Neandertalertænder fra forskellige perioder er fundet i det nordøstlige Spanien. Detaljer om opdagelsen blev offentliggjort i American Journal of Biological Anthropology den 10. november 2024.1
Neandertalere er en af de mest spændende karakterer i menneskehedens historie. Hver ny opdagelse om dem hjælper os med at forstå vores fortid bedre. Så hvad kan nogle få tilsyneladende almindelige tænder fortælle os om denne gamle menneskeart? Neandertaltænderne fundet i Arbreda-grotten i Spanien giver svaret på netop dette spørgsmål.
Ifølge forskningen tilhører tænderne fundet i hulen tre forskellige individer. En af disse personer er et barn, den anden en teenager og den tredje en voksen. Undersøgelsen afslører, at disse tænder giver vigtig information ikke kun med deres anatomiske strukturer, men også med den tidsperiode, de tilhører. Neandertaler-tænder kaster både lys over disse menneskers daglige liv og giver os mulighed for at forstå deres bosætningsstrategier mere klart.
Så hvad adskiller disse tænder fra andre? Ifølge artiklen har de pågældende neandertalertænder unikke strukturelle træk. For eksempel bærer de fem hovedspidser, der ses i en af disse tænder, spor af neandertalernes kost og livsstil. Ifølge undersøgelsen er denne funktion klart forskellig fra moderne menneskelige tænder. Faktisk, mens fem-cusps-funktionen ses med en høj hastighed på 83 procent i neandertalerprøver, er denne hastighed kun omkring 23 procent hos moderne mennesker. Dette er et klart tegn på, at de havde en anderledes livsstil.
Lad os tale lidt om, hvilke personer tænderne tilhørte. Ifølge forskningen tyder barnets mælketand på, at han døde omkring 10-12 års alderen. Den intense smeltning, der ses ved roden af tanden, viser, at mælketanden gik ind i en transformationsproces og derfor naturligt faldt ud. Det voksne individs tand er ret nedslidt. Dette beviser, at det var en kindtand, der blev brugt i mange år. Det interessante er, at tanden tilhørende det unge individ er relativt velbevaret. Ifølge undersøgelsen tilhører denne tand en person i alderen 10-13 år og er endnu ikke helt slidt ned. Dette tyder på, at tanden kan være dukket op for nylig.
Ifølge artiklen svarer lagene, hvor tænderne blev fundet, til de tidligste perioder, hvor neandertalere levede, og udryddelsesprocesserne. For eksempel stammer tænderne fundet i lag N tilbage til en periode på cirka 120 tusind år siden, mens tænderne fundet i lag J dateres tilbage til en nyere periode, cirka 40 tusind år siden.
Så hvad kan disse tænder ellers fortælle os? Ifølge undersøgelsen bærer neandertalertænderne vigtige spor om deres miljøtilpasninger og kostvaner. Eksempelvis tyder det slid og ændringer i rodstrukturerne, der ses i tænderne, på en hård og fibrøs kost. Desuden viser mikroskopiske analyser, at mærkerne på tænderne skyldes naturligt slid, hvilket betyder, at de brugte deres tænder som en slags “værktøj”. Dette tyder på, at neandertalere ikke kun levede et jæger-samlerliv, men også udviklede overlevelsesstrategier ved hjælp af værktøjer og udstyr.
Undersøgelsen understreger et andet slående aspekt af neandertalertænder. Disse tænder kan også bære spor om neandertalernes sociale struktur. Ifølge artiklens forfattere kan niveauet af slid på tænderne være relateret til personers roller i samfundet. For eksempel kan det ekstreme slid på den voksnes tænder indikere, at han spillede en aktiv rolle i fysisk krævende aktiviteter såsom madlavning eller jagt.
Selvfølgelig har opdagelsen af disse tænder rejst nye spørgsmål i videnskabsmændenes hoveder. For eksempel giver placeringen af tænderne i hulen ikke et endegyldigt svar på, hvorfor disse personer var der. Artiklen siger dog, at disse tænder sammen med andre fund i hulen indikerer langvarig besættelse. Området, hvor tænderne blev fundet, især i lag N, tyder på, at disse individer brugte hulen som et langsigtet opholdsrum. Derimod tyder tanden i lag J på en kortvarig besættelse.
- Lozano, M., Soler, J., López-Onaindia, D., Solés, A., Julià, R., Ceperuelo, D., Lorenzo, C., & Soler, N. (2024). Middle Pleistocene teeth from Arbreda Cave (Serinyà, northeastern Iberian Peninsula). American Journal of Biological Anthropology, 185(4), e25037. https://doi.org/10.1002/ajpa.25037[↩]