Epigraf Daniel Vainstub oversatte sætningen på elfenbenslusekammen, der blev fundet på Israels Shephela-sted og menes at stamme fra bronzealderen.
Ifølge artiklen offentliggjort i “Jerusalem Journal of Archaeology” betyder sætningen på 17 bogstaver på kammen: “Må denne stødtænd udrydde lusene i håret og skægget.“1
Kammen blev oprindeligt fundet under udgravninger i den antikke by Lachish (לכיש) i Israel i 2016. Bogstaverne på kammen blev dog overset, fordi de var mindre end tre millimeter. Opdageren af bogstaverne var Madeleine Mumcuoğlu, en forskningsassistent fra det hebraiske universitet i Jerusalem. Mumcuoğlu sagde, at han opdagede bogstaverne, mens han fotograferede kammen i 2021.
Oren Rozen ©️CC BY-SA 3.0
Kammen, som er cirka 2,5 cm bred og 3,5 cm lang, har tænder med bred afstand på den ene side og snævert anbragte tænder på den anden side. Dette viser, at den ene side af kammen bruges til at løse håret og den anden side bruges til at fjerne lus. Ligesom nogle af nutidens lusekamme.
Eksperter mener, at kammen går tilbage til 1700 f.Kr., baseret på palæografisk analyse. Professor Yosef Garfinkel fra det hebraiske universitet i Jerusalem:
“Vi forsøgte to gange radiometrisk datering ved University of Oxford, men der var ikke nok kulstof i prøverne.
Dateringen er baseret på palæografisk analyse, det vil sige bogstavernes form. Vi har den tidligste form, som kendetegner middelbronzealderen. Kammen kunne også være fra 1900-tallet f.Kr. eller 1800-tallet f.Kr., men for at være på den sikre side foreslår vi omkring 1700-tallet f.Kr.“ (11. november 2022 – ULUKAYIN)
Det faktum, at kammen er lavet af elfenben, indikerer, at den person, der bruger kammen, er et individ med høj social status. Ifølge eksperter skal elfenben være blevet importeret fra Egypten, da der ikke boede elefanter i det gamle Kanaan. På den anden side viser elfenbenslusekammen, at selv for tusinder af år siden førte mennesker krig mod lus, og selv højstatus mennesker var ikke beskyttet mod lus.
Ældste Sætning Skrevet i Første Alfabet
Det er accepteret, at de første skridt på vejen til skriftens opfindelse blev taget i den historiske Sumer-region i Mesopotamien og i Egypten i sidste halvdel af det 4. årtusinde f.Kr. Disse tidlige skrivesystemer bestod dog af piktogrammer og hieroglyffer, det vil sige, at de ikke var alfabetiske.2
Ifølge aktuelle oplysninger blev det alfabetiske skriftsystem først brugt i det gamle Kanaan i første halvdel af det 2. årtusinde f.Kr. Tabletter skrevet i det første alfabet, også kaldet “kanaanæisk skrift” eller “proto-sinaitisk skrift” er blevet fundet rundt omkring i Israel før. De bestod dog kun af få bogstaver eller ord. Da teksten på den pågældende kam er en hel sætning, defineres den som “den ældste sætning skrevet i det første alfabet”.
Den kanaanæiske skrift betragtes som stamfaderen til de fønikiske, hebraiske og antikke arabiske skrifter.
- “A Canaanite’s Wish to Eradicate Lice on an Inscribed Ivory Comb from Lachish“, Jerusalem Journal of Archaeology[↩]
- David STASAVAGE, “Biogeography, Writing, and the Origins of the State“, The Handbook of Historical Economics, ISBN: 9780128158746, Academic Press, 2021, p. 881-902[↩]