De Mest Skræmmende Væsner i Anatolsk Folklore

De Mest Skræmmende Væsner i Anatolsk Folklore

Mytologiske enheder, som er en del af den anatolske folkekultur, er uundværlige elementer i både eventyr og folkelitteratur. Anatolsk folklore er meget farverig, da dens rødder går tilbage til gamle tyrkiske, kaukasiske, græske og persiske kulturer. Af denne grund er der mange overnaturlige enheder i anatolske fortællinger og folkelitteratur. På denne liste har vi samlet de mest uhyggelige:

Karakoncolos: Et Vintervæsen

Han er et væsen, der menes at dukke op om vinteren. Hans oprindelse er baseret på Kallikantzaros i græsk folkekultur.1

Han er også kendt som Koncolos og Congolos i det centrale Anatolien. Han ringer til folk og får dem til at fryse ihjel. Ifølge forskellige legender menes det, at han kom fra havet eller skoven.2

Karakoncolos er normalt afbildet dækket med hår. På samme måde er han i græske myter afbildet i sort og dækket af hår.3 I denne henseende ligner det Germakoçi i Laz-myterne.

Karakoncolos er afbildet på en mere idiotisk og mindre skadelig måde i nogle regioner. I nogle landsbyer i den østlige Sortehavsregion plejede folk at sætte kuymak* foran de ydre porte for at beskytte deres husstande mod ondskab. Karakoncolos, der spiste kuymak, ville ikke skade det hus. I Tokat, Yozgat og Çorum kogte man også rødbeder.

Kuymak: En lokal ret lavet med majsmel, ost og smør. Det er også kendt som muhlama.

Det faktum, at unge mennesker klædte sig ud som Karakoncolos og havde det sjovt på Kalandar-natten, der blev fejret den 14. januar i nogle regioner i den østlige Sortehavsregion, viser, at legenderne om Karakoncolos har overlevet til i dag.

Se også: Elleve Skræmmende Væsner i Tyrkiske og Altaiske Myter

Enheden ved navn Arçura i tyrkiske myter er også afbildet som sort og dækket af hår som Karakoncolos. Men i modsætning til Karakoncolos, bor Arçura permanent i skoven og er nogle gange afbildet som kvinde.4

Germakoçi: Bjergmanden

I Laz folkekultur er Germakoçi navnet på et væsen, der menes at leve i bjergene. Hans behårede og byggede krop ligner neandertaler-folk. I denne henseende sammenlignes han med Arçura i den tyrkiske mytologi.

Germakoçi betyder “bjergmand” på Laz-sproget. I Georgien er han kendt som Oçokoçi (ოჩოკოჩი). I nogle eventyr siges det, at han er en kannibal. Hans kone er heksenes anfører.

Den eneste måde at blive beskyttet mod Germakoçi er at lave bål. Da de lange hår på hans krop vil brænde, når han nærmer sig bålet, vil Germakoçi løbe mod Sortehavet uden selv at se sig tilbage.5

Nogle forskere hævder, at behårede væsner som Germakoçi, Karakoncolos, Arçura og Oçokoçi udviklede sig fra den neandertaler-frygt, der var indgroet i menneskehedens sociale underbevidsthed.

Çay Ninesi

Çay Ninesi er afbildet som en gammel kvinde, der bor i vandløb. Selvom hun for det meste findes i minderne i Aserbajdsjan, er hun også kendt i Anatolien.6

Hvis Çay Ninesi bliver vred, vil det få folk, der går ved åen eller krydser broen, til at føle sig svimle og falde i vandet. Derfor bliver man passet på ikke at forurene floderne.

Hınkır Mınkır

Også kendt som Hınkur Mınkur. Denne skabning i folketro er afbildet i menneskelig form. Det siges dog, at den bærer hendes baby i en pose i maven som en kænguru.

Hınkır Mınkır dræber mennesker ved at kvæle. Det, den frygter mest, er af en eller anden grund, at nogen tisser på den.7

Hırtık: Et Væsen, der Lever i Vandløb

Det er et væsen, der nævnes i anatolske folkeeventyr. Det udtales også som “Hırtik” i nogle regioner.

Desværre er der ikke meget kendt om Hırtık. Det menes, at den lever i vandløb og er bange for ild.8

Kamos: Årsagen til Mareridt

Det er en enhed, der findes i folketroen i og omkring Elazığ. Kamos forårsager mareridt for ensomme sovende. Det siges, at det kan besidde den sovende og gøre ham gal.

Kamos, en enhed forbundet med søvnlammelse, menes at være i stand til at tage form af en sort kat.9

Davara, Enkebir, Hıbilik, Kepoz og Karavura er andre enheder i anatolsk folklore forbundet med søvnlammelse.

Mekir

Det er en enhed, der tros af mennesker, der bor i det nordlige østlige Anatolien og omkring Tokat. I nogle regioner er det synonymt med jinn.

Mekir er en enhed, der dukker op efter mørkets frembrud og forsvinder med dagens første lys. Det er ofte afbildet som en mørk skygge. Nogle mener, at Mekir kan forklæde sig som dyr som katte og hunde. Den lever på mørke og afsondrede steder som gamle bade, kirkegårde, forladte jorder.

Oğrak, antaget omkring Ağrı, sammenlignes med Mekir på mange måder.



  1. “Türk Mitolojisi (Oğuzların-Anadolu, Azerbaycan ve Türkmenistan Türklerinin Mitolojisi)”, Pertev Naili BORATAV, ISBN: 9789944795418^
  2. “Türklerde Tabiat Üstü Varlıklar Ve Bunlarla İlgili Kabuller, İnanmalar, Uygulamalar”, Ayşe DUVARCI, Başkent Üniversitesi, 2005^
  3. “Christmas In Ritual And Tradition, Christian And Pagan”, Clement A. MILES, ISBN: 9781434473769^
  4. “Türk Mifoloji Sözlüyü”, Celal BEYDİLİ, Azerbaycan Milli Elmler Akademiyası, 5806615537^
  5. “Black Sea: The Birthplace of Civilisation and Barbarism”, Neal ASCHERSON, Vintage Publishing, 9781784700911^
  6. “Türk Mifoloji Sözlüyü”, Celal BEYDİLİ, Azerbaycan Milli Elmler Akademiyası, 5806615537^
  7. “Türk Halk Kültüründe Memoratlar Ve Halk İnançları”, Özkul ÇOBANOĞLU, ISBN: 9789753384766^
  8. Türk Söylence Sözlüğü“, Deniz KARAKURT^
  9. Doğu Anadolu’da Eski Türk İnançlarının İzleri, Yaşar KALAFAT, 9789756360378^
Viden formerer sig, når den deles: