Yggdrasil og de ni nerdener i nordisk mytologi

Yggdrasil og de ni nerdener i nordisk mytologi

Yggdrasil, der spiller en vigtig rolle i den nordiske kosmologi, er navnet på et helligt træ, der forbinder de ni mytologiske verdener. Det menes at være placeret i centrum af det kosmiske system. Ifølge nogle kilder i tidlig nordisk litteratur er Yggdrasil et gigantisk asketræ. Under dens rødder er brønde bevogtet af nornerne.1

Livets træsymbolisme og de ni verdener

Livets træ er et universelt motiv, der findes i mange kulturer, især i eurasiske mytologier og altai-shamanismen.

Selvom der er mange forskellige udtryk som livets træ, verdenstræ, kosmisk træ i litteraturen, hævdede religionshistorikeren, professor Mircea Eliade, at alle symboler, der giver kommunikation mellem himlen og jorden, er varianter af det kosmiske træ.2

📝 Livets Træ i Turkisk Mytologi

Livets træ er et værktøj, der sørger for kommunikation mellem jorden og den hellige himmel i både Altai Shamanisme og tyrkisk mytologi. Men i de nordiske samfund blev det håndteret i en mere kosmisk skala og præsenteret som et net, der forbinder ni forskellige riger. Disse riger/verdener er Muspelheim, Niflheim, Hel, Jotunheim, Vanaheim, Niðavellir, Álfheim, Midgard og Åsgard.

Muspelheim

Det er også kendt som Múspell eller Múspellheimr. Dens etymologiske oprindelse er usikker, men den beskrives kort som “ildverdenen”. Det er den hotteste af de ni verdener. Derfor kan det betragtes som det modsatte af Niflheim, tågens verden. Den bevogtes af Surtr, en jötunn.

Det menes, at Muspelheim ligger syd for det oprindelige tomrum, Ginnungagap. Mod nord ligger Niflheims kolde og tågede verden. Flammerne fra Muspelheim og isene fra Niflheim mødtes i Ginnungagap for at indlede skabelsen.

Niflheim

Niflheim betyder “tågens verden” på oldnordisk. Det er også kendt som Niflheimr. Det er den koldeste og mørkeste af de ni verdener. Derfor kan det betragtes som det modsatte af Muspelheim, ildens verden. Det er den første verden skabt efter Muspelheim.

Niflheim ligger under en af rødderne til Yggdrasil. Ifølge den islandske historiker Snorri Sturluson (1179 – 1241) blev Ymir, kæmpernes forfader, dannet, da isen fra Niflheim og flammerne fra Muspelheim mødtes.

Hel

Det er også kendt som Helheim. Kort sagt defineres det som de dødes verden. Det kommer fra samme rod som “helvede”. Det er dog anderledes end nutidens helvedesbegreb.

For mange forskere bør Hel tolkes som en verden, hvor de dødes ånder fortsat lever, snarere end som et rige, hvor syndere straffes.

Det forstås ud fra kilderne i den tidlige nordiske litteratur, at Hel er et sted under jorden, og at nogle levende væsener kan komme ind og forlade Hel på forskellige måder.

Jotunheim

Det er ogsaa kendt som Jötunheimr. Kort sagt kan det beskrives som giganternes verden. I den nordiske litteratur er de steder, hvor giganter bor, ofte afsidesliggende steder som dybe skove og bjerge. Dette indeholder spor om, hvordan Jotunheim blev afbildet blandt vikingerne.

Jotunheimen, en bjergrig region i Norge, der betragtes som en del af de skandinaviske bjerge, er opkaldt efter Jotunheim.

Ifølge den østrigske forsker og filolog Rudolf Simek lå Jotunheim i øst i de første kilder, men flyttede sig mod nord i de senere kilder.3

Vanaheim

Det er også kendt som Vanaheimr. Det er den verden, der er beboet af den gruppe af guder, der kaldes vanerne. Njörðr, Freyr og Freyja er blandt de mest kendte Vanir-guder.

Ifølge digtet Lokasenna ligger Vanaheim vest for Åsgard.

Niðavellir

Det er også kendt som Myrkheim. Kort sagt kan det beskrives som dværgenes verden. I nordisk mytologi bor dværge, ofte forbundet med metalbearbejdning, i Niðavellir/Myrkheim.

Ifølge digtet Völuspá er det et mørkt område, “myrkr” betyder allerede mørke på oldnordisk.

Álfheim

Det er også kendt som Álfheimr. Det betyder “elvernes verden” på oldnordisk. Lyselverne (ljósálfar) i nordisk mytologi bor i Álfheim.

Ifølge digtet Grímnismál er herskeren af Álfheim Freyr, en af Vanir-guderne.

Midgard

Det kaldes også Miðgarðr eller Midgård. Det kan defineres som det andet navn på Jorden. Det er landet, hvor folk bor i nordisk mytologi.

Guderne byggede Jorden af Ymirs krop, som anses for at være giganternes forfader. Ymirs kød dannede landet og hans blod dannede oceanerne. Hans øjenbryn blev brugt som hegn for at beskytte folk mod kæmper.

Under Ragnarök vil næsten alt på Midgard blive ødelagt, men takket være de gemme Líf og Lífþrasir vil menneskeheden overleve.

Åsgard

Det er også kendt som Ásgarðr. Det er verden af den gruppe af guder, der kaldes Æsir. Her bor Odin, Thor og Heimdall.

Forbinder Åsgard med Midgard er en regnbueformet bro kaldet Bifröst. Denne bro vil blive ødelagt under Ragnarök.

Ifølge digtet Vafþrúðnismál adskiller en flod, kaldet Ífingr, Åsgard og Jotunheim, jætternes land. Fordi det ikke fryser, kommenteres det, at åen flyder meget hurtigt, og at giganterne dermed ikke kan krydse ind i Åsgard.



  1. Yggdrasil and the Norns – or Axis Mundi and Time“, Renata Maria RUSU, Studia Universitatis Babes-Bolyai – Philologia, 53/2008, p. 85-97^
  2. Le Chamanisme” Mircea ELIADE, Éditions Payot, ISBN: 9755332588^
  3. “Dictionary of Northern Mythology”, Rudolf SIMEK, ‎BOYE6 Revised Edition, ISBN: ‎978-0859915137^
Viden formerer sig, når den deles:

One thought on “Yggdrasil og de ni nerdener i nordisk mytologi

Comments are closed.