Krampus-nat er en traditionel folkloristisk begivenhed, der normalt fejres i centraleuropæiske lande. Den får sit navn fra det dæmoniske væsen Krampus, som har en betydelig plads i den centraleuropæiske og østalpine folklore.
Hvem er Krampus?
Ifølge mytologiske fortællinger og folkeeventyr er Krampus navnet på et dæmonisk væsen karakteriseret ved horn, hår og nogle gange et hekselignende udseende. Han betragtes som det modsatte af julemanden og menes at være ansvarlig for at straffe frække børn.
Krampus-figuren er især populær i centraleuropæiske lande som Østrig, Tyskland, Schweiz, Ungarn og Slovenien, men er også kendt i Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Tjekkiet, Italien og Rumænien.
Krampus dukker typisk op om aftenen den 5. december, lige før Sankt Nikolaus dag, og slutter sig til den godhjertede julemand, der skænker gaver til børn. Krampus’ rolle er dog at skræmme børn, der opfører sig dårligt, så i stedet for at give gaver giver han kul til de frække eller straffer dem med en pind. Han nærmer sig ikke velopdragne børn.
Foto: Anita Martinz (Wikimedia) ©CC BY 2.0 DEED
Mytologisk oprindelse
Ifølge mange antropologer og folklorister går Krampus’ oprindelse tilbage til de førkristne perioder i middelalderens Europa.1 2
Kristendommen spredte sig til Centraleuropa fra det ottende århundrede, og forskellige hedenske trosretninger, traditioner og skikke fortsatte ved at integrere sig med kristendommen. Det menes, at Krampus-figuren i nutidens populærkultur er et produkt af denne komplekse kulturelle kontekst.
Krampus menes at være mytologisk relateret til hedenske ritualer og heksejagt. I middelalderens Europa, især i Alperne, engagerede folk sig i forskellige ritualer for at fejre vintersæsonen og beskytte sig mod de onde skabninger, der er forbundet med vinteren. I disse ritualer spillede frygten for overnaturlige væsener, der hjemsøger mennesker, en væsentlig rolle. Det ville ikke være forkert at hævde, at Krampus’ hornede, behårede og skræmmende udseende repræsenterer den overnaturlige frygt, der var fremherskende i denne periode.
Derudover kunne den hekselignende fremstilling af Krampus i visse kulturer forbindes med heksejagterne i middelalderen. I den æra blev folk anklaget for at være hekse kontaktet med frygt og frygt. Følgelig kan den ondsindede og dæmoniske fremstilling af Krampus også afspejle de frygtelementer, der er fremherskende under heksejagterne.
Krampus i historisk sammenhæng
Krampus historiske rødder og udvikling skal ses i en bred kulturel kontekst. Middelalderen var en periode med betydelige sociale og kulturelle forandringer i Europa. Begivenheder i denne æra formede fremkomsten af Krampus-figuren og bidrog til udviklingen af dette skræmmende væsen.
I middelalderen, da vinteren nærmede sig, søgte man beskyttelse mod overnaturlige kræfter og de udfordringer, vinteren medførte. I hele Europa var der en udbredt frygt for overnaturlige væsener, og folk forsøgte at formilde eller afværge disse entiteter under vinterfester.
Vinterfestivaler og ritualer tillod folk at mødes i udfordrende tider, styrke deres bånd og konfrontere deres frygt. I denne sammenhæng kan tilstedeværelsen af Krampus have fået betydning som et symbol, der repræsenterer overnaturlig frygt.
Udviklingen af Krampus-figuren er tæt forbundet med udbredelsen af kristendommen i Europa og sammensmeltningen af hedenske traditioner med den nye tro. I middelalderen bestræbte den kristne kirke sig på at tiltrække lokale befolkninger til den fremvoksende religion ved at inkorporere eksisterende hedenske ritualer i den kristne tro. I løbet af denne æra fortsatte Krampus med at eksistere på en måde, der eksisterede sammen med kristendommen, og hans rolle blev defineret som straffen for dårligt opførte børn før jul.
De kulturelle transformationer under middelalderen spillede en afgørende rolle i populariseringen af Krampus og udformningen af hans mytologiske identitet. Mens vinterfestivalritualer har varieret på tværs af kulturer over tid, har Krampus’ hovedrolle konsekvent involveret at straffe dem, der opførte sig dårligt, og bringe samfundet sammen.
I slutningen af det 19. århundrede var traditioner knyttet til Krampus forsvundet i mange regioner. Ikke desto mindre var der i midten af det 20. århundrede, især i Tyskland og Østrig, en genopblussen af disse traditioner. I dag er disse festligheder meget populære, især i disse lande.
Krampus-nat
I overensstemmelse med historiske traditioner fejres Krampus-nat typisk den 5. december. Festlighederne begynder om aftenen og strækker sig til de sene timer, og symboliserer det tidspunkt, hvor Krampus dukkede op for at skræmme børn. Bycentre og byer kommer til live med specielt forberedte arrangementer og shows for denne aften.
Under Krampus-nat-festlighederne tager deltagerne ofte kostumer og masker på. Disse outfits inkorporerer horn, hår og et skræmmende udseende for præcist at skildre den klassiske skildring af Krampus. Maskerne er normalt lavet i hånden, hvilket viser håndværkerens dygtighed.
Omdrejningspunkterne for Krampus-nat-begivenheder er typisk gademarcher og forestillinger. Personer, der er udsmykket i Krampus-kostumer, strejfer gennem folkemængderne, spiller børn sjove og giver øjeblikke af både frygt og spænding for publikum.
Derudover arrangeres der ofte begivenheder med brandshows, danseforestillinger og musikalske handlinger. Ud over at tilbyde underholdning og fremme social interaktion blandt deltagere, har disse begivenheder ofte det ekstra mål at øge bevidstheden om sociale problemer. Gadedemonstrationer tilbyder især en markant platform til at kommunikere budskaber om kunst, kultur eller social retfærdighed, hvilket giver mulighed for at engagere sig med et mangfoldigt publikum.
Krampus-nat-fejringerne kan variere regionalt. I nogle områder kan festlighederne inkorporere mere traditionelle og lokale elementer, mens større byer kan være vært for mere spektakulære begivenheder.
Særlige måltider og drikkevarer er et fælles højdepunkt ved disse begivenheder. Honningkager, kanelkager, lokale oste, pølser, gløgg og forskellige likører giver deltagerne mulighed for at nyde traditionelle smagsoplevelser.
Krampus i populærkulturen
Krampus har påtaget sig en væsentlig rolle i populærkulturen i de senere år, og opnået udbredt tilstedeværelse på tværs af forskellige medieplatforme. Denne truende figur er ofte omtalt i biograf, tv, litteratur, musik og andre kunstformer. Især inden for metalmusikken…
Metalmusik, en genre kendt for sin rebelske ånd, tematiske dybde, mørke atmosfærer og mytologiske elementer, inkorporerer ofte Krampus-temaet. Dette tema er et overbevisende og ofte brugt element i metal, især i undergenrer som death metal, black metal og folk metal. Det giver musikere og bands rigt materiale til at udtrykke deres musikalske kreativitet. Ifølge data fra Encyclopaedia Metallum er der tre forskellige grupper ved navn Krampus, Krampüs og Krampus Parade.3
Horror-komediefilmen “Krampus” fra 2015 med Adam Scott, Toni Collette og David Koechner spillede en afgørende rolle i at introducere Krampus for et bredt publikum. I denne film er Krampus afbildet som den onde modstykke til julemanden, der skaber en fantastisk komedie, der inkorporerer klassiske gyserelementer. Udover at holde sig til traditionel Krampus-mytologi, inkorporerer filmen moderne popkulturfortolkninger, hvilket gør dette legendariske væsen tilgængeligt for nutidigt publikum.
Ydermere har Krampus’ tilstedeværelse i forskellige tv-serier og tegneserier styrket figuren i populærkulturen. Talrige forfattere og kunstnere har omformet Krampus’ mytologi med deres kreative fortolkninger, hvilket bidrager til, at Krampus har udviklet sig ud over en traditionel karakter til en dynamisk figur.
- “Südtirol in Geschichte und Gegenwart”, Michael FORCHER & Hans Karl PETERLINI, Haymon Verlag, 2010, ISBN: 9783852186368[↩]
- “The man behind the Krampus mask”, Anna MUCKERMAN, BBC, 2018, December 8[↩]
- Encyclopaedia Metallum – The Metal Archives, November 13, 2023[↩]