Animisme er den opfattelse, at alt i universet har en ånd eller livskraft. På tværs af mange oprindelige kulturer betragtes verden som et levende system, hvor ethvert aspekt af naturen anses for at være levende. Men hvad vil det sige at opfatte verden som levende? Hvordan har dette perspektiv påvirket vores opfattelse af naturen og vores rolle i den?
Hvad er animisme?
Animisme er baseret på den opfattelse, at alt har en særskilt spirituel essens.1 Dette inkluderer livløse enheder såsom bjerge, sten, søer, huler og skyer. Det er dybt forankret i mange oprindelige kulturer og er kendetegnet ved den opfattelse, at verden er et levende system, hvor ethvert aspekt af naturen betragtes som levende.
| Etymologi Udtrykket “animisme” kommer fra det latinske “anima”, som betyder sjæl eller liv. I den antropologiske sammenhæng blev det først diskuteret i detaljer af den engelske antropolog Sir Edward Tylor i hans bog “Primitive Culture” i 1871.2 |
Animisme kan opfattes som et synspunkt, der argumenterer for, at alt hænger sammen. Animister betragter mennesker, dyr, planter og livløse genstande som lige dele af universet eller naturen. De understreger, at mennesker skal leve i harmoni med naturen.
Selvom animisme ofte forbindes med traditionelle og oprindelige kulturer, har det påvirket mange moderne filosofiske og spirituelle bevægelser.
Animismens oprindelse
Det er svært at afgøre, hvornår animismen først dukkede op. Det menes dog, at det opstod i forhistorisk tid med virkningen af tidlige menneskers bestræbelser på at forklare og give mening om verden omkring dem.
Animatisme er anerkendt af visse forskere som en tidlig manifestation af det animistiske verdensbillede.3
Animisme i palæolitikum
I den palæolitiske æra udviklede alle menneskearter, der generelt levede som jæger-samlere, et dybt bånd til naturen. Da deres kognitive evner blev forbedret, begyndte de desuden at tillægge naturens elementer symbolske betydninger. Faktisk dukkede den første religiøse adfærd op i den øvre palæolitikum.
De tidligste beviser for eksistensen af animistiske overbevisninger findes ofte i den øvre palæolitiske hulekunst, som skildrer dyr og andre naturlige genstande med symbolske betydninger. For eksempel viser mange hulemalerier dyr med mere end et hoved eller flere ben, end de burde. Dette får forskere til at tro, at dyr og nogle naturlige genstande ses som mere end fysiske enheder.
Animisme i neolitikum
Jæger-samlers levebrød og nomadiske livsstil blev erstattet af landbrug og landbrug i neolitikum. Med denne forandring, også kendt som landbrugsrevolutionen, fik dyr og planter nye betydninger for mennesker.
Tamdyr blev en vigtig ressource for mennesker under neolitikum. De forsynede mennesker med vitale produkter såsom mælk, kød og pels. Dette hjalp igen folk med at vise respekt for dyrs ånder. Folk troede, at disse ånder kunne påvirke deres lever og bør formildes med ritualer og tilbud.
Ligeledes blev planter også en vital ressource for mennesker. Landbruget gav folk mulighed for at øge deres fødevareforsyning og have mere fritid. Derfor begyndte folk at respektere planters ånder og helligede dem.
Animistiske overbevisninger og praksisser
Animistiske praksisser og traditioner har været en del af folkekulturen siden forhistorisk tid. Disse traditioner, især i de oprindelige kulturer, er blevet videregivet til eftertiden, ofte mundtligt. Denne kulturoverførsel realiseres normalt gennem fortællinger, sagn, myter og andre kulturelle udtryk.
Animisme er et holistisk syn, der accepterer hele verden, selv universet, som levende. Den hævder, at alt i naturen, fra den mindste sten til det højeste bjerg, har en åndelig essens eller ånd. Ifølge animismen kan disse ånder kommunikere med mennesker og andre ånder.
| Er animisme og totemisme det samme? Animisme fokuserer på individuelle ånder, der er med til at fastholde livet. Men i totemismen er der typisk en primær kilde, såsom en totemplante eller et dyr, der giver grundlag for livet. Derudover er animisme ofte forbundet med shamanisme, mens totemisme er tættere forbundet med stammekulturer. Ifølge antropolog Tim Ingold er australske aboriginer mere totemiske, mens inuitter er mere typisk animistiske.4 |
Næsten alle animistiske ritualer er designet til at opretholde et harmonisk forhold mellem mennesker og ånder. Oprindelige folk udfører ofte ritualer for at formilde ånder og beder om deres hjælp til jagt, helbredelse eller andre aktiviteter. For eksempel er det almindeligt i arktiske egne at udføre ritualer for at hylde dyrenes ånder. Ifølge Inuit Qujimajatuqangit udarbejdet af ITK, har inuitfolket visse ritualer, de praktiserer, før de jager efter en vellykket jagt.5
Disse ritualer ledes normalt af shamaner. Ved at tilkalde ånden hos dyrene i området, får shamanen en form for godkendelse til jagten.
(Arktisk udstilling på Milwaukee Public Museum)
Foto: Michael Barera (Wikimedia) ©CC BY-SA 4.0
Et andet eksempel er, at nogle tyrkiske samfund, der bor i Sibirien, ofrer til naturånder, før de begiver sig ud på en rejse. På den måde er ånderne tilfredse, og det er håbet, at rejsen vil foregå uden uheld eller besvær.
I nogle indianske samfund udfører folk specielle ritualer for at beskytte de træer, de betragter som hellige. Derudover respekterer nogle samfund træer og forsøger at minimere deres skæring.
Animisme i den psykologiske kontekst
I en psykologisk sammenhæng refererer animisme til troen på, at livløse genstande som legetøj, biler og hårde hvidevarer har en bevidsthed eller sjæl, og tendensen til at tillægge dem menneskelige egenskaber. Denne tro er især almindelig blandt små børn og betragtes som et normalt stadium i deres kognitive udvikling.
| Er det instinktiv eller tillært adfærd? Ifølge den schweiziske psykolog Jean Piaget tilskriver børn instinktivt antropomorfe træk livløse genstande, men giver senere op med dette. På den anden side bliver børn ifølge den amerikanske kulturantropolog Margaret Mead ikke født med et animistisk verdensbillede, de bliver undervist af samfund.6 |
Børns animistiske overbevisninger menes at stamme fra deres vanskeligheder med at skelne mellem deres indre oplevelser og ydre virkelighed. Ifølge psykologer kan børn tilskrive genstande følelser, fordi de endnu ikke helt forstår, at disse genstande ikke har bevidsthed.
Når børn vokser, har de ofte en tendens til at udvikle mere komplekse og sofistikerede forståelser af verden. Nogle kan dog fortsætte med at have animistiske overbevisninger langt ind i teenageårene eller endda voksenalderen, især hvis de understøttes af kulturelle eller religiøse traditioner. Derudover kan nogle mennesker tro på animistiske overbevisninger senere i livet som et resultat af personlig erfaring eller filosofiske overbevisninger.
At have animistiske overbevisninger som voksen kan være almindeligt accepteret i nogle kulturer og kan endda blive betragtet som mainstream. Det modsatte er dog også muligt. I sidste ende kan udbredelsen af animistiske overbevisninger blandt unge og voksne variere meget afhængigt af kulturelle sammenhænge.
Det skal bemærkes, at folks religiøse og spirituelle overbevisninger er meget personlige, og betydningen af animisme i antropologi er ikke helt den samme som i psykologi.
Neo-animisme og dens indvirkning på nutidige trossystemer
Animismens lokkende charme forsvandt gradvist, efterhånden som de stærke strømme fra store religioner fejede hen over verden. Interessen for animistiske overbevisninger genopstod imidlertid i slutningen af det 20. århundrede.
Denne bevægelse, som er en moderne fortolkning af animisme og inkluderer nye spirituelle praksisser, blev kaldt neo-animisme. Neo-animisme har også haft en indflydelse på nogle nutidige trossystemer. Især kan man se spor af neo-animisme i neo-paganisme, neo-shamanisme og Wicca, som er præget af respekt for naturen.
Neo-animisme er en voksende tendens i nogle nutidige samfund, og dens indvirkning på trossystemer og miljømæssige holdninger er betydelig. Mens der er potentielle problemer med kulturel tilegnelse, understreger fremkomsten af neo-animisme en voksende bevidsthed om sammenhængen mellem mennesker og natur.
- “Rethinking Animism: Thoughts from the Infancy of Our Discipline“, Martin D. STRINGER, The Journal of the Royal Anthropological Institute, Vol 5, No 4[↩]
- “Primitive culture”, Edward Burnett TYLOR, 1871, Open Library: OL6946625M, LCCN: 04028527, OCLC/WorldCat: 355146[↩]
- “Folklor Kaynaklarına Göre Eski Türk ve Slav İnanç Sistemi”, Dr. Mariia TALIANOVA-EREN, Gazi Kitapevi, ISBN: 978-6257315203[↩]
- “Totemism, animism and the depiction of animals”, Tim INGOLD, The Perception of the Environment, 2000[↩]
- “Inuit Qaujimajatuqangit”, Editors: Joe KARETAK, Frank TESTER, Shirley TAGALIK, Fernwood Publishing, ISBN: 9781552669914[↩]
- “Animism: Respecting the Living World”, Graham HARVEY, Wakefield Press, ISBN: 9781862546783[↩]