Valborgsaften, også kendt som heksens nat, er en traditionel europæisk festival. Dens tilknytning til hekseri går tilbage til middelalderen, hvor man troede, at hekse samledes denne nat for at holde deres sabbat. Set gennem en videnskabelig linse byder valborgsaften på en fængslende undersøgelse af, hvordan religion, folklore og kulturel identitet krydser hinanden. Derudover giver dets historiske tilknytning til hekseri værdifuld indsigt i interessen for europæiske kulturelle traditioner. Tilsammen gør disse elementer valborgsaften til et engagerende emne for akademisk udforskning og kulturstudier.
Hvad er valborgsaften?
Valborgsaften er en traditionel central/nordeuropæisk festival, der fejres natten mellem 30. april og 1. maj hvert år. Navnet stammer fra Sankt Walpurga, en engelsk missionær, der boede i Tyskland i det 8. århundrede og blev helgenkåret den 1. maj. Det menes dog, at festivalen har hedenske rødder.
Hvem er Sankt Walpurga?
Sankt Walpurga, født i 710 e.Kr. i England, var en højt respekteret nonne, der dedikerede sit liv til at undervise, helbrede de syge og udbrede kristendommen. Hun var datter af Sankt Richard og søster til Sankt Willibald og Sankt Winibald. Efter sin fars død sluttede hun sig til sine brødre for at rejse til Tyskland og forkynde den kristne tro. De slog sig senere ned i Heidenheim, hvor de etablerede et kloster, og Saint Walpurga fortsatte med at hellige sig sit religiøse arbejde. Efter hendes bortgang i 779 e.Kr., blev hendes rester begravet i klostret i Heidenheim. Sankt Walpurgas festdag, der blev fejret den 1. maj, dagen for hendes kanonisering, blev en betydningsfuld religiøs helligdag i Tyskland og i hele Europa.
En kort historie om valborgsaften
Selvom der er mange teorier og legender om oprindelsen af valborgsaften, er forskere og historikere endnu ikke nået til enighed. Nogle forskere antyder, at det oprindeligt var en hedensk festival, som senere blev kristnet og forbundet med Sankt Walpurga. Andre hævder dog, at det er af kristen oprindelse og ikke hedensk, idet de fastholder, at det altid har været forbundet med Sankt Walpurga og hendes kristne veneration.
I tråd med dette synspunkt fejres 1. maj i nogle dele af Tyskland som Sankt Walpurgas Dag, en kristen højtid, der hylder helgenens liv og bedrifter. Denne mindedag fejres med gudstjenester og processioner, der reflekterer over hendes bidrag til udbredelsen af kristendommen og hendes værker med undervisning og helbredelse. Sankt Walpurgas Dag er en tid til bøn, refleksion og taksigelse, og den er bredt respekteret og observeret i hele det kristne samfund.
Ifølge den anden opfattelse kan rødderne til valborgsaften spores tilbage til den gamle keltiske festival Beltane, som blev fejret den 1. maj hvert år. Beltane var en tid, hvor man mente, at grænserne mellem den fysiske verden og det åndelige rige var tynde, hvilket gjorde det lettere for ånder at krydse over i vores verden, ligesom under Samhain. Folk plejede at tænde bål overalt den nat og ofre til guderne for at sikre en rigelig høst i det kommende år.
I germansk folketro var valborgsaften forbundet med hekse og onde ånder, der strejfede rundt på jorden natten til den 1. maj. Folk ville tænde bål og lave høje lyde for at skræmme disse ondsindede kræfter væk.
I middelalderen var valborgsaften en tid, hvor folk samledes på landet for at fejre forårets komme. Efter de lange, mørke og kolde vintermåneder var det tid til at slippe løs og hygge sig. Dans omkring bål, synge traditionelle sange, drikke mjød og øl var de mest populære former for fest.
Fra 1600-tallet og fremefter blev valborgsaften forbundet med hekseri og djævelen i nogle samfund. Den katolske kirke havde længe fejret helgeners festdage. Men med fremkomsten af protestantismen blev ære for helgenerne anset for at være afgudsdyrkende. Protestantiske myndigheder begyndte at forbinde valborgsaften med hekseri, og festen blev et symbol på hedenskab og oprør mod kirken.
I det 19. århundrede oplevede valborgsaften en genopblussen af popularitet som en del af romantikken. Kunstnere og forfattere var fascineret af festens hedenske rødder og så det som en måde at forbinde med deres kulturelle arv. De skrev digte og historier om dens traditioner. Med tiden blev valborgsaften et symbol på det overnaturliges mysterier.
Hvordan fejres valborgsaften? Traditioner i hele Europa
Selvom valborgsaften-traditionerne kan variere på tværs af forskellige lande, ligner de stort set hinanden.
I Tyskland fejres valborgsaften med skik og brug Hexentanz (heksedans) i Harzen, hvor folk samles om et bål og danser til musik. Fejringen er knyttet til troen på, at hekse og onde ånder strejfede rundt på Jorden denne nat, og ilden var beregnet til at afværge deres ondsindede indflydelse.
I Sverige er valborgsaften en helligdag, der markerer begyndelsen på foråret. Fejringen omfatter tænding af bål og synging af traditionelle sange. Den største og mest berømte festival finder sted i Uppsala, hvor tusindvis af mennesker samles for at lytte til taler, se forestillinger og tænde bål.
I Finland hedder valborgsaften Vappu, og det er en af årets vigtigste festivaler. Folk bærer traditionelle hvide studenterhuer og overalls, og de samles på gaderne for at drikke sima (en type mjød) og spise tippaleipä (en type kage).
I Estland kaldes valborgsaften Volbriöö. Folk tænder bål og samles i parker og offentlige pladser for at synge og danse. I nogle dele af Estland omfatter fejringen en skik kaldet “at køre væk vinteren”, hvor folk klæder sig ud som hekse og paraderer gennem gaderne.
I Tjekkiet hedder valborgsaften Valpuržina noc, og det er en fejring af forårets ankomst. Fejringen omfatter også skikken med at brænde afbildninger af hekse, som er beregnet til at symbolisere forvisningen af vinteren og onde ånder.
I Letland kaldes valborgsaften Valpurģu nakts, og det er en fejring af naturens genopstandelse. Folk samles for at synge og danse, og de deltager også i skikken med at gynge på gynger. Traditionen symboliserer solens svingning højere på himlen, og det menes at bringe held og frugtbarhed.
Valborgsaften i litteratur, musik og billedkunst
Valborgsaften har sat en varig indvirkning på forskellige kunstneriske udtryk som litteratur, musik og billedkunst. Mange kunstnere har hentet inspiration fra de overnaturlige og mystiske temaer forbundet med festivalen, som er blevet skildret i forskellige former og stilarter gennem historien. For eksempel indeholdt den romantiske bevægelse inden for litteratur og kunst i det 19. århundrede, som lagde vægt på følelser, fantasi og naturens skønhed, ofte henvisninger til folklore og hedenske traditioner, herunder valborgsaften. Dette er eksemplificeret i værker af berømte forfattere som Goethe og Hoffmann, der inkorporerede temaerne hekseri og overnaturlige begivenheder i deres litterære værker.
Fra det 19. århundrede og frem har valborgsaften præget den musikalske verden. I 1843 komponerede den berømte tyske komponist Felix Mendelssohn en kantate med titlen “Die erste Walpurgisnacht”, inspireret af festivalens hedenske oprindelse. Baseret på et digt af Goethe fortæller kantaten historien om hedninger, der samles i skoven for at fejre valborgsaften og deres modstand mod kristen undertrykkelse. Kantaten betragtes bredt som et af Mendelssohns fineste værker.
Valborgsaften har også påvirket billedkunstens verden og inspireret kunstnere til at skabe værker, der fanger festivalens mystiske og overnaturlige elementer. Gennem forskellige stilarter og teknikker har kunstnere skildret de temaer, der er forbundet med valborgsaften, såsom hekseri, hedenske ritualer og fejringen af foråret. Albrecht Dürer, Ernst Barlach og Hermann Hendrich er blandt de bemærkelsesværdige kunstnere, der har værker på valborgsaften.
- “Walpurgis Night“, Encyclopaedia Britannica, britannica.com, April 28, 2023
- “Night of the Witches: Folklore, Traditions & Recipes for Celebrating Walpurgis Night”, Linda RAEDISCH, Llewellyn Worldwide, ISBN: 9780738728162