Tyrkiske guder: Den animistiske arv fra de eurasiske stepper

Af |

Tyrkisk mytologi er desværre ikke så kendt som andre verdensmytologier. Derfor er tyrkiske guder ikke tilstrækkeligt kendte. Naturligvis er utilstrækkeligheden af ​​primære kilder også effektiv i dette. Sekundære kildescanninger, omfattende forskning og information indsamlet fra den mundtlige shamantradition i de senere år har dog hjulpet os til at forstå tyrkiske guder nærmere.

Tyrkisk mytologi, som udviklede sig i de eurasiske stepper og omkring det sydlige Sibirien, er baseret på animisme og naturdyrkelse på mange måder. Derfor opstod størstedelen af ​​tyrkiske guder fra guddommeliggørelsen af ​​naturlige elementer af proto-tyrkiske samfund, der førte en nomadisk og pastoral livsstil.

Indholdsfortegnelse +

Tengri

Tengri er navnet på hovedguden i turkisk mytologi. Han er også kendt som Tangra, Tenger, Tengir eller Kök Tengri. Selvom han ofte identificeres med maskuline egenskaber, har han ingen kone. Han bor på 18. etage, himlens højeste etage.

Kök betyder blå og Tengri betyder himmel på gammeltyrkisk. Derfor betyder Kök Tengri faktisk blå himmel.

Tengri, som er identificeret med himlen, er personificeringen af universet ifølge Assel Bekebassova.1 Han bor på himlen og ser alt. I denne henseende sammenlignes han med Dyēus i proto-indoeuropæisk mytologi.

Han bor på himlen og ser alt. I denne henseende sammenlignes han med Dyēus i proto-indoeuropæisk mytologi.

Tengri er symboliseret med et cirklet kryds (⨁). Dette tegn betragtes som et af symbolerne på Tengrism i dag.

Kayra

Kayra, også kendt som Kayra Han, er navnet på skaberguden i tyrkisk mytologi. Ifølge nogle kilder er han søn af Tengri, men i mange samfund er han identificeret med Tengri. Han straffede Erlik for at skjule jord i munden under verdens skabelse og sendte ham under jorden.2

Han bor på himlens 17. etage. Han er skaberen af alt undtagen Tengri. Han plantede livets ni-grenede træ på jorden, og de ni mennesker, der nedstammede fra dette træs grene, dannede de ni hovedracer på jorden.3

Livets Træ i Turkisk Mytologi

Ifølge Altai shamaner bliver den, der bliver ramt af lynet, som Kayra sender til jorden, shaman.4

Ülgen

Ülgen er navnet på en gud forbundet med godhed og himlen i tyrkisk mytologi. Han er en af Kayras sønner og bor på himlens 16. etage. Han er normalt afbildet som en gammel og klog mand med langt hår og langt skæg. Det menes, at han sidder på en gylden trone på et gyldent bjerg.5 I nogle kilder omtales han som skaberen af Solen og Jorden. Dette viser, at nogle kvaliteter, der tilskrives Kayra, tilskrives Ülgen i nogle samfund.

Ifølge shamanistiske legender har Ülgen både skabt mennesket og lært det ild. I både turkisk og sibirisk mytologi kom der ild fra himlen.6

Så vidt det vides, har Ülgen syv sønner og syv/ni døtre.5

Navnene på Ülgens døtre er ukendte. Men de ses som shamanernes muser, og nogle shamaner har tegninger, der symboliserer dem på deres tøj.

Karakuş Han

Han er også kendt som Karagus Han. Han er en af Ülgens syv sønner. Han er forbundet med fugle. Ifølge Yaşar Çoruhlu betyder karakuş (sort fugl) sandsynligvis ørn.7

Baktı Han

Han er også kendt som Paktı Han. Han er en af Ülgens syv sønner. Han er forbundet med nåde og overdragelse. Tidligere plejede Shor-tyrkerne at holde ceremonier til hans ære hvert efterår under navnet Paktıgan.

Pura Han

Han er også kendt som Bura Han. Han er en af Ülgens syv sønner. Han er forbundet med heste. Hestene, som shamanen rider for at stige op til himlen, er begavet af Pura Han. Disse heste beskytter også shamanen mod ondsindede enheder.

Burça Han

Han er også kendt som Burçakan. Han er en af Ülgens syv sønner. Han er forbundet med rigdom, velstand og fred.

Yaşıl Han

Han er også kendt som Çeçil Han. Han er en af Ülgens syv sønner. Han er forbundet med naturen og foråret. Han beskytter naturen og sætter en ring til træerne hvert år. De træer, der fælder blade om efteråret, bliver grønne igen om foråret takket være Yaşıl Han.

Symbolske Betydninger Af Grøn Med Eksempler Fra Mytologi

Kanım Han

Han er også kendt som Er Kanım. Han er en af Ülgens syv sønner. Han er forbundet med ærlighed, integritet og tillid.

Karşıt Han

Han er også kendt som Karzıt Han. Han er en af Ülgens syv sønner. Han er forbundet med renhed og renlighed. Det menes, at ordet “Karşıt” stammer fra det tyrkiske ord “kar”, der betyder sne.

Umay

Umay er navnet på en gudinde forbundet med frugtbarhed og overflod i den tyrkiske mytologi.8 I det nordøstlige Sibirien er hun bedre kendt som Ayısıt.9 Hun sammenlignes med modergudinderne i andre religioner. Hun er normalt afbildet med tre horn. Hun er klædt i hvidt og har hår, der når jorden. Nogle gange forbindes hun også med lys og farven gul. Det menes, at hun går rundt med et rådyr.5

Umay er beskytteren af gravide kvinder og børn. Hun er nævnt i både Kül Tigin og Tonyukuk inskriptioner.

Det var almindelig praksis blandt tyrkiske samfund for barnløse kvinder at søge hjælp fra Umay og ofre hende.

Erlik

Erlik er en gud forbundet med ondskab, mørke og død i den tyrkiske mytologi. Han er en af Kayras sønner. Selvom han er en bror til Ülgen, er han det helt modsatte af ham. Ülgen forbindes med godhed og lys, Erlik med ondskab og mørke; Ülgen bor i himlen, Erlik bor under jorden. Alle de onde entiteter under jorden er under Erliks kontrol.

I shamanistiske bønner er Erlik normalt afbildet med modbydelige og skræmmende fysiske træk. Hans skæg strækker sig til knæene. Hans overskæg ligner tænderne på et vildsvin. Hans hår og øjenbryn er kulsorte. Dens horn ligner trægrene. Han bor i et jernpalads i undergrunden. Hans palads bevogtes af to monstre ved navn Abra og Yutpa.5 På trods af de detaljerede beskrivelser er der ikke lavet noget maleri eller skulptur af Erlik.3

Ifølge en legende i Sibirien blev mammutter taget under jorden for at arbejde i Erliks tjeneste. Mammutter, der forsøger at flygte til jorden, straffes ved at fryse.10

Mammutter I Mytologi Og Folketro

Erlik har ni sønner og ni døtre.

Navnene på Erliks døtre kendes ikke. Men de er kendt som sjov-elskende, onde ånder, der fører shamaner på afveje.

Temir Han

Han er også kendt som Temür Han. Han er en af Erliks ni sønner. Han er forbundet med jern. Det var Temir Han, der lærte folk smedkunsten. I eposet om Manas er Temir Han navnet på en rig hersker.

Karaş Han

Han er også kendt som Karış Han. Han er en af Erliks ni sønner. Han er forbundet med mørke. Når verdens undergang kommer, vil han dukke op af undergrunden før Erlik.11

Matır Han

Han er også kendt som Patır Han og Batur Han. Han er en af Erliks ni sønner. Han er forbundet med mod og frygtløshed.

Şıngay Han

Han er også kendt som Çıngay Han og Sınzay Han. Han er en af Erliks ni sønner. Han er forbundet med uro, uorden og anarki.

Kömür Han

Han er også kendt som Kümür Han og Kömir Han. Han er en af Erliks ni sønner. Han er forbundet med kul og ondskab. Det menes, at han kommanderer onde enheder. Det siges at mægle mellem Erlik og de mørke shamaner.

Badış Han

Han er også kendt som Badış Biy. Han er en af Erliks ni sønner. Han er forbundet med katastrofer og epidemier. Tidligere holdt nogle tyrkiske samfund Badış Han ansvarlig for naturkatastrofer på jorden.

Yabaş Han

Han er også kendt som Cabaş Han. Han er en af Erliks ni sønner. Han er forbundet med tvivl og mistillid. Han skaber splid blandt mennesker.

Uçar Han

Han er også kendt som Uçar Kan. Han er en af Erliks ni sønner. Han er forbundet med dårlige nyheder og spionage.

Kerey Han

Han er også kendt som Kirey Han. Han er en af Erliks ni sønner. Han er forbundet med oprør. Han sætter folk op imod hinanden.

Kuyaş

Kuyaş er en guddom forbundet med Solen i turkisk mytologi. Han symboliserer det maskuline aspekt af Solen. Han er også kendt som Koyaş. Han er personificeringen af Solen. Faktisk betyder Kuyaş/Koyaş Sol på tatarisk.

I den tyrkiske mytologi symboliserer Kuyaş varme, Ay Ata symboliserer kulde, Ülgen symboliserer godhed og Erlik symboliserer ondskab. De er alle fire sønner af skaberguden Kayra.

Gün Ana

Gün Ana er en slags gudinde forbundet med Solen i turkisk mytologi. Hun symboliserer det feminine aspekt af Solen. Hun bor på himlens syvende etage. I nogle shamanbønner, citeret af Wilhelm Radloff, blev der bedt til Gün Ana.2

Ay Ata

Ay Ata er en guddom forbundet med Månen i turkisk mytologi. Han bor på himlens sjette sal. I en shamanbøn citeret af Wilhelm Radloff bliver han tiltalt som “Ay Ata i den sjette himmel“.2 Ay Atas navn på nordøstsibiriske tyrkere er Ajy Tangara, han flyver over livets træ i skikkelse af en ørn.12

Ifølge en legende skrevet i slutningen af det 13. eller begyndelsen af det 14. århundrede, var navnet på det første menneske Ay Atam.13 Men indflydelsen fra de nærasiatiske mytologier er tydelig i denne legende.

Mergen

Mergen er en guddom forbundet med visdom i turkisk mytologi. Han symboliserer intellekt og rationel intelligens. Han bor på himlens syvende etage sammen med Gün Ana.

Wilhelm Radloff skrev, at tre guddomme udgik fra Kayra Han: Ülgen, Kızagan og Mergen.2

Mergen er normalt afbildet som en ung mand på en hvid hest, der holder bue og pil. Han er magtfuld, men denne kraft kommer fra visdom snarere end fysiske egenskaber.

Kızagan

Kızagan er en guddom forbundet med krig og magt i den tyrkiske mytologi. Han er en af Kayras sønner og ifølge Wilhelm Radloff bor han på himlens niende sal.2

Kızagan, symboliseret ved den røde farve, er beskytter af soldater og krigere. Nederlaget for en stor hær med et lille antal soldater plejede at blive tolket som hjælp fra Kızagan.

Elbis

Elbis er en guddommelig/åndelig enhed forbundet med krig og hensynsløshed i nordøstsibiriske tyrkiske og altaiske myter. Han er også kendt som İlbis eller Yelbis. I krige blev han bedt om hjælp for at besejre fjenden.14

På trods af at have lignende karakteristika med Kızagan, er Kızagan ham hierarkisk overlegen. Derudover blev Elbis senere dæmoniseret i nogle samfund påvirket af islam. Årsagen til dette menes at være ligheden mellem ordet Elbis/İlbis og ordet Iblis, navnet på djævelen i islam.

  1. “Archetypes of Kazakh and Japanese cultures“, Assel BEKEBASSOVA, News of the National Academy of Sciences of the Republic of Kazakhstan, Series of Social and Human Sciences, Vol 6, 2019, ISSN: 2224-5294[↩]
  2. “Aus Sibirien”, Wilhelm RADLOFF, Salzwasser-Verlag GmbH, ISBN: 9783846024003[↩][↩][↩][↩][↩]
  3. “Türk Mitolojisi”, Bahattin USLU, Kamer Yayınları, ISBN: 9786059113410[↩][↩]
  4. “Türk Mitolojisi Ansiklopedik Sözlük”, Celal BEYDİLİ, Yurt Kitap-Yayın, ISBN: 9789759025052[↩]
  5. “Türk Söylence Sözlüğü“, Deniz KARAKURT, ISBN: 9786055618032[↩][↩][↩][↩]
  6. “Türk Mitolojisi, Cilt 1”, Bahaeddin ÖGEL, Türk Tarih Kurumu, ISBN 9789751601155[↩]
  7. “Türk Mitolojisinin Ana Hatları”, Yaşar ÇORUHLU, Kabalcı Yayınları, ISBN: 9786055272241[↩]
  8. “Двенадцать лекций по истории турецких народов Средней Азии“, Vasily BARTOLD, 1993[↩]
  9. “Folklor ve Mitoloji Sözlüğü”, Özhan ÖZTÜRK, Phoenix Yayınevi, ISBN: 9786055738266[↩]
  10. “Mythology and Turkic Literature of the Middle Ages”, Pardaeva Dilfuza RAIMOVNA, Middle European Scientific Bulletin, Volume 19, December 2021[↩]
  11. “Tarihte ve Bugün Şamanizm: Materyaller ve Araştırmalar”, Abdülkadir İNAN, Altınordu Yayınları, ISBN: 9786057702357[↩]
  12. “The Dictionary of Mythology: An A–Z of Themes, Legends and Heroes”, J.A. COLEMAN, Sirius, ISBN: 9781788285605[↩]
  13. “Die alttürkische Mythologie”, Jean Paul ROUX, Klett-Cotta, OCLC Number / Unique Identifier: 38975415[↩]
  14. “Мифологический словарь”, Редактор: Е.М.Мелетинский, Советская энциклопедия, 1990, ISBN: 5-85270-032-0[↩]