Arkæologer har for nylig fundet nye geoglyffer i Nasca-provinsen i det sydlige Peru, med afbildninger af katte- og antropomorfe figurer.
Opdagelsen blev udført af et forskerhold fra UNICA (Universidad Nacional San Luis Gonzaga). Ledet af professor Bendezú de la Cruz består holdet af en arkæolog og 20 studerende.
Forskerholdet, der udførte undersøgelser ved hjælp af droner i distrikterne El Ingenio og Changuillo i Nasca-provinsen, brugte specialiseret software til at analysere billederne og afslørede i alt 29 nye geoglyffer. Forskerne understregede den potentielle betydning af denne opdagelse for peruviansk arkæologi.
Tyve af geoglyfferne blev opdaget i El Ingenio, mens ni blev fundet i Changuillo. Disse geoglyffer, med afbildninger af katte- og antropomorfe figurer, afslører også den mangfoldige symbolik, der er til stede i regionen.
| El Ingenio | Changuillo | |
| Kattegeoglyffer | 10 | 8 |
| Antropomorfe geoglyffer | 10 | 1 |
Professor Bendezú de la Cruz udtalte, at den største geoglyph blandt dem måler cirka 42 meter (137 fod) i længden og viser en kattefigur. Desuden bemærkede han, at katten havde en væsentlig betydning for de gamle samfund i den æra, hvilket tyder på, at den kunne have været æret som en guddom eller haft særlig symbolsk betydning i den tid.
Geoglyferne, der anslås at være blevet skabt mellem 300 f.Kr. og 100 e.Kr., er forbundet med den sene Paracas-kultur og den tidlige Nasca-kultur.
Paracas og Nasca kulturer
Paracas- og Nasca-kulturerne repræsenterer to forskellige, men indbyrdes forbundne civilisationer, der trivedes i det gamle Peru, beliggende ved foden af Andesbjergene. Disse kulturer har afgørende betydning for forståelsen af regionens rige og indviklede historie. Paracas-kulturen eksisterede mellem 800 f.Kr. og 200 f.v.t., mens Nasca-kulturen trivedes fra 100 f.v.t. til 700 f.Kr.
Paracas-kulturen var beliggende i den sydlige region af det nuværende Peru, der omfattede Paracas-halvøen og Ica-regionen. Denne kultur er især kendt for sit tekstilkunstneri. Den rigdom af farver, der anvendes i stoffer, indviklede designs og geometriske motiver, viste beherskelsen af tekstilkunst inden for Paracas-kulturen. Derudover var kattesymbolik et tilbagevendende tema i Paracas kunst.
Paracas-kulturen udviklede sig gradvist til Nasca-kulturen over tid. Med faldet i Paracas-kulturen begyndte Nasca-kulturen at stige. Denne overgangsperiode medførte sociale, økonomiske og kulturelle ændringer i regionen. Mens den bevarede spor fra Paracas-kulturen, udviklede Nasca-kulturen også sine egne unikke egenskaber og egenskaber.
Nasca-kulturen er kendt for sin keramiske kunst og kolossale geoglyffer. Dannelsen og formålet med disse linjer er ikke blevet fuldstændig dechifreret, men de menes generelt at være forbundet med religiøse eller astronomiske ritualer.
Nasca-samfundet er også kendt for sine underjordiske kunstvandingssystemer. Disse komplekse netværk af kanaler, udviklet til at omdirigere flodvand til landbrugsmarker, gjorde det muligt for Nasca-folket at dyrke landbrug i ørkenforhold.
- TANTALEÁN, Henry. (2021, September 29). The Paracas Society of Prehispanic Peru. Oxford Research Encyclopedia of Latin American History. Retrieved 27 Dec. 2023
- SAWYER, A. R. (1961). Paracas and Nazca iconography. In Essays in pre-Columbian art and archaeology (pp. 269-298). Harvard University Press
- NIEVES, Ana. “Pots, Petroglyphs, and Pathways: The Mythical Killer Whale in Nasca Art“