Arkæologi er en af disciplinerne, der arbejder baseret på beviser for at kaste lys over menneskets historie og afsløre tidligere civilisationer. Termen stammer fra kombinationen af de græske ord “arkhaios” (ældgammel) og “logos” (videnskab, viden). Arkæologer dykker ned i fortiden ved at studere arkæologiske levn for at hente indsigt i livsstil, tro, teknologier og sociale strukturer fra fortidige civilisationer. Gennem disse levn kaster de lys over samfunds og kulturers historier og sammensætter fortællinger fra vores fælles fortid.
Den historiske udvikling af arkæologi
Selv i de spæde stadier af arkæologi var der en brændende interesse i at opdage spor fra gamle civilisationer. 1700- og 1800-tallet oplevede en bemærkelsesværdig stigning i fascinationen for de gamle kulturer i Grækenland og Rom blandt vestlige samfund. Denne æra markerede begyndelsen på omfattende arkæologiske udgravninger i områder gennemsyret af historisk betydning, herunder prominente steder som Pompeji og Herculaneum. Disse udgravninger skubbede ikke kun arkæologien frem i fronten, men skabte også en bred entusiasme for at dykke dybere ned i fortidens verdenskrønike.
Men i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet udvidede arkæologiens omfang sig ud over fokusset på udelukkende Grækenland og Rom. Arkæologer begyndte at rette deres opmærksomhed mod civilisationer spredt over hele kloden. De begav sig ud på udforskninger og udgravninger i forskellige regioner såsom Mesopotamien, Egypten, Anatolien og Mellemamerika. Disse bestræbelser resulterede i en rigdom af fund, der betydeligt berigede vores forståelse af præhistoriske perioder samtidig med at de bekræftede eksistensen af civilisationer, der hidtil kun var kendt gennem historiske beretninger.
Arkæologiens disciplin har gjort betydelige fremskridt hånd i hånd med den kontinuerlige udvikling af videnskabelige metoder. Teknologiske fremskridt som for eksempel radiokarbon-datering har givet arkæologer mulighed for at fastlægge den kronologiske rækkefølge af arkæologiske fund med større præcision. Disse fremskridt har lettet en mere nøjagtig bestemmelse af artefakters og lokaliteters aldre.
Desuden har nye teknologier som geofysiske metoder og digital kortlægning spillet afgørende roller i identifikationen og undersøgelsen af arkæologiske lokaliteter. Disse værktøjer muliggør, at arkæologer kan undersøge landskaber med forbedret nøjagtighed og effektivitet, hvilket letter opdagelsen og analysen af begravne eller skjulte rester af gamle civilisationer. Integrationen af disse innovative teknologier har beriget arkæologifeltet betydeligt og tillader en mere omfattende udforskning og fortolkning af vores menneskelige fortid.
Metoder anvendt i arkæologiske studier
Arkeologiske studier kræver en systematisk proces, der følger specifikke trin og omfatter forskellige stadier fra identifikation af arkæologiske lokaliteter til udgravninger, analyse af fund og fortolkning af resultaterne.
Markundersøgelser og registrering af arkæologiske steder
Arkeologiske undersøgelser begynder typisk med feltundersøgelser. På dette tidspunkt anvendes forskellige teknikker såsom kortanalyse, geofysiske metoder, luftfotografering og observationer på stedet for at identificere og undersøge potentielle arkæologiske lokaliteter. Forskere besøger terrænet for at afgrænse områder forbundet med potentielle arkæologiske levn og udfører detaljerede undersøgelser i disse regioner.
Udgravninger og arkæologiske undersøgelser
Efter identifikationen af potentielle steder planlægger og udfører arkæologer omhyggeligt udgravninger. Udgravninger indebærer omhyggelige anstrengelser for at udgrave og dokumentere arkæologiske rester begravet under jorden. Designerede udgravningsområder åbnes systematisk i henhold til en defineret strategi og system, hvorefter de undersøges lag for lag. Disse lag repræsenterer rester fra forskellige perioder gennem tiden, hver omhyggeligt registreret i detaljer.
Dokumentation af fund og laboratorieanalyser
Resultater, der blev opdaget under udgravninger, bliver omhyggeligt dokumenteret og registreret. Disse fund kan inkludere keramikfragmenter, metalgenstande, knogler, rester af gamle strukturer og forskellige artefakter. Dokumentationen indebærer målinger, fotografier, tegninger og skriftlige optegnelser. Herefter bliver der udført detaljerede analyser af disse fund i laboratoriemiljøer. Materialeanalyser, radiokarbon-datering, dendrokronologi (datering ved hjælp af træringe), paleobotaniske og arkæobotaniske studier bliver brugt til at foretage mere indgående undersøgelser af artefakterne.
Fortolkning af resultater og præsentation
Efter analysen af de indsamlede data begynder tolkningsfasen. Arkæologer evaluerer de udgravede fund inden for bredere historiske og kulturelle kontekster. Under denne fase sammenlignes arkæologiske opdagelser med andre videnskabelige data, hvilket giver nye indblik i livsstil, sociale strukturer og teknologiske fremskridt i tidligere civilisationer. Endelig er rapporteringen og delingen af fund inden for det videnskabelige samfund afgørende for at sikre, at den indsamlede information er verificerbar og tilgængelig. Denne formidling bidrager til valideringen og tilgængeligheden af den opnåede viden.
Den tværfaglige forbindelse mellem arkæologi og andre discipliner
Arkæologi opretholder et tæt og komplekst forhold til forskellige andre videnskabelige discipliner. For eksempel er historie dybt forbundet med arkæologi, da arkæologiske fund giver håndgribelige beviser, der er relevante for historiske fortællinger. Antropologi anvender i vid udstrækning arkæologiske data for at forstå menneskehedens historie. Geologi spiller en afgørende rolle i forklaringen af dannelsen af arkæologiske lag og de miljømæssige forhold i fortiden. Kemi og biologi er på den anden side afgørende inden for materialeanalyse og undersøgelsen af biologiske levn.
Denne tværfaglige interaktion tillader arkæologi at tilbyde et mere omfattende perspektiv og beriger dybden af forskningen. Som følge heraf hjælper det med en dybere forståelse af gamle civilisationer og menneskets historie som helhed.”
Underdiscipliner af arkæologi
Arkæologi har adskillige underdiscipliner, der repræsenterer forskellige aspekter eller specialiserede områder. Mens nogle af disse måske ikke direkte korrelerer med arkæologi, inkluderes de ofte under denne betegnelse på grund af den tværfaglige karakter af arkæologisk forskning.
De vigtigste underdiscipliner inden for arkæologi er:
Antrakologi
Antrakologi er et felt, der beskæftiger sig med undersøgelse af trækulrester. Eksperter på dette felt kan opnå afgørende indsigter i tidligere menneskelig aktivitet ved at analysere data, der er opnået gennem analysen af trækul.
Antrakologiske analyser udføres på baggrund af forskellige faktorer relateret til trækul, såsom dets morfologi, artsmangfoldighed, forbrændingsmærker, hyppigheden af træbrug og lokal vegetation. Disse faktorer spiller en afgørende rolle i forståelsen og tolkningen af den historiske betydning af trækulrester, idet de kaster lys over tidligere menneskelige adfærd og aktiviteter.
Arkæoakustik
Arkæoakustik er et forskningsfelt, der undersøger lydkarakteristika af rumlige arrangementer og strukturer, der har overlevet fra fortiden. I arkæoakustiske studier undersøges de akustiske egenskaber ved arkæologiske steder såsom gamle teatre, templer og megalitiske strukturer. Analyser baseret på lydegenskaber som efterklang, absorption og retningsbestemthed tillader os at forstå, hvordan gamle mennesker opfattede lyd, og hvordan det anvendte rum tjente dets tiltænkte formål.
Disse studier indikerer, at arkæoakustik ikke kun handler om de visuelle æstetikker af arkitektoniske strukturer og rum, men også om deres akustiske egenskaber, som var designet til at imødekomme kulturelle, religiøse eller samfundsmæssige hensigter. Dette felt kaster lys over, hvordan akustiske elementer bevidst blev integreret i konstruktionen af disse rum og understreger deres betydning ud over blot arkitektonisk design.
Arkæoastronomi
Arkæoastronomi er et tværfagligt felt, der undersøger forholdet mellem gamle strukturer og himmelske begivenheder i oldtiden. Forskere på dette felt sigter mod at forstå de gamle civilisationers interesse for astronomiske fænomener og årstidernes skiften ved at undersøge deres astronomiske observationer, placeringen af strukturer og bygningsprocesserne.
I arkæoastronomi studeres placeringen og designet af gamle strukturer i forhold til solens, månens, stjernernes eller andre himmellegemers op- og nedgang eller bevægelser. Disse studier sammenfatter arkæologiske og astronomiske data for at forstå potentielle sammenhænge mellem arkitektoniske layout af gamle strukturer og himmelske begivenheder. Målet er at afkode de gamle samfunds følsomhed over for himmelske fænomener.
Arkæobotanik
Arkæobotanik er en underdisciplin, der undersøger fortidens landbrugspraksis, plantedyrkning og ændringer i plantevækst ved at undersøge planterester fundet på arkæologiske lokaliteter.
Studier inden for arkæobotanik begynder typisk med analyse af jordprøver indsamlet fra udgravningssites. Blandt disse rester findes frø, pollen, træfragmenter og plantevæv. Analyserne har til formål at identificere arterne af disse rester, hvilket afslører indsigter i, hvilke planter mennesker dyrkede, indsamlede, anvendte og handlede med i fortiden.
Oplysninger fra plantrester bidrager også til forståelsen af landbrugsudviklingen, overgangen af menneskelige samfund til bosat livsstil, de kulturelle og økonomiske betydninger af planter og de kostvaner, der var gældende i oldtidens samfund. Dette felt spiller en afgørende rolle i at afsløre det komplekse forhold mellem mennesker og planter gennem historien.
Arkæogeografi
Arkæogeografi bestræber sig på at forstå de rumlige fordelinger og miljømæssige interaktioner i gamle samfund ved at anvende teknikker fra discipliner såsom jordanalyse, geomorfologi, topografi og geografiske informationssystemer (GIS).
Forskere inden for dette felt evaluerer geografiske elementer for at forstå tidligere menneskelige bosættelsesvalg, landbrugspraksisser, udnyttelse af vandressourcer, handelsruter og reaktioner på miljømæssige ændringer. Faktorer som jordbrug, klimaændringer, vandkilder og udnyttelsen af naturressourcer betragtes som betydningsfulde elementer, der påvirker de sociale strukturer, økonomiske aktiviteter og kulturelle udviklinger i gamle samfund.
Arkæometallurgi
Arkæometallurgi er en disciplin, der beskæftiger sig med produktionsmetoder, komponenter og anvendelse af metalliske materialer, der findes på udgravningssteder. Forskning inden for dette felt sigter mod at forstå, hvordan tidligere civilisationer arbejdede med metalfremstillingsmetoder og anvendte metaller ved at undersøge fysiske og kemiske egenskaber hos metalgenstande fra fortiden.
Studier inden for arkæometallurgi involverer ofte kemiske analyser af metalgenstande, rekonstruktion af metalurgiske teknikker og eksperimentel forskning. Detaljerede undersøgelser af råmaterialerne til metalgenstande, deres legeringer, produktionsmetoder og artefakters funktioner giver værdifulde indsigter i forståelsen af ældgamle samfunds økonomiske, kommercielle og kulturelle relationer.
Arkæometri
Arkæometri er en underdisciplin, der undersøger teknologier, handelsmetoder og materielle praksisser fra tidligere civilisationer gennem videnskabelige og analytiske metoder anvendt på arkæologiske rester.
Arkæometrieksperter kan bestemme sammensætningen af materialer, der anvendes i gamle artefakter ved hjælp af analytiske kemimetoder. Dette bruges til at forstå pigmentkomponenterne i keramik, legeringer i metalartefakter eller strukturer af stenværktøjer. Derudover spiller metoder som radiocarbon-datering en afgørende rolle i at bestemme alderen på artefakter eller rester.
Dendrokronologi
Selvom træer danner årlige vækstringe på grund af sæsonvariationer og miljømæssige faktorer, er det velkendt. Disse ringe afspejler træets alder, væksthastighed og de miljømæssige forhold, det har været udsat for. Dendrokronologi tillader bestemmelse af træers alder ved at undersøge disse ringe, hvilket muliggør datering af tidligere klimaændringer og analysen af klimaforholdene for en bestemt periode. Disse analyser involverer generelt behandling af tidsrækker, der stammer fra træer, ved hjælp af statistiske metoder til at skabe klimaoptegnelser.
Dendrokronologi anvendes i forskellige dateringsstudier baseret på træers alder og vækstringers bredde.
Epigrafik
Epigrafik er en disciplin, der undersøger indskrifter fra oldtiden og op til i dag ved at analysere deres indhold, form samt de sociale, kulturelle og sproglige sammenhænge i de perioder, hvor de blev brugt.
Inskriptioner består typisk af tekster, der er indgraveret eller skrevet på materialer såsom sten, metal, lerplader eller andre overflader og omfatter ofte både formelle og uformelle skrifter. Epigrafi udfører en dybdegående undersøgelse af indskrifter sprogligt, historisk og kulturelt med fokus på skriveformer, sprogkarakteristika og tekstindhold.
Eksperter inden for epigrafi trækker på forskellige felter såsom filologi, lingvistik, historie og arkæologi for at afkode, tolke og klassificere historiske dokumenter. Studier inden for dette område involverer ofte opdagelse, optagelse, oversættelse og fortolkning af indskrifter. Disse bestræbelser anvendes til at forstå den politiske, religiøse, sociale eller økonomiske struktur i en bestemt periode og afslører ofte den kulturelle arv i de regioner, hvor indskrifterne blev fundet.
Forensisk arkæologi
Forensisk arkæologi er et tværfagligt felt, der kombinerer retsmedicinske videnskaber med arkæologi. Det fokuserer på at undersøge menneskelige levninger, massegrave, knogler og andet materiale for at fastslå potentielle spor af forbrydelser såsom mord, ulykker, krigsforbrydelser og andre overtrædelser.
Forensiske arkæologer udfører omhyggelig og videnskabelig forskning ved hjælp af både retsmedicinske teknikker og arkæologiske udgravningsmetoder. At fastslå dødsårsager er blandt de centrale områder, hvor de anvender deres ekspertise. Identifikation, dokumentation, analyse og fortolkning af knogler, lig og andre bevismaterialer udgør de grundlæggende processer inden for denne disciplin.
Numismatik
Numismatik er en disciplin, der undersøger mønter og medaljer og udforsker deres tidligere brug, produktion, distribution og historiske betydning. Forskere inden for dette felt får indsigt i politisk, økonomisk, social og kulturel historie ud fra mønternes design, indskrifter, symboler og andre markeringer.
Numismatik giver detaljerede oplysninger om forskellige aspekter såsom mønters cirkulation, økonomiske forhold, staters og imperiers monetære politikker, handelsruter, portrætter af herskere, mytologiske temaer med mere. Derudover er mønters metalurgiske egenskaber, prægeteknikker og de forskellige metaller, der blev brugt i fortiden, centrale emner inden for numismatisk forskning.
Studier inden for numismatik er afgørende for at forstå udviklingen af valuta, der blev brugt i historiske perioder, tekniske fremskridt inden for møntprægning og påvirkningen af valutaens brug på samfundene. Eksperter arbejder ofte tæt sammen på tværs af forskellige discipliner såsom arkæologi, historie, kunsthistorie og økonomi for at fastlægge mønters historiske kontekster og værdier.
Osteoarkæologi
Osteoarkæologi fokuserer på menneskelige skeletrester og knogler, der opdages under arkæologiske studier. Osteoarkæologer sigter mod at opnå forskellige indsigter i fortidige samfund og individer gennem analysen af menneskelige skeletter.
Menneskelige knogler kan give oplysninger om alder, køn, helbredstilstand, kostvaner, niveauer af fysisk aktivitet og endda social status. Forskere søger at forstå virkningerne af sygdomme, skader, dødsårsager, livsstil og miljømæssige forhold på menneskelige samfund ved at undersøge knoglernes fysiske egenskaber.
Paleoantropologi
Paleoantropologi er et tværfagligt felt, der kombinerer biologiske og arkæologiske beviser for at belyse menneskets evolution og vores forfædres forhistoriske fortid.
Paleoantropologer kortlægger forgreninger og ændringer i menneskets evolution ved at studere beviser såsom fossile rester, skeletter, tænder og arkæologiske fund. Derudover forsker de i miljømæssige ændringer, klimatiske forhold, kostvaner og teknologiske fremskridt for at forstå faktorer, der påvirkede både den biologiske og kulturelle udvikling hos mennesker.
Paleopatologi
Paleopatologi bestræber sig på at forklare gamle sygdomme, deres forløb, spredning og virkninger i gamle samfund gennem analysen af patologiske spor, der findes i menneskelige rester, der opdages under arkæologiske udgravninger. Fund såsom læsioner, deformiteter, tegn på infektion og indikationer på kræft i knogler og rester er centrale for paleopatologi.
Paleopatologer indsamler oplysninger om sundhedstilstande i gamle samfund ved at undersøge knogle-, tand- og vævslignende rester. Disse studier muliggør korrelationen af sygdomme, der var udbredt i oldtiden, med levevilkår, kostvaner og miljømæssige faktorer.
Undervandsarkæologi
Undervandsarkæologi er en gren af arkæologi, der studerer arkæologiske levn, der er sunket under vand, ved hjælp af videnskabelige metoder til at forstå nedsænkede kultur- og historiearv. Gamle skibsvrag, undersøiske bosættelser, havne, skibsvrag og andre sunkne arkæologiske levn undersøges af undervandsarkæologer.
Feltet involverer bevarelse, dokumentation, udgravning og analyse af skibsvrag og undervandslevn. Arkæologer anvender teknikker såsom dykkemetoder, kortlægning, fotografisk og video-dokumentation, geofysiske metoder og materialeanalyser under disse processer.
Zooarkæologi
Zooarkæologi undersøger tidligere menneske-dyreadfærd gennem studiet af dyreknogler, tænder, skaller, blødt væv og andre rester, der opdages under arkæologiske udgravninger. Emner som menneskelig jagt, domesticering, kostvaner, metoder til udnyttelse af dyr og sociale forhold til dyr udgør fokuspunkter inden for zooarkæologi.
Da zooarkæologi kræver en tværfaglig tilgang, anvender zooarkæologer forskellige teknikker såsom isotopanalyse, morfologi, genetisk analyse og sammenlignende anatomiske studier.
- Wikipedia contributors. (2023, October 19). Subfields of archaeology. In Wikipedia, The Free Encyclopedia. Retrieved 08:21, November 21, 2023
- Archaeology 101, Archaeological Institute of America