Oplysninger om oprindelsen af skriftlig kommunikation er generelt afledt af data fra disciplinerne epigrafi og palæografi. Epigrafien fokuserer især på undersøgelse af inskriptioner, symboler indgraveret på sten og skrifter ætset på overflader. Paleografieksperter studerer på den anden side udviklingen af alfabeter og gamle skriftsystemer. Akademikere og forskere bruger disse undersøgelser til at bringe historierne om tidligere kulturer til i dag.
Oprindelsen af skriftlig kommunikation
Oprindelsen til skriftlig kommunikation er forankret i menneskehedens bestræbelse på at udtrykke tanker gennem symboler, tegn og specifikke visuelle elementer. Denne bestræbelse oplevede betydelig udvikling i forhistorisk tid, især med fremkomsten af helleristninger.
Petroglyffer har lettet overførslen af information, kulturelle udtryk og måske overførslen af abstrakte begreber mellem samfund. Dette kan ses som en del af sprogets evolutionære proces. Helleristninger kan dog ikke klassificeres som et sprog, fordi de mangler sprogets grundlæggende træk, som involverer en symbolsk struktur ledsaget af vokale eller verbale udtryk. Sproget er baseret på det meningsfulde arrangement af talte eller skrevne lyde og symboler inden for en bestemt gruppe. Petroglyffer er på den anden side mere tilbøjelige til visuel fortælling eller symbolik.
Historien om skriftsprog er blevet formet af menneskets begyndelse på at udtrykke tanker gennem symboler, bogstaver og tal. Denne udvikling tilskrives ofte opfindelsen af kileskrift af sumererne i Mesopotamien omkring det 4. årtusinde f.Kr. Kileskrift, udviklet af sumererne, blev et redskab til at opbevare og lette kommunikation inden for handel, lov og andre sociale aktiviteter og lagde dermed grundlaget for skriftsprog. Kort tid efter opstod egyptiske hieroglyffer, og de påvirkede mange alfabetter.
Kileskrift
Kileskrift er en skrifttype, der primært blev anvendt af oldtidens mesopotamiske civilisationer. Den står som en af de ældste kendte former for skrivning, med rødder, der kan spores tilbage til de tidlige stadier af bronzealderen i det sydlige Mesopotamien.
Brugt af civilisationer som sumererne, akkaderne, elamitterne, assyrerne, babylonierne, hittitterne og mange andre involverede kileskrift skabelsen af kileformede indtryk på blødt ler ved hjælp af en stump siv. I begyndelsen repræsenterede disse indtryk piktografiske symboler, der skildrede objekter eller begreber. Imidlertid udviklede kileskrift sig over tid til et mere intrikat og fleksibelt system, der inkorporerede fonetiske elementer og stavelsessymboler.
I løbet af tiden blev kileskrift tilpasset til at skrive forskellige sprog, hvor hvert sprog udviklede sit eget sæt tegn og regler. Administrative optegnelser, juridiske dokumenter, litterære værker og religiøse tekster fra den tid blev overført til kommende generationer gennem kileskrift.
I det 1. århundrede e.Kr. blev kileskrift afløst af alfabetiske skriftsystemer som aramæisk og græsk og gradvist forsvandt i glemslen. Dog, takket være 1800-tallets forskere, der dechifrerede gamle indskrifter, er der opnået værdifulde indblik i historien, kulturen og litteraturen i det gamle Mellemøsten.
Hieroglyffer
Hieroglyffer er et af de gamle skriftsystemer, der blev anvendt i oldtiden. Mysteriet om hieroglyfskrift blev dechifreret i 1822 af den franske filolog Jean-François Champollion gennem studiet af Rosettastenen.
Mens mange civilisationer, som Luvianerne og Urartu, havde deres egne hieroglyfiske skrifter, tilhører de mest kendte og gamle hieroglyffer Egypten. Egyptiske hieroglyffer blev brugt i cirka 3600 år, fra omkring 3200 f.Kr. til det 4. århundrede e.Kr. Derudover påvirkede de andre gamle skriftsystemer som det fønikiske alfabet.
Egyptiske hieroglyffer består af forskellige enkle billeder, der repræsenterer lyde eller betydninger. Disse billeder kunne skildre enhver form for dyr, plante, menneske, objekt eller symbol. Hvert billede bruges til at formidle den visuelle repræsentation af noget eller en handling, og det bestemmer lyden eller stavelsen af et talt ord.
Hieroglyfskrift kan arrangeres fra top til bund eller fra højre mod venstre. Retningen af skriften forstås ud fra orienteringen af billederne. Da skrivning og læsning af hieroglyffer krævede kunstnerisk færdighed og omfattende uddannelse, blev det typisk udført af privilegerede personer som faraoer, adelige og præster.
Geoglyffer
“Geoglyf” er en betegnelse, der bruges til at beskrive store motiver skabt af mennesker på jorden. Formålet med deres skabelse forbliver stadig et mysterium. Nogle forskere foreslår, at geoglyffer måske er blevet brugt til formål som himmelske kalendere, ritualer, kunst eller kommunikation.
De mest betydningsfulde eksempler på geoglyffer er blevet fundet i Nazcaørkenen i Peru. Disse geoglyffer oprettes ved at fjerne de mørkefarvede sten på overfladen af ørkenen for at afsløre den lysere farvede jord derunder.
Nazca-linjerne inkluderer forskellige motiver og antropomorfe figurer som geometriske former, dyr og planter. Det antages, at Nazca-linjerne måske har fungeret som et redskab til styring af landbrugsaktiviteter i Nazca-kulturen.
Petroglyffer
“Petroglyf” er en generel betegnelse, der almindeligvis bruges til at henvise til gamle tegninger og symboler skabt ved at riste eller indskære på klippeoverflader. Ofte forbundet med forhistoriske mennesker, betragtes petroglyffer som en form for klippekunst, der bærer spor af gamle æraer og oprindelige kulturer.
Denne form for klippekunst kan ses som en måde for mennesker at udtrykke deres forhold til naturen, universet og det metafysiske gennem symbolske eller mønstrede tegninger. Petroglyffer viser forskellige skildringer, herunder bønner til guder, ritualer, dagligliv, scener med jagt og krig samt refleksioner af kulturelle karakteristika. Derudover er skamanske symboler, kosmologiske væsener og mytologiske dyr blandt de mest almindelige figurer.
“Petroglyffer”, når vurderet inden for kronologiske og kulturelle sammenhænge, hjælper arkæologer og antropologer med at forstå og tolke forhistoriske perioder.
Dog kan tolkningen af petroglyffer være udfordrende til tider. Dette skyldes, at betydningerne af symboler ofte ikke fuldt ud forstås uden et kendt sprog. Denne manglende viden om et kendt sprog kan føre til forskellige tolkninger blandt forskellige kulturer. Derfor vedtager arkæologer, antropologer og andre eksperter ofte en bred tværfaglig tilgang for at forstå petroglyffer.
Runeskrift
Runeskrift er et skriftsystem, der historisk set blev brugt blandt germanske folk, især fremtrædende i oldnordiske og oldengelske kulturer. Det runiske alfabet er baseret på simple symboler, ofte sammensat af lodrette linjer.
Det runiske alfabet er også kendt som “Futhark” i Nordeuropa. Navnet på dette alfabet stammer fra kombinationen af de første seks bogstaver (f, u, þ, a, r, k) i alfabetet. Det oprindelige Futhark-alfabet havde oprindeligt 24 tegn, men det blev senere reduceret til 16.
Runeskrift blev brugt over en lang tidsperiode, fra det 2. århundrede e.Kr. til det 17. århundrede. Indtil nu er der blevet opdaget mere end 5.000 runiske indskrifter i hele Europa. En betydelig majoritet af disse indskrifter findes i lande som Sverige, Norge og Danmark.
Det runiske alfabet blev også anvendt af tyrkere og ungarere. Nogle karakterer i Orkhon-alfabetet (tyrkiske runer), som er det indfødte alfabet for tyrkiske folk, ligner dem i Futhark-alfabetet. Dog har de forskellige fonetiske karakteristika.
(Grundlægger af det andet tyrkiske imperium.)
Andre semantiske symboler
Semantiske symboler er sproglige indikatorer, der anvendes til formidling og forståelse af betydning. Disse indikatorer fungerer som et formelt system, der letter interaktion både mellem enkeltpersoner og på tværs af forskellige kulturer.
Fonogram
Fonogrammer er symboler, der repræsenterer specifikke lyde. Disse symboler er karakterer, der skildrer lydstrukturen i et sprog. Bogstaverne i et alfabet er et typisk eksempel på fonogrammer. Hvert bogstav svarer til en bestemt lyd eller kombination af lyde. For eksempel repræsenterer bogstaverne i det latinske alfabet (A, B, C osv.) specifikke lyde, og ved at kombinere disse bogstaver dannes ord.
Ideogram
Ideogrammer er symboler, der bruges til at repræsentere en tanke eller et begreb. Typisk udtrykker de en idé direkte i stedet for de fonetiske lyde af ord i et sprog. Tal og matematiske symboler er blandt de mest kendte ideogrammer. For eksempel bærer symboler som &, ÷, % den samme betydning på tværs af mange sprog.
Logogram
Et logogram er et enkelt symbol, der repræsenterer et specifikt ord eller begreb. Disse symboler formidler normalt et ord direkte i stedet for lydene af et sprog. Eksempler inkluderer kinesiske tegn og japanske kanji-tegn. Logogrammer hjælper med at udtrykke ord i komplekse skriftsystemer på en kortere og mere koncis måde.
Piktogram
Piktogrammer er enkle billeder og symboler, der ofte symboliserer et bestemt objekt, handling eller begreb. De bruges til at lette kommunikation og formidle betydning hurtigt til en bred målgruppe. Derfor spiller de en betydelig rolle i tværkulturel kommunikation.
Piktogrammer er typisk designet på en måde, som alle kan forstå. For eksempel kan en simpel silhuet, der viser en brandslukker, være et piktogram. Dette symbol formidler hurtigt betydning uden behov for sprogfærdigheder eller grammatisk viden. Eksempler på piktogrammer inkluderer retningsangivelser i lufthavne, nødudgangsskilte på hotelværelser og symboler på kort (såsom et gaffel-og-kniv-symbol for restauranter eller et ølkrus-symbol for barer).
- JAGERSMA, Bram. A descriptive grammar of Sumerian. 2010. PhD Thesis. Leiden University.
- Wikipedia contributors. (2024, January 14). Cuneiform. In Wikipedia, The Free Encyclopedia. Retrieved 17:29, January 18, 2024.
- Parkinson, R. B., Diffie, W., Fischer, M., & Simpson, R. S. (1999). Cracking codes: the Rosetta Stone and decipherment. Univ of California Press.
- Richter, C., Teichert, B., & Pavelka, K. (2021). Astronomical Investigation to Verify the Calendar Theory of the Nasca Lines. Applied sciences, 11(4), 1637.
- İlteriş Bilge. Türk Bitig. Göktürkçe çeviri yazıcı (To convert Latin letters to Old Turkish letters).
- Wikipedia contributors. Phonogram (linguistics), Logogram, Ideogram, Pictogram. In Wikipedia, The Free Encyclopedia. Retrieved 17:44, January 18, 2024.