Oldtidens Skandinavien: Hvordan var livet før vikingetiden?

Oldtidens Skandinavien blev bosat senere end andre dele af Europa. De lave temperaturer og barske forhold under Pleistocæn gjorde området mindre egnet til menneskelig bosættelse indtil omkring 9700 f.Kr. Men levevilkårene forblev meget barske sammenlignet med dem i samfundene mod syd…

Oldtidens Skandinavien i den palæolitiske periode

Når man skriver om Skandinaviens forhistorie, vil det være en god idé først at overveje de palæoklimatiske forhold i regionen.

Som bekendt begyndte istiden, videnskabeligt kendt som Pleistocæn, for cirka 2.580.000 år siden. Selvom relativt milde faser blev observeret i denne lange æra, var jordens klima meget koldere, end det er i dag. Under kolde faser rykkede gletschere frem mod syd og til lavere højder, mens denne proces i mildere perioder vendte, og gletschere trak sig tilbage. I denne sammenhæng skiller fire store istider sig ud i Nordeuropa: Eburonian, Elsterian, Saalian og Weichselian.

Weichsel-istiden, som begyndte for 115.000 år siden, påvirkede Nordeuropa indtil for omkring 11.700 år siden. I nogle faser af istiden var næsten hele det nuværende Islands, Norge, Sverige, Finland, Murmansk, Karelen, Estland, Letland, Litauen, Danmark og Skotland dækket af iskapper.¹

Miljøforhold gjorde, at den palæolitiske periode i Skandinavien startede relativt sent på grund af den ugæstfrie natur for menneskers bosættelse. Efterhånden som klimaet blev mildere, blev regionen midlertidigt bosat af vandrende stammer fra Centraleuropa, men permanente bosættelser opstod først i slutningen af ​​istiden.

Som nævnt ovenfor var Skandinavien under istiden stort set dækket af gletsjere. Med det opvarmende klima afslørede smeltningen af ​​gletschere nyt land, der tidligere var dækket af is. Med tiden begyndte birketræer, røntræer og boreale taiga-skove at brede sig over disse nye landområder. Med stigningen i rensdyrbestanden blev Sydskandinavien attraktiv for palæolitiske jæger-samlersamfund.

Under arkæologiske udgravninger i Skandinavien er der fundet mange stenredskaber, knoglerester og lejrmaterialer. Resultaterne tyder på, at regionens tidligste indbyggere stort set var jæger-samlergrupper, der forfulgte mammutter og rensdyr. Disse grupper, ved hjælp af simple stenredskaber for at overleve, måtte tilpasse deres livsstil og overlevelsesstrategier til de barske klimatiske forhold.

Arkæologiske beviser viser, at mammutter var i stand til at overleve i Skandinavien og Østersøområdet selv under det sidste istidsmaksimum (26.000 – 20.000 år siden).²

Hvordan påvirkede istiden geomorfologien i oldtidens Skandinavien?

De glaciale bevægelser, der varede omkring 2,5 millioner år, ændrede markant overfladeegenskaberne i det antikke Skandinavien. I løbet af denne lange periode førte fremrykningen og tilbagetrækningen af ​​massive gletsjermasser, der dækkede regionen, til dannelsen af ​​komplekse geomorfologiske træk. Efterhånden som gletsjerne bevægede sig, huggede de dybe dale ind i landet, som med tiden forvandlede sig til store lavninger kendt som gletsjerdale.

Drumlins og moræner, dannet afhængigt af retningen af ​​glaciale bevægelser, er andre strukturelle formationer, der ændrede geomorfologien i det antikke Skandinavien.

Brommekultur

Brommekulturen, dateret mellem 11.600 og 9.800 f.v.t., omfatter hele Danmark, Tysklands nordlige kyster og Polens nordøstlige kyst. Den er kendetegnet ved enkantede skrabere og store flageværktøjer.

Brommefolket overlevede primært ved at jage rensdyr, elge og bævere. Det menes også, at de indtog skovfrugter fundet i taigaen. Nogle bebyggelser forbundet med Bromme-kulturen er blevet oversvømmet på grund af stigende vandstand. Det er håbet, at fremtidig forskning udført af undervandsarkæologer vil give mere detaljerede oplysninger om denne kultur.³

Oldtidens Skandinavien i den mesolitiske periode

Den mesolitiske periode strækker sig fra slutningen af ​​palæolitikum til overgangen til yngre stenalder, cirka fra 10.000 til 4.000 fvt. i Skandinavien. I løbet af denne tid fortsatte jæger-samler-livsstilen, men nye teknologier og sociale strukturer begyndte at dukke op.

Arkæologiske fund tyder på, at mere sofistikerede værktøjer og våben blev udviklet i det mesolitiske Skandinavien. Mikrolitter, små stenredskaber, var almindeligt anvendt og menes at have lettet jagt og fiskeri betydeligt.

Genetisk var den mesolitiske periode præget af betydelige ændringer i den demografiske struktur i oldtidens Skandinavien. Fusioner mellem forskellige jæger-samlergrupper spillede en afgørende rolle i udformningen af ​​den genetiske arv fra de antikke skandinaviske befolkninger.

Maglemosekultur

Maglemosekulturen, som eksisterede fra omkring 9.000 til 6.000 f.v.t., har sit navn fra Maglemose arkæologiske udgravning i Danmark.

Et af de fremtrædende træk ved Maglemosekulturen er den udbredte brug af redskaber og våben fremstillet af organiske materialer som træ og ben. I denne periode blev jagtredskaber som økser og pile produceret med et håndværk, der krævede beherskelse. De vigtigste vildtdyr var urokse, bison, elg, kronhjort, rådyr, vildsvin, los, ræv, mår, grævling og vandhøne.

I Maglemosekulturen blev der etableret boliger og shelters nær vandkilder. Men da havniveauet var lavere i den mesolitiske periode sammenlignet med i dag, har mange shelters fra denne tid været under vand.⁴

Kongemosekultur

Kongemosekulturen, som udviklede sig mellem 6.000 f.Kr. og 5.200 f.Kr., opstod i Danmark og Sydsverige. Det betragtes som en fortsættelse af Maglemosekulturen.

Resterne af Kongemosekulturen viser, at folk i denne periode jagede med mere avancerede teknikker sammenlignet med den maglemosiske kultur. I denne periode blev der gjort store fremskridt, især inden for fiskeriet. Ål, hornfisk, pighvar, torsk, gedde, skrubber og sild var de mest almindeligt indtagede fisk og skaldyr.⁵

Ertebøllekultur

Ertebøllekulturen er et vigtigt eksempel på overgangen fra en mesolitisk jæger-samler livsstil til neolitiske landbrugssamfund. Udvikling i samme region som Kongemosekulturen eksisterede den fra 5.300 til 3.950 f.Kr.

Det er kendt, at keramikfremstilling begyndte i oldtidens Skandinavien under Ertebøllekulturen. På trods af fraværet af lokalt landbrug er der tegn på, at lokale korn fra sydlige samfund blev brugt.⁶

Oldtidens Skandinavien i den neolitiske periode

Den yngre stenalder er den periode, hvor landbruget først blev praktiseret, og megalitiske strukturer begyndte at blive bygget. Det dækker tidsrummet fra 4000 f.Kr. til 1700 f.Kr. i det gamle Skandinavien.

Ændringer i de geografiske og klimatiske forhold i det antikke Skandinavien i den yngre stenalder periode resulterede i, at regionen blev egnet til landbrug. Denne proces, især stigningen i jordens frugtbarhed, gjorde fremkomsten af ​​landbrugssamfund mulig. Skiftet fra en jæger-samler livsstil til en produktiv og landbrugsbaseret samfundsstruktur nødvendiggjorde et fast liv. Denne radikale ændring, også kaldet den neolitiske revolution, påvirkede også den demografiske struktur og udløste befolkningstilvækst i senere perioder.

Tragtbægerkultur

Mellem 4000 f.Kr. og 2800 f.Kr. er Tragtbægerkulturen, som var til stede i det nuværende Danmark, Sydsverige, Nordtyskland og det nordøstlige Polen, opkaldt efter dens karakteristiske tragtformede keramik.

Udgravninger på bygder i Tragtbægerkulturen har afdækket arealer med landbrugsproduktion, anlæg relateret til husdyrhold og strukturer til keramikovne, der anvendes til keramikproduktion. Derudover er mange megalitiske strukturer i regionen, der dækker det nordlige Centraleuropa og Skandinavien, dateret til denne periode.⁷

Grubekeramisk kultur

Grubekeramisk kultur, opkaldt efter dens karakteristiske punkterede keramik, eksisterede mellem 3200 f.Kr. og 2300 f.Kr. Disse år repræsenterer en periode i det antikke Skandinavien, hvor jæger-samler-livsstilen fortsatte, men landbrugssamfundenes indflydelse var stigende.

Grubekeramisk kultur spredte sig over det nuværende Danmark, Sverige og Norges sydkyst. Arkæologiske fund viser, at mennesker i denne kultur var i kontinuerlig og aktiv kommerciel interaktion både med landbrugssamfundene i de indre områder af det antikke Skandinavien og med jæger-samlersamfundene omkring Østersøen.⁸

Enkeltgravskultur

Enkeltgravskulturen, der betragtes som en af ​​efterfølgerne til Tragtbægerkulturen, opstod omkring 3000 f.Kr. og varede indtil omkring 2350 f.Kr. Med tiden spredte den sig mod øst og nordpå og påvirkede det nuværende Hviderusland, de baltiske lande og Finlands sydkyst og efterlod endda arkæologiske spor på den norske kyst så langt som til Nordland.

Et af de mest karakteristiske træk ved Enkeltgravskulturen er de rebformede mønstre, der er meget brugt i keramikproduktion. Disse mønstre blev påført overfladerne af keramik ved hjælp af prægning eller udskæringsteknikker.

Genetiske undersøgelser relateret til Enkeltgravskulturen indikerer, at denne kultur kan have været stærkt påvirket af Jamna-kulturen af ​​østeuropæisk oprindelse. Nogle videnskabsmænd hævder dog, at individer i både Enkeltgravskulturen og Jamna-kulturen kan stamme fra en genetisk lignende præ-Yamnaya-population.⁹

Bådøksekultur

Bådøksekulturen udviklede sig mod slutningen af ​​den neolitiske periode, mellem 2.800 f.Kr. og 2.300 f.Kr., på de sydlige kyster af Finland, Sverige og Norge. Oprindeligt begrænset til det sydlige Skandinavien spredte Bådøksekulturen sig senere til Norges østkyst og efterlod sig spor rundt om i Nordland, Nord-Trøndelag og Sør-Trøndelag.¹⁰

Det mest markante træk ved Bådøksekulturen er de store stridsøkser, typisk lavet af sten eller metal. Disse økser blev også brugt som gravgods. Arkæologiske data fra de senere stadier af perioden tyder på, at nogle afdøde individer også blev udsat for kremering.

Forekom kobberalderen ikke i oldtidens Skandinavien?
Mens kobberalderen fandt sted i andre dele af Europa mellem 4.000 f.Kr. og 2.000 f.Kr., er der ingen klare rester fra denne periode i det antikke Skandinavien. Dette kan forklares med, at det antikke Skandinaviens geografi begrænsede kulturelt samspil med samfund i den sydlige del af regionen. Af denne grund bevæger forskere sig generelt direkte fra yngre stenalder til bronzealder, når de betragter det gamle Skandinaviens historiske stadier i deres akademiske studier.

Oldtidens Skandinavien under bronzealderen

I oldtidens Skandinavien dateres bronzealderen mellem 1700 f.Kr. og 500 f.Kr. Denne periode var præget af betydelige forandringer og fremskridt i de skandinaviske samfund. Landbrugsteknikker blev forbedret, handelsnetværk blev udvidet, fremskridt blev gjort inden for metalbearbejdning, og sociale strukturer blev mere komplekse. Med andre ord var livet blevet mere sofistikeret på mange måder i denne æra.

Handel og industri – I bronzealderen krævede opnåelse af bronze i det antikke Skandinavien import af kobber og tin, da der ikke var naturlige bronzeforekomster i disse egne. Denne situation fik skandinaviske samfund til at etablere bredere handelsnetværk med andre europæiske samfund. Faktisk gav fremskridt inden for metalbearbejdning og øget effektivitet i landbruget dem flere produkter at handle med. Dette drev dem til at knytte tættere forbindelser med handlende fra Sydeuropa. Handelsruter, der strækker sig fra Østersøen til Middelhavet, lettede udvekslingen af ​​ikke kun metal, men også af ædelstene, smykker og andre luksusvarer. Med tiden blev der også gjort betydelige fremskridt inden for maritime teknikker. Skibsbygning blev en vigtig industri i de skandinaviske samfund.

Gravstrukturer og ritualer – Oldtidens Skandinavien har talrige gravhøje, der går tilbage til bronzealderen. Alene i Danmark er cirka 50.000 gravhøje blevet identificeret som anlagt på mindre end fire århundreder fra 1500 f.Kr. og frem.¹¹

Det er blevet observeret, at forskellige ting, som den afdøde ville få brug for i efterlivet, blev efterladt i gravene. Blandt disse genstande er ædelstene, våben, håndlavede smykker og daglige brugsgenstande de mest almindelige. Smykker og ornamenter indikerer, at den afdøde var en kvinde, mens våben og krigsudstyr indikerer, at den afdøde var en kriger. Desuden er der fundet dyreknogler og endda dyreofringer i nogle grave.

Oldtidens Skandinavien under jernalderen

Jernalderen i Oldtidens Skandinavien begyndte i 500 f.Kr. og fortsatte indtil 800 e.Kr. Da jern var et mere holdbart og udbredt metal end bronze, begyndte man i denne periode at lave våben og værktøj af jern. Denne teknologiske forandring påvirkede alle aspekter af samfundet.

Landbrug – I denne periode blev der gjort store fremskridt inden for landbruget. Jernredskaber gjorde det muligt at dyrke jorden mere effektivt, hvilket øgede landbrugsproduktionen og øgede befolkningen. Nye landbrugsteknikker og redskaber gjorde det muligt at drive landbrug mere effektivt selv i det barske klima i oldtidens Skandinavien. Udviklingen af ​​landbruget fremskyndede overgangen til bofast liv, og landsbyer og små bebyggelser opstod.

Handel og industri – Den øgede produktivitet i landbruget bidrog til udviklingen af ​​handelen. Jern blev en værdifuld handelsvare. Handel over Østersøen og Nordsøen bragte de skandinaviske samfund i større kontakt med omverdenen. Købmænd udvekslede ikke kun varer, men også ideer og kultur, hvilket bidrog til at berige den skandinaviske kultur. Skibsteknologien i bronzealderen blev videreudviklet, og langskibe blev brugt til efterforskning og plyndring samt handel.

Social struktur – Jernalderen oplevede betydelige ændringer i samfundsstrukturen i det antikke Skandinavien. Forskellige erhvervsgrupper opstod, såsom krigere, købmænd og håndværkere. Krigere var i toppen af ​​samfundet, mens bønder og bønder var på lavere niveauer. Krigerledere spillede vigtige roller i lokalregeringen og i udformningen af ​​sociale strukturer. Imidlertid blev magtkampe mellem lokale stammer hyppigere.

Religion og kunst – I denne periode blev kunstværker og dekorative elementer fremstillet med jernarbejde accepteret som symboler på social status og individuel identitet. Nogle genstande indeholdt stiliserede afbildninger af mytologiske væsener.

Nordisk mytologi og religiøse overbevisninger, som angivet af helleristninger, blev stort set formet under jernalderen. Mytologiske historier om guder og gudinder blev rigere i denne periode og blev centrale i samfundets trossystem. Især troen på himmelguder, naturånder og væsener i den anden verden dannede grundlaget for det mytologiske tankesystem i vikingetiden.

1. Wikipedia contributors. “Nordic Stone Age.” Wikipedia, The Free Encyclopedia. Wikipedia, The Free Encyclopedia, 26 Jul. 2024. Web. 30 Jul. 2024.[↩]
2. Ukkonen, P., Arppe, L., Houmark-Nielsen, M., Kjær, K. H., & Karhu, J. A. (2007). MIS 3 mammoth remains from Sweden—implications for faunal history, palaeoclimate and glaciation chronology. Quaternary Science Reviews, 26(25-28), 3081-3098.[↩]
3. Dr. Phil. Jørgen Jensen. (2012, July 12). Park- og Skovtundraens Jægere. Danmarks Oldtid. Retrieved: 30.07.2024.[↩]
4. Jessen, C. A., Pedersen, K. B., Christensen, C., Olsen, J., Mortensen, M. F., & Hansen, K. M. (2015). Early Maglemosian culture in the Preboreal landscape: Archaeology and vegetation from the earliest Mesolithic site in Denmark at Lundby Mose, Sjælland. Quaternary International, 378, 73-87.[↩]
5. Gjerløff, A. K. Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid. Bind 1: Stenalder 13.000-2.000 f. kr. Gyldendal, 2001. Historisk Tidsskrift. ISBN 87-00-49038-5.[↩]
6. Wikipedia contributors. “Ertebølle culture.” Wikipedia, The Free Encyclopedia. Wikipedia, The Free Encyclopedia, 31 May. 2024. Web. 31 Jul. 2024.[↩]
7. Wunderlich, M. (2019). Megalithic monuments and social structures. Comparative studies on recent and Funnel Beaker societies (p. 382). Sidestone Press.[↩]
8. Vanhanen, S., Gustafsson, S., Ranheden, H., Björck, N., Kemell, M., & Heyd, V. (2019). Maritime hunter-gatherers adopt cultivation at the farming extreme of northern Europe 5000 years ago. Scientific Reports, 9(1), 4756.[↩]
9. Papac, L., Ernée, M., Dobeš, M., Langová, M., Rohrlach, A. B., Aron, F., … & Haak, W. (2021). Dynamic changes in genomic and social structures in third millennium BCE central Europe. Science Advances, 7(35), eabi6941.[↩]
10. Østmo, E. (1991). A local ship picture tradition of the Bronze and Early Iron Ages in southeast Norway: New evidence from rock carvings at Dalbo. World Archaeology, 23(2), 220–232.[↩]
11. Holst MK, Rasmussen M, Kristiansen K, Bech J-H. Bronze Age ‘Herostrats’: Ritual, Political, and Domestic Economies in Early Bronze Age Denmark. Proceedings of the Prehistoric Society. 2013;79:265-296.[↩]