Jæger-samler livsstil i forhistorisk tid

Jæger-samler-livsstilen, en fremtrædende levevej i forhistorisk tid, repræsenterer et gammelt socioøkonomisk system, som blev praktiseret af menneskelige befolkninger før fremkomsten af landbrug og stillesiddende civilisationer. Med rod i principperne om fouragering og ressourceanskaffelse indebar denne eksistensmåde en decentraliseret og nomadisk livsstil præget af afhængigheden af jagt, fiskeri og indsamlingsaktiviteter for at opretholde væsentlig næring og opfylde de forskellige behov hos små, pårørende-baserede grupper.1

Hvad er jæger-samler?

“Jæger-samler” er et begreb, der bruges til at beskrive en eksistensstrategi og livsstil, som menneskelige samfund har vedtaget i forhistorisk tid. Det involverer indsamling af vilde planterssourcer og jagt på vilde dyr til næring.

Udtrykket bruges også nogle gange som “jæger-samler-fisker” eller “jæger-samler-opbevaring”.2

Oprindelsen af jæger-samler livsstil

Oprindelsen af jæger-samler-livsstilen kan spores tilbage til den palæolitiske periode, også kendt som ældre stenalder. I løbet af dette enorme tidsrum, der spænder over millioner af år, begyndte tidlige menneskearter at udvikle sig fra at være primært planteædende til at inkorporere animalsk protein i deres kost. Anvendelsen af værktøjer, såsom slebne sten og benredskaber, gav mulighed for forbedrede jagt- og slagteteknikker, hvilket forbedrede evnen til at udnytte dyreressourcer effektivt.

Jæger-samler livsstil i Cave of Altamira (Spanien)
Jagtscenen i Altamira-grotten menes at være mindst 14.000 år gammel.
Foto: UNESCO ©️CC BY-SA 3.0 IGO
Den amerikanske arkæolog Lewis Roberts Binford hævdede, at tidlige mennesker opnåede deres mad gennem opfangning snarere end jagt.3

I den palæolitiske periode var mennesker nomadiske i naturen, fulgte dyreflokke og flyttede til områder med rigelige spiselige planter. Denne nomadiske adfærd var afgørende for deres overlevelse, da den tillod dem at undgå at udtømme lokale ressourcer og tilpasse sig skiftende miljøforhold. Mobiliteten blev lettet af lette og bærbare ejendele, hvilket muliggjorde hurtig flytning og minimerer deres økologiske indvirkning på en specifik region.

Den mesolitiske periode, ofte omtalt som middelstenalderen, var vidne til yderligere fremskridt i jæger-samler-livsstilen. Mennesker udviklede mere sofistikerede værktøjer, såsom mikrolitter, som var små stenflager, der blev brugt som pilespidser og klinger. Disse værktøjer forbedrede i høj grad deres evne til at jage, hvilket bidrog til øget effektivitet og succesrater med at erhverve føderessourcer.

Efterhånden som den mesolitiske periode skred frem, begyndte jæger-samlersamfund at udnytte en bredere vifte af miljøer, herunder kystområder og floddale. Kystområderne bød på en overflod af marine ressourcer, såsom fisk, skaldyr og havfugle, mens floddale gav muligheder for ferskvandsfiskeri og indsamling af vilde planter. Denne udvidelse til forskellige økosystemer gjorde det muligt for jæger-samlere at diversificere deres kost og udnytte de specifikke ressourcer, hvert miljø havde at tilbyde.

Jæger-samler livsstil i Cave of Altamira (Spanien)
De gule områder på kortet repræsenterer de områder, der er beboet af jæger-samlersamfund omkring 2000 fvt. (Klik venligst på billedet for at se kortet i fuld størrelse.)
Foto: Wikimedia

Med begyndelsen af den neolitiske periode skete der et betydeligt skift, da nogle menneskelige samfund gik over fra jæger-samler livsstil til tidlige landbrugsmetoder. Dette skift markerede begyndelsen på landbrugsrevolutionen, der førte til udviklingen af stillesiddende landbrugssamfund. Det er dog vigtigt at bemærke, at jæger-samlersamfund fortsatte med at bestå gennem den yngre stenalder og endda ind i den efterfølgende bronze- og jernalder.

Karakteristika for jæger-samlersamfund

Jæger-samlersamfund i forhistorisk tid udviste flere karakteristiske kendetegn.

Egalitarisme: Jæger-samlersamfund manglede ofte stive sociale hierarkier og udviste en relativt ligelig fordeling af ressourcer og magt. Beslutninger blev truffet i fællesskab, og lederroller var ofte midlertidige og baseret på den enkeltes færdigheder og viden.4

Småsamfund: Jæger-samlergrupper havde en tendens til at være små i størrelse, bestående af udvidede familieenheder eller grupper af nært beslægtede individer. Denne sociale struktur lettede samarbejde og ressourcedeling i gruppen.

Bred eksistensgrundlag: Jæger-samlere var afhængige af en bred vifte af fødekilder, herunder jagt på pattedyr, fiskeri, indsamling af vilde planter og endda insektforbrug. Denne diversificerede tilgang til subsistens reducerede risikoen for fødevaremangel og øgede modstandsdygtigheden over for miljøudsving.

FødevarekilderEksempler
DyrHjorte, bison, kaniner, fugle, fisk
PlanterFrugter, nødder, frø, rødder, knolde
SkaldyrMuslinger, østers
AndreVild honning, vilde svampe

Mundtlige traditioner og videnoverførsel: På grund af fraværet af et skriftsystem, var jæger-samlersamfund stærkt afhængige af mundtlige traditioner for at overføre viden på tværs af generationer. Dette omfattede viden om jagtteknikker, planteidentifikation og navigation i deres miljø.

Fleksible og adaptive kulturelle praksisser: Jæger-samlere udviklede et fleksibelt sæt af kulturelle praksisser, der gjorde det muligt for dem at tilpasse sig skiftende miljøforhold. De havde en intim forståelse af deres omgivelser og brugte en trial-and-error tilgang til at opdage effektive strategier for overlevelse.

Begrænsede materielle besiddelser: Jæger-samlere opretholdt et relativt lavt niveau af materielle besiddelser, da deres nomadiske livsstil nødvendiggjorde portabilitet. Værktøjer og ressourcer blev nøje udvalgt og brugt effektivt, hvilket sikrede minimal belastning under bevægelse.

Mobilitet: Jæger-samlere var typisk nomadiske eller semi-nomadiske og bevægede sig som reaktion på sæsonbestemte ændringer og tilgængeligheden af ressourcer.5

Hvorfor var jæger-samlere nomadiske?
Jæger-samlere antog en nomadisk livsstil af flere grunde. For det første gav deres mobilitet dem mulighed for at lokalisere og udnytte sæsonmæssigt rigelige ressourcer. Ved at flytte til forskellige områder kunne de få adgang til friske jagtmarker og samle modne frugter, nødder og knolde, efterhånden som de blev tilgængelige. For det andet spillede tilgængeligheden af vandkilder en væsentlig rolle i deres nomadiske mønstre. Vand tiltrak vildt og mangfoldigt planteliv, hvilket gjorde disse områder til de bedste steder for midlertidige bosættelser. For det tredje påvirkede miljøfaktorer, såsom klimaændringer, jæger-samlernes nomadiske natur. De ville tilpasse sig og flytte til områder med mere gunstige forhold, efterhånden som temperaturerne svingede og økosystemerne skiftede.

Jagtteknikker og redskaber i forhistorisk tid

I forhistoriske samfund spillede jagt en afgørende rolle for jæger-samlergruppernes overlevelse og næring. Succesen med jagt var stærkt afhængig af de teknikker og værktøjer, som disse tidlige mennesker brugte. Hovedformålet med jagt var at sikre føderessourcer og sikre samfundets overlevelse. Forhistoriske jæger-samlere brugte en række strategier og værktøjer, der tilpassede sig forskellige miljøer og byttearter.

Jæger-samler livsstil (håndøkser)
Håndøkser (Nedre palæolitikum)
Foto: Didier Descouens (Wikimedia)
Kollektion: Muséum de Toulouse ©️CC BY-SA 4.0

En almindelig jagtteknik brugt af forhistoriske samfund var vedholdenhedsjagt. Dette involverede at forfølge bytte over lange afstande, indtil dyret blev udmattet og nemt kunne fanges. Vedholdenhedsjagt krævede stor fysisk udholdenhed og sporfærdigheder. En anden teknik anvendt af jæger-samlere var bagholdsjagt. Dette indebar at gemme sig eller camouflere sig selv for at overraske byttet og foretage et vellykket drab.6

Værktøjer brugt til jagt varierede afhængigt af tidsperiode og geografisk region. I tidlig forhistorisk tid brugte jægere primært simple håndholdte værktøjer som spyd, spyd og kastestokke. Disse værktøjer blev fremstillet af materialer som træ, knogler eller sten og var effektive til angreb på nært hold. Efterhånden som forhistoriske samfund udviklede sig, begyndte de at udvikle mere sofistikerede værktøjer, såsom atlatl (spydkasteren) og bue og pil. Disse innovationer muliggjorde større nøjagtighed og rækkevidde, hvilket gjorde det muligt for jægere at nedbringe bytte fra en mere sikker afstand.

Brugen af jagtredskaber var ikke begrænset til våben alene. Forhistoriske jæger-samlere brugte også fælder til at fange mindre vildt. Faldgruber blev for eksempel gravet ned i jorden og skjult med grene eller blade. Når først et dyr faldt i brønden, ville det være nemmere at dræbe og hente. En anden almindelig fangstmetode involverede at konstruere net eller indhegninger til at vikle eller indfange dyr, hvilket gør dem nemmere at fange.

Værktøj/VåbenBeskrivelse
SylAnvendes til gennemboring af huller i læder, træ eller andre materialer
ØkseAnvendes til træskæring og slagtning af dyr
StenknivAnvendes til slagtning af dyr og planter
SpydAnvendes til aflivning af store dyr
Bue og pilAnvendes til jagt og forsvar
FiskenetAnvendes til fiskeri
GravestokAnvendes til gravning af rødder og knolde
KurvAnvendes til indsamling og transport af mad
FlintAnvendes til at starte brand
KnoglenålAnvendes til syning af tøj og net
HarpunAnvendes til jagt på store vanddyr
FiskespydAnvendes til fiskeri

Jæger-samleres husly og bosættelsesmønstre

Jæger-samlergrupper i forhistorisk tid var nomadiske og bevægede sig konstant på jagt efter føderessourcer og egnede miljøer. Som sådan blev deres husly og bosætningsmønstre tilpasset denne mobile livsstil. Tilflugtssteder for forhistoriske jæger-samlere var ofte midlertidige og designet til hurtig montering og demontering.7

Palæolitiske beskyttelsesrum

En almindelig type husly brugt af jæger-samlere var den midlertidige campingplads. Disse campingpladser var ofte placeret i nærheden af vandkilder og udgjorde en midlertidig base for jagt, indsamling og andre aktiviteter. Forhistoriske jæger-samlere ville konstruere enkle strukturer ved hjælp af naturlige materialer såsom grene, blade og dyrehuder.

I nogle tilfælde brugte forhistoriske jæger-samlere huler eller klippeskjul som midlertidige beskyttelsesrum. Disse naturlige formationer gav bedre beskyttelse mod de atmosfæriske forhold og potentielle rovdyr. Huler og klippeskjul tjente også som fælles samlingsrum og tilbød en vis grad af sikkerhed, især under dårligt vejr eller fjendtlige møder.

Jæger-samlers ritualer, overbevisninger og spirituelle praksisser

Jæger-samlersamfund i forhistorisk tid udviste rige og forskelligartede åndelige overbevisninger og praksisser. Disse overbevisninger var tæt forbundet med deres forståelse af den naturlige verden og deres rolle i den. Ritualer og ceremonier spillede en væsentlig rolle i at etablere social sammenhængskraft, opretholde kulturelle traditioner og søge beskyttelse mod det ukendte.

Animisme var et almindeligt trossystem blandt forhistoriske jæger-samlere. De tilskrev ånder eller overnaturlige kræfter til elementer af den naturlige verden, såsom dyr, planter, klipper og himmellegemer. Disse ånder mentes at have deres egen bevidsthed, som påvirkede menneskeliv og det omgivende miljø. Jæger-samlersamfund engagerer sig ofte i ritualer og ceremonier for at kommunikere med disse ånder og søge deres gunst eller vejledning.

Shamanisme spillede også en afgørende rolle i forhistoriske jæger-samleres spirituelle praksis. Shamaner, der ofte betragtes som åndelige ledere eller mellemmænd mellem de menneskelige og åndelige verdener, havde betydelig indflydelse i deres samfund. Man mente, at de havde overnaturlige evner til at helbrede de syge, kommunikere med ånder og give vejledning. Shamanistiske ritualer involverede forskellige praksisser, såsom trancefremkaldende teknikker, chanting, trommespil og brug af hallucinogene stoffer.8

Urreligioner: Oprindelse, kendetegn og traditioner

Kunstneriske udtryk, såsom hulemalerier, klippekunst og udskæringer, var et andet vigtigt aspekt af forhistoriske jæger-samleres spirituelle praksis. Disse kunstneriske kreationer skildrede ofte scener fra det daglige liv, dyr og mytiske eller åndelige væsener. De tjente som et kommunikationsmiddel, åndeligt udtryk og historiefortælling i samfundet.

Kunstens oprindelse og de tidlige eksempler på palæolitisk kunst

  1. Prehistoric Hunter-Gatherer Societies“, Emma GROENEVELD, World History Encyclopedia, December 9, 2016[]
  2. “Et l’Évolution créa la femme Broché”, Pascal PICQ, Éditeur: Odile JACOB, ISBN-13: 978-2738152138, 2020[]
  3. Human ancestors: Changing views of their behavior“, Lewis R. BINFORD, Journal of Anthropological Archaeology, Volume 4, Issue 4, December 1985[]
  4. Nomadic Peoples and Human Rights”, Jérémie GILBERT, Taylor & Francis, ISBN-13: 978-1136020247, 2014[]
  5. “Ancient Civilizations of the World”, Denny ROSE & Rowan ALLEN, EDTECH, ISBN-13: 978-1839472756, 2018[]
  6. “The Earliest Europeans – A Year…Survival Strategies in the Lower Palaeolithic”, Robert HOSFIELD, Oxbow Books, ISBN-13: 978-1785707643, 2020[]
  7. “Archaeology: An Introduction”, Kevin GREENE & Tom MOORE, Taylor & Francis, ISBN-13: 978-1136860294, 2010[]
  8. “The Anthropology of Hunter-Gatherers: Key Themes for Archaeologists”, Vicki CUMMINGS, Taylor & Francis, ISBN-13: 978-1000189537, 2020[]