Livets Træ i Turkisk Mytologi

Der er mange mytologiske træer, der forbinder himlen og jorden. Disse træer, også kaldet livets træ, verdenstræet eller det kosmiske træ, har ofte lignende betydninger. Den rumænske religionshistoriker Mircea Eliade hævdede, at alle de symboler, der giver kommunikation mellem jorden og himlen, er varianter af det kosmiske træ.1

Livets Træ i Tyrkiske Myter

Livets træ, der går tilbage til forhistorisk tid, er et globalt motiv. Den tydeliggør begreber som liv, skabelse, død eller udødelighed. Derfor er livets træ et af de vigtigste symboler i den turkiske mytologi.

Livets træ, kendt som Ulukayın, Paykaygın, Bayterek og Aal Luuk Mas i tyrkiske samfund, er normalt afbildet i form af bøg med ni grene, og nogle gange i form af fyrretræ eller poppel med syv eller otte grene. Derfor betragtes bøgetræer som hellige i næsten alle tyrkiske samfund.

Undersøgelser viser, at trækulten i tyrkerne udviklede sig fra naturdyrkelse og skovdyrkelse, som var en del af animismen i tidligere tider.2

Træet, Der Forbinder Verdener

I tyrkiske samfund består universet af tre dele: under jorden, jorden og himlen. Livets træs vigtigste funktion er at forbinde disse tre dele sammen som en gigantisk søjle. Livets træ, som griber undergrunden med sine rødder, holder himlen med sine grene og sørger for kommunikation mellem disse dele med sin stamme.

På samme måde er livets træers vigtigste funktion i myterne om europæiske samfund og shamansamfund normalt at forbinde forskellige riger.

Yggdrasil Og De Ni Verdener i Nordisk Mytologi

Træet, der forbinder rigerne, er et vigtigt symbol for shamanistiske ritualer. Mange shamantelte indeholder materialer, der symboliserer livets træ. Det mest almindelige motiv i shamantrommer er livets træ. Shamanen, der går i trance under ritualet, kan stige op til himlen gennem dette træ.3

Ånders Træ

Ifølge en myte i nogle tyrkiske og tungusiske samfund i det nordøstlige Sibirien venter folks ånder på grenene af livets træ, før de bliver født. Disse ånder ledes til den krop, de tilhører, gennem shamaner, når deres ejere bliver født.

Ånder, der venter som en fugl på grenene af livets træ før fødslen, flyver som en fugl til Uçmag* efter døden. I denne henseende er myten forenelig med turkisk mytologi og tengrisme, men dens oprindelse er usikker.

Uçmag: I den tyrkiske mytologi hedder himlen Uçmag, Uçmağ eller Uçmak. Det er afledt af ordet “uç”, som betyder at flyve.

Uno Harva skrev, at nogle tyrkere i det osmanniske rige havde en lignende livstræ. Ifølge Harva er der et blad til hver person på træet, som også kaldes skæbnetræet. Alles skæbne er skrevet på bladet, der tilhører dem. Bladet falder først med personens død.4

Livets Træ Som Menneskehedens Oprindelse

Ulukayın, som blev plantet af skaberguden Kayra Han i turkisk mytologi, er normalt afbildet med ni grene, som nævnt ovenfor. Ifølge myterne blev de ni racer eller ni tyrkiske stammer på jorden skabt gennem grene af livets træ. Disse fællesskaber blandede sig med hinanden over tid og dannede nutidens samfund.

Men tyrkiske samfund i det nordøstlige Sibirien forklarede skabelsen anderledes.

Ifølge Eposet om Er Sogotoh blev det første menneske født fra Kübey Hatun, som bor i livets træ.5

Kübey Hatun er et mytologisk væsen, der lever i livets træ i den tyrkiske mytologi. Nogle forskere har også beskrevet hende som en slags fødselsgudinde. Hun er normalt afbildet som en kvinde, der er et træ fra taljen og ned. Hun er mor til det første menneske, Er Sogotoh.

Er Sogotoh, hvis far er Gud, er forfader til alle mennesker på jorden ifølge epos. Han erfarede senere, at hans mor var Kübey Hatun.

Verdenstræet i Moderne Folklore

Livets træ er et af de populære motiver i tyrkisk kultur og dekorationskunst siden oldtiden. Så meget, at selv i samfund, der opgav Tengrism, kan symbolikken i livets træ findes. For eksempel er der mange livstræ-motiver i freskoerne af uighurtyrkerne, som konverterede til manikæismen i det 8. århundrede.6 

Uighurer under livets træ.
Bezeklik-Grotter (mellem 9. og 11. århundrede)

Uyghurernes livstræer er ofte syntetiseret med den manikæiske tradition. Tyrkernes første detaljerede livstræ-fresker blev fundet i uigurerne. Fordi uigurerne er det første tyrkiske samfund, der slår sig ned.

Livets træmotiver fortsatte også med at være populære i tyrkiske samfund, der konverterede til islam. Motiverne af Gök Medrese i Sivas, Çifte Minareli Medrese i Erzurum og İshak Paşa Sarayı i Ağrı er de vigtigste eksempler.

Geometriske Motiver

Tsjuvasjias Flag

Tsjuvasjias våbenskjold og flag, som er en føderal republik i Den Russiske Føderation, består af et rødt livstræ på gul baggrund. I den tyrkiske mytologi symboliserer gul guld og rigdom, og rød symboliserer ild, mod, kærlighed, blod og magt. Hunnere og uigurer brugte også gule flag.

Et motiv, der ligner træet på Tsjuvasjias flag, findes også på våbenskjoldet fra Ministeriet for Kultur og Turisme i Republikken Tyrkiet.

5 Kuruş

Livets træ-motivet på forsiden af 5 kuruş-mønten, der bruges i Tyrkiet, er designet i en smallere og længere form, i modsætning til andre eksempler.

Lignende geometriske træmotiver findes også i tæpper. Disse motiver er meget populære i både tyrkiske og persiske tæpper.

Baiterek-Tårnet

Baiterek-tårnet, Nur-Sultan, Kasakhstan

Det berømte Baiterek-monument i Nur-Sultan, Kasakhstans hovedstad, er en moderne fortolkning af livets træ. Bygningen, hvis arkitekt er Akmirza Rüstembekov, ligger i byens centrum og bruges som udsigtstårn. Bygningen er designet med inspiration fra historien om en mytisk fugl ved navn Semrük.



  1. “Le Chamanisme” Mircea ELIADE, Éditions Payot, ISBN: 9755332588[]
  2. “Türk Mitolojisinin Anahatları”, Yaşar ÇORUHLU, Kabalcı Yayınevi, ISBN: 9786051559926[]
  3. “Aus Sibirien”, Wilhelm RADLOFF, ISBN: 9783846024003[]
  4. “Die Religiösen Vorstellungen Der Altaischen Völker”, Uno HARVA, Suomalainen Tiedeakatemia, ISBN: 9514107004[]
  5. “Türk Mitolojisi, Cilt 1, Bahaeddin ÖGEL, Türk Tarih Kurumu, ISBN: 9789751601155[]
  6. Maniheist, Budist Ve Hristiyan Türklerde Su İle İlgili İnançlar”, Ebru ZEREN, 2015[]

Der er lukket for kommentarer.