Hjortesymbolik i mytologi: den hellige hjort i verdenskulturer

Hjortesymbolik refererer til den mening og betydning, der er blevet tillagt billedet af hjorten i forskellige kulturer og trossystemer. Hjorte, der lever i skovområder, har forskellige betydninger i forskellige civilisationer. Disse omfatter udødelighed, vejledning, frugtbarhed, venlighed, forandring og fornyelse. Disse forskellige koncepter har gjort det muligt for hjorte at indtage en vigtig plads i både mytologi og folklore.

Hjorte i nordisk mytologi

I nordisk folklore er hjorte ofte forbundet med frugtbarhed, livscyklus, jagt, natur og skove. Der er dog hjortemyter, der har både positive og negative undertoner.

Eikþyrnir er en af de mest kendte hjorte i nordisk mytologi. Den bor på taget af Valhalla, de dræbte krigeres hall, i Åsgard, med en ged ved navn Heiðrún, hvis yver drypper mjød.¹

Ifølge gamle litterære kilder lever Eikþyrnir af bladene fra Yggdrasil, verdenstræet i nordisk kosmologi. Vandet, der drypper fra dets gevir, strømmer ind i kilden, der kaldes Hvergelmir, og får floderne til at fylde.

Digtet Grímnismál i den poetiske Edda, en vigtig kilde til nordisk mytologi, nævner fire hjorte, Dáinn, Dvalinn, Duneyrr og Duraþrór. Disse hjorte beskrives som dyr, der spiser Yggdrasils grene.² Nogle forskere foreslår, at disse hjorte symboliserer de fire årstider.

Hjorte i græske og romerske mytologier

I græsk mytologi betragtes hjorte som symbolet på den græske gudinde Artemis, som forbindes med jagt, natur og fødsel. Af denne grund er Artemis i mange kunstværker afbildet med en hjort ved siden af sig.

Hjorte har en vigtig plads i historierne og myterne om Artemis. De er afbildet som dyr, der betragtes som hellige og beskyttet af Artemis, og repræsenterer det aspekt af gudinden, der er forbundet med jagt og natur. Derfor er jagt på hjorte i mange legender en synd.

Svaret til Artemis i romersk mytologi er Diana, og et af hendes symboler er hjorten. Næsten alle templer bygget til ære for gudinden Diana har gevirer hængende på væggene.

Hjortesymbolikken i græsk kultur og de symbolske betydninger af hjorte i græsk mytologi er ikke begrænset til Artemis. Hjorte betragtes også som et symbol på vild natur, frihed, hurtighed, list og magt. Legenderne omfatter mange helte og guder, der nyder godt af hjortens kræfter.

En af de 12 opgaver for Herakles, søn af Zeus og Alcmene, var at fange en af Artemis’ hjorte, som kunne løbe hurtigere end en pil. Herakles, en guddommelig helt, jagede efter hjorten i omkring et år, fangede den derefter, men bad senere Artemis om nåde og løslod hjorten.

Hjorte i keltisk mytologi

I keltisk mytologi er hjorten en vigtig figur forbundet med forskellige gudinder og guder. Det betragtes ofte som et symbol på styrke, udholdenhed og regenerering. Det symboliserer forbindelsen mellem den naturlige verden og den åndelige verden og dyrerigets pragt.

Hjorten er tæt knyttet til Cernunnos, som anses for at være herre over dyrene og det vilde. Cernunnos er ofte afbildet som en shamanistisk figur med gevirer på hovedet og omgivet af dyr som hjorte, slanger og ulve.

Selvom der er relativt få oplysninger om Cernunnos i historiske kilder, er han en populær skikkelse i moderne neopaganisme. Han er også forbundet med den hornede gud i Wicca-traditionen.

I keltisk mytologi blev hjorten betragtet som en guide mellem rigerne. Man mente, at hjorte kunne hjælpe mennesker, der ønskede at tage på en rejse til den anden verden.

Hjorte i tyrkiske og ungarske mytologier

I tyrkiske og sydsibiriske mytologier går hjortesymbolikken tilbage til oldtiden. Hjortetænder er blevet udgravet i nogle grave i Altai, hvilket tyder på, at myter om disse mystiske dyr går tilbage til jernalderen. Dyrkelsen af hjorten blev dog med tiden erstattet af kulten af ulven i Turkestan. Især i kök-tyrkernes periode nåede denne kulturelle transformation sit højdepunkt.

Börü: Ulvesymbolikken i turkisk mytologi

Kök-tyrkerne var et stærkt og krigerisk samfund. Derfor indikerede denne kunstneriske og kulturelle transformation også, at en sociologisk transformation var ved at finde sted. Men spor af hjorte-relaterede overbevisninger forsvandt aldrig. Selv i det 8. århundrede e.Kr. var hjorten stadig et symbol på styrke og smidighed for kök-tyrkerne.

Hjortesymbolik menes at have en meget vigtigere plads i proto-tyrkisk kultur. Den tyrkiske kunsthistoriker Yaşar Çoruhlu skrev, at hjorten blev betragtet som en dyreforfader, gud eller gudinde i meget tidlige tider.³

Hjortene var forbundet med frugtbarhed og overnaturlige kræfter i gamle samfund, der levede på de eurasiske stepper. I nogle samfund var jagt på hjorte således underlagt visse ritualer. I tråd med tengristiske, animistiske og shamanistiske overbevisninger skulle naturånder respekteres.

Hjortefigurer fundet i gamle tyrkiske grave viser, at hjorte er nødvendige efter døden.⁴

Hunor og Magor

Hjorte, et af skovens mest adrætte dyr, symboliserer natur og vejledning i ungarske myter.

Ifølge legenden nåede to brødre, Hunor og Magor, som boede i den østlige del af Uralbjergene, det nuværende Ungarns territorium ved at følge en hellig hjort. Hunor anses for at være forfaderen til hunnerne og ungarernes magor.⁵

Hjorte i finsk mytologi

I finsk mytologi var hjorte ofte forbundet med skove og natur. Derfor er de også forbundet med Tapio, en type skovgud eller skovånd.

I nogle finske historier er hjorte afbildet som kloge og ædle dyr. Hjortens gevirer mentes at have helbredende kraft. Disse horn blev brugt af finske shamaner til at tilkalde hjortens ånd og bede om hjælp fra ånden.

Hjortesymbolikken i shamantøj er et forskningsemne i sig selv.⁶

Hjortetotem og åndedyr i shamanisme

Hjortesymbolik i andre kulturer

Hjortesymbolik, ofte forbundet med naturen og overnaturlige kræfter, er fremtrædende i mange civilisationers litteratur, kunstværker og legender.

I slavisk mytologi ses hjorte ofte som symboler på ynde, hurtighed og smidighed. De er også forbundet med skove og den naturlige verden og betragtes som beskyttere af vilde dyr. Veles, jordens, skovenes og underverdenens gud, og Leshy, en type skovånd, er ofte afbildet med hjortegevirer.

I indiansk kultur er hjorte ofte forbundet med ynde, skønhed og mildhed og ses som et symbol på fred, kærlighed og harmoni. Mange stammer har deres egne unikke historier og forskellige overbevisninger om hjorte, men hjortesymbolik generelt er en vigtig del af indiansk kultur. Nogle indfødte amerikanere fremstiller hjorte som magtfulde åndelige væsener, der kan hjælpe folk med at forbinde med åndeverdenen.

I japansk mytologi og shintoisme forbindes hjorte ofte med guder og ånder. Solgudinden Amaterasu vises nogle gange med en hjort ved siden af eller bag sig i japansk kunst. I en legende er Amaterasus hellige udsending en hjort ved navn Ame-no-Kaku.⁷

1. “Prose Edda”, Snorri Sturluson[↩]
2. “Grímnismál”, Poetic Edda, Snorri Sturluson[↩]
3. “Türk Mitolojisinin Ana Hatları”, Yaşar ÇORUHLU, Ötüken Neşriyat, ISBN: 9786051559926[↩]
4. “Türk Mitolojisinden Anadolu’ya Taşınan Kültür: Geyik Motifi” Mehmet MANDALOĞLU, Uluslararası Sosyal Araştırmalar Dergisi, 6.27 (2013): 382-391[↩]
5. “Caucasian Aspects of the Hungarian Nimrod Tradition”, Borbála Anna OBRUSÁNSZKI, 2020[↩]
6. “Study of the Deer Symbolism in the Shaman’s Clothing and Attributes“, Altantsetseg PUREVDORJ & Uranmandakh MARGAI, 2018[↩]
7. “Ame-no-Kaku － Amaterasu’s Divine Deer Emissary“, Kikuko HIRAFUJI, Kokugakuin University, February 4, 2020[↩]