Otte mytologiske skabninger af vinter og sne

Otte mytologiske skabninger af vinter og sne

Med ankomsten af december begyndte vinteren at gøre sig gældende mange steder på den nordlige halvkugle. Vejret er koldere nu, og nætterne er længere. Kolde og lange nætter er blevet forbundet med nye mytologiske væsner og monstre i mange samfund. Her er otte mytologiske væsner forbundet med sne og vinter fra hele verden:

Amarok: Kæmpeulven

I Inuit-mytologien er det navnet på en gigantisk ulv, også kendt som Amaroq. Det er en af de mest skræmmende folkloristiske skikkelser i myterne og fortællingerne om inuitterne, der bor i Alaska, Canada og Grønland. Den er meget stærk på grund af dens størrelse. I den henseende ligner den Fenrir i nordisk mytologi, men er ret forskellig fra den.

Amarok jager folk, der går på jagt alene om natten. Det er derfor, jægere er så bange for det. Det er dog også nævnt med positive træk i nogle inuit-fortællinger. I denne henseende kan det siges, at den ligner ulvene i tyrkiske, sibiriske og altaiiske legender. For i turkisk, altai og sibirisk mytologi er ulven et af de dyr, der både er frygtet og respekteret.

I en inuit-fortælling gør Amarok en svag og ensom dreng stærk nok til at kæmpe mod bjørne. I en anden inuitlegende holder den flokken sund ved at spise syge og svage rensdyr.1

Bocuk: Vinterheksen

Bocuk er navnet på en hekselignende ond skabning i thrakisk folketro. Det menes, at hun ved at optræde i de koldeste dage om vinteren gør ondt og skader mennesker. Selvom Bocuk omtales som en mand i nogle landsbyer, beskrives hun for det meste som en kvinde.

I januar, på en dag, der menes at være vinterens koldeste dag, afholdes festlighederne under navnet Bocuk-natten. Folk laver græskardessert for at beskytte sig mod skaden fra Bocuk. At male ansigter med sod på kedler og forklædning som spøgelser med hvide lagner er de mest almindelige skikke. Disse praksisser sammenlignes ofte med Halloween-traditioner.

Den serbiske etnolog og folklorist Tihomir Đorđević skrev, at tyrkere, der boede på Balkan, fejrede Bocuk-nat i begyndelsen af det 19. århundrede. Derfor kan man sige, at Bocuk nat var kendt blandt tyrkerne i regionen selv i det 18. århundrede.

En Etnografisk Forskning På Bocuk-natten

Det vides dog ikke, hvornår og hvor Bocuk-traditionerne først opstod. Det menes at have sine rødder i middelalderen.

Ded Moroz og Ayaz Ata

Ded Moroz er en figur, der ligner julemanden i slavisk mytologi. Når det nye år nærmer sig, dukker han op og deler gaver ud til børnene. Han er normalt afbildet med et langt hvidt skæg, klædt i blåt og med en tryllestav.

Svaret til Ded Moroz i tyrkisk folklore er Ayaz Ata. Han er kendt som en, der hjælper sultne og hjemløse. Der er to forskellige synspunkter om hans oprindelse:

1. Som et resultat af kulturel interaktion gik Ayaz Ata fra russerne til tyrkerne.

2. Han er blevet inkluderet i moderne tyrkisk folklore med tilpasningen af Ayas Han i gamle tyrkiske myter.

Ayas Han er en mytologisk enhed i gammel tyrkisk mytologi, der består af måneskin og starter vinteren med at blæse kold luft fra stjernebilledet Plejaderne.

Krampus

I europæisk folklore er det et behåret, hornet og skræmmende væsen, der strejfer i gaderne med Sankt Nikolaus i adventstiden. Mens det i nogle regioner er afbildet som fuldstændigt dæmonisk, er det i nogle regioner både et dæmonisk og et drilsk væsen. Mens Sankt Nikolaus deler gaver ud til gode børn, straffer Krampus frække børn. I dagens parader kan nogle forklædt som Krampus skubbe til publikum med en pind i et forsøg på at irritere dem. Men nogle gange sker det modsatte. Frække børn kan prøve at drille en Krampus for at bevise deres mod og spille pranks.

Oprindelsen af Krampus er usikker, men nogle folklorister mener, at rødderne til Krampus går tilbage til den førkristne hedenske periode.2

Mens Krampus er en figur i folkloren i Norditalien, Sydtyskland, Østschweiz, Liechtenstein, Østrig, Tjekkiet, Slovenien, Kroatien, Slovakiet og Ungarn, er Krampus-parader i dag i fremmarch i Europa og Nordamerika.

Kallikantzaros

I græsk folklore er de onde skabninger, der menes at dukke op om vinteren. Deres fysiske træk ligner Krampus, de er ofte afbildet som behårede og skræmmende væsner. De forsøger at fælde verdenstræet.

Kallikantzaros menes også i andre Balkanlande. Det er kendt som Karakondjul (Караконджул) i Bulgarien og som Karakondžula (Караконџула) i Serbien.

De Mest Skræmmende Væsner i Anatolsk Folklore

Svaret til Kallikantzaros i tyrkisk folklore er Karakoncolos. Det er også kendt under navne som Koncolos og Congolos. I den isnende kulde kalder den mennesker til sig og får dem til at fryse ihjel.

Nisse

I skandinavisk folklore er Nisse, også kendt som Tomte, et mytologisk væsen forbundet med vinteren og vintersolhverv. De er normalt afbildet som nogen af kort statur og et hvidt skæg. De er vigtige mytologiske skikkelser i både skandinavisk litteratur og skandinavisk kunst. Illustrationer af Nisse og lignende skabninger optræder ofte på julepostkort i Norge, Sverige, Danmark og Finland.

Ifølge mytologiske fortællinger bor de i gårde og lader. På den måde beskytter de gården og dyrene. De elsker smurt grød. Derfor belønner bønderne dem med grød fra tid til anden, for ikke at blive vrede.

Yeti

Det er et væsen, der menes at leve i Himalaya-bjergene. Det er normalt afbildet som en abe-lignende antropomorf væsen dækket med hvide eller brune hår. Nogle tibetanske folklorister siger, at man tror på tre typer Yeti, baseret på farve og størrelse.

Yeti-lignende skabninger tros under forskellige navne i mange dele af verden. På trods af tvivlsomme øjenvidner er der ingen videnskabelig dokumentation for eksistensen af et sådant væsen.

Forskere mener, at rygterne om Yeti kan stamme fra en stor hjemmehørende bjørneart, der lever i Himalaya.

Yuki-onna

Yuki-onna er navnet på en overnaturlig enhed, der betyder snekvinde på japansk. Hun er normalt afbildet som en smuk kvinde i hvidt, med mørkt hår, der kan forføre mænd. Hun dukker op på sneklædte nætter og menes at fryse folk.

Yuki-onna er beskrevet på mange forskellige måder i forskellige dele af Japan. Derfor er der mange forskellige legender om hende.



  1. Loup – Amarok, L’Esprit du Loup“, Larousse, consulted on December 5, 2022^
  2. “Südtirol in Geschichte und Gegenwart”, Michael FORCHER & Hans Karl PETERLINI, Haymon Verlag, ISBN: 978-3852186368^