Erliks oprindelse og skabelse
Forbundet med mørke og kaos er underverdenens gud, Erlik (gammeltyrkisk: 𐰀𐰼𐰠𐰃𐰚), også kendt som Erlik Khan, et af de mest magtfulde og frygtindgydende væsener i den turkiske mytologi. Hans far er Kayra, skabelsens gud, så han og Ülgen er søskende.
Kayra gav begge sine sønner store roller som skaberen af universet. Men mens Ülgen blev forbundet med godhed og lys, blev Erlik identificeret med mørke og ondskab. I en verden, hvor Ülgen boede på himlens 16. etage og forsøgte at opretholde orden i universet, blev Erlik kongen af underverdenen og fik til opgave at styre de mørke kræfter i universet. Hans position mellem disse to modsætninger symboliserer også konflikten mellem godt og ondt i den turkiske kosmologi.
Erlik har en vigtig rolle i skabelsesmyten. I tyrkernes legender om universets skabelse finder en stor kamp sted mellem Ülgen og Erlik. I et univers styret af optimisme begynder Erlik med tiden at sætte spørgsmålstegn ved Ülgens autoritet og begynder at styre universet med sine egne regler. Dette er begyndelsen på den første store konflikt mellem de to guder, og Erlik bliver forvist til underverdenen som leder af de mørke kræfter. Dette eksil får ham til at blive kongen af underverdenen. Ülgens trods af sin vilje betragtes som begyndelsen på ondskab i den tyrkiske mytologi.
Erliks rolle i denne skabelsesmyte sikrer, at universets orden opretholdes af to modsatrettede kræfter. Mens Ülgen hersker på himlen som symbolet på godhed og orden, hersker Erlik under jorden som kongen af kaos og uorden. Denne modsætning opretholder balancen ikke kun mellem naturen og mennesker i den turkiske mytologi, men også i den åndelige verden. Selvom Erlik spillede en aktiv rolle i skabelsen, blev han en frygtet figur for menneskeheden på grund af sit forhold til død og mørke.
Erliks onde rolle afgjorde også hans skæbne. Selvom hans forhold til Ülgen oprindeligt var formet af broderskabets bånd, blev magtkampen mellem de to uddybet med tiden. Hvor Ülgen var interesseret i at organisere universet og vejlede mennesker, forsøgte Erlik at opretholde åndernes og mørkets herredømme med en mere kaotisk kraft. Denne modsætning i turkisk mytologi betragtes som et balancerende element baseret på eksistensen af modsatte poler, svarende til yin-yang konceptet i kinesisk filosofi.
Mørkets mester: Erliks rolle i efterlivet
Erlik tjener simpelthen som kongen af underverdenen i den tyrkiske mytologi. Derfor er han, i lighed med underverdenens guder i andre mytologier, forbundet med død, mørke og ondskab. I denne henseende har han absolut magt over de ånder og mørke væsener, der er fængslet i underverdenen. Hans pligt er at styre den uundgåelige afslutning på livet, døden og processen efter døden. Denne forbindelse med døden gør ham til et symbol på menneskets dybeste frygt. I den tyrkiske mytologi ses døden ikke som en afslutning, men som en overgang til et andet rige, og dette rige er under Erliks styre.
Erliks indflydelse på døden og de døde gør ham til en skikkelse, som folk både frygter og respekterer. Erlik, som betragtes som en del af døden blandt tyrkerne, er lederen af den mørke underverden, hvor sjæle rejser efter kroppens død. Shamaner udvikler ritualer, der forsøger at forstå hans magt og kontrol over de døde.
Frygten for Erlik er knyttet til usikkerheden om livet efter døden. Når folks sjæle kommer ind i Erliks verden, bliver de vurderet i forhold til deres gode eller dårlige handlinger og forbliver under jorden i overensstemmelse hermed.
Erliks eksistens er også en kosmologisk balance. Mens folk følger Ülgens orden og godhed i livet, passerer de til Erliks mørke verden i døden. Denne overgang rejser store spørgsmål om menneskets eksistens. Folk finder et svar i Erliks verden i henhold til deres gode eller dårlige handlinger.
Hvordan beskrives Erlik?
Erlik beskrives normalt i myter med skæg, der rækker ned til knæene og kulsort hår. Disse beskrivelser afspejler Erliks dybe forhold til mørket og storheden af hans magt. Hans overskæg beskrives som stødtænderne af et vildsvin. Hans horn ligner grenene på et kæmpe træ.
Erliks mørke hår, øjenbryn og horn bærer ikke kun fysisk, men også åndelig betydning. Erlik, lederen af de onde ånder, der lever under jorden, er mørkets og dødens gud på alle måder. Han bor i et dystert palads lavet af jern. Dette palads, der lugter af rust, er beskyttet af to skræmmende monstre ved navn Abra og Yutpa.
Erliks beskrivelser rummer som regel ekstremt skræmmende og groteske detaljer. Det kan siges, at hans beskrivelse i shamanbønner afspejler frygten i mennesker. Denne frygt afslører også deres forhold til døden og det ukendte. Erliks udseende er en påmindelse til folk om det uundgåelige og skræmmende natur og dødens grusomhed. Hans eksistens betragtes som legemliggørelsen af mørke og kaos, hvorfor han aldrig er blevet afbildet eller skulptureret.
Underverdenen i turkisk mytologi
I turkisk mytologi er underverdenen afbildet som et sted, som almindelige mennesker ikke kender, ikke kan se, men er bange for. I denne verden har Erlik absolut kontrol over alle de dødes sjæle. Hvordan livet efter døden bliver, er bestemt i Erliks verden.
Underverdenen forbindes normalt med begreber som helvede. Men i den tyrkiske mytologi har Erliks verden en mere kompleks struktur. Dette rige er et sted, hvor sjæle ikke kun bliver straffet, men også vurderet. Hvilken slags skæbne gode eller dårlige sjæle vil møde under Erliks styre afhænger af de handlinger, de har taget i løbet af deres liv. Derfor kan Erliks verden ikke kun opfattes som et mørkt og smertefuldt sted, men også som et rige, hvor retfærdigheden hersker.
Begreberne straf og liv efter døden i den tyrkiske mytologi tager form i Erliks verden. De, der lever et godt liv, bliver optaget i Ülgens verden og finder fred, mens de, der gør det onde, bliver straffet i Erliks mørke verden. I underverdenen betaler sjæle både prisen for deres tidligere onde gerninger og er fanget i evigt mørke.
Et andet vigtigt træk ved den underjordiske verden er de tragiske begivenheder, der opleves af væsener, der flygter til dette rige eller forsøger at flygte fra det. Ifølge sibiriske tyrkiske legender blev mammutter, der arbejdede i Erliks tjeneste, fængslet under jorden. Disse mammutter, der forsøgte at flygte til overfladen, blev straffet ved at blive frosset. Denne legende beskriver kraften i den underjordiske verden og umuligheden af at flygte fra denne verden.
Erlik i mytiske fortællinger og episke fortællinger
Erlik er ofte med i turkiske eposer og folkeeventyr. I disse historier, især dem, der er formet under indflydelse af shamanismen, er Erlik en både frygtet og respekteret skikkelse. Shamaner forsøger at forstå Erliks magt og formilde ham. I shamanritualer udføres bønner og ceremonier rettet til Erlik, så sjælene hos dem, der døde, kan finde fred i hans verden. For eksempel, hvis du var en tyrker, der levede i den tidlige middelalder og var bekymret for, at sjælen på en, du for nylig havde mistet, led, kunne du måske lindre smerten for den afdøde ved at bede en shaman om at mødes med Erlik eller ved at ofre til Erlik.
Erliks interaktion med mennesker og andre guder spiller også en stor rolle i epos. I disse historier kommer helte, der udfordrer Erliks magt, ind i hans verden og forsøger at redde deres sjæle efter døden. Disse kampe ender dog normalt med fiasko. Fordi Erliks verden er et sted uden for den menneskelige sjæls magt.
Børn af Erlik i shamantekster
Erliks sønner og døtre omtales i visse shamanistiske skrifter og fortællinger. De er kendt som mørke sønner (kara oğlanlar) og mørke døtre (kara kızlar).
Mørke sønner
Erlik har ni sønner, også kendt som de mørke sønner. Deres navne er Badış Han, Karaş Han, Kerey Han, Kömür Han, Matır Han, Şıngay Han, Temir Han, Uçar Han og Yabaş Han. Hver af dem har deres egen specifikke pligt, og når tiden kommer, hjælper de shamaner, der forsøger at stige ned i Erliks verden.
Mørke døtre
Erlik har ni døtre, også kendt som de mørke døtre. Der er ingen skriftlige kilder om deres navne, men disse piger er generelt kendt som ondsindede “femme fatale”-væsener, der distraherer shamaner, der forsøger at stige op til Ülgen.
Erliks forhold til andre mytologiske karakterer
Der er mange slående ligheder mellem Ördög i ungarsk mytologi og Erlik i turkisk mytologi. Begge figurer er forbundet med mørke, ondskab og underverdenen. Disse ligheder kan forklares med almindelige kosmologiske temaer baseret på de historiske bånd mellem turkiske og ungarske kulturer og shamanismens indflydelse.
Ördög anses for mørkets og ondskabens gud i ungarsk mytologi. Ligesom Erlik lever Ördög i en helvedeslignende underverden og har herredømme over onde ånder. Begge skikkelser er forbundet med døden og ses som væsener, der bestemmer sjælenes onde skæbner. Især rollen som underverdenens konge er et afgørende træk for både Ördög og Erlik. Ifølge ungarsk folklore er Ördög konstant aktiv for at lede folk på afveje og ud i det onde. Ligesom Erlik forsøger at føre shamaner og mennesker på afveje gennem de forførende mørke døtre.
Ördög er normalt afbildet som et hornet, sortskægget og grimt væsen. Denne skildring minder yderst om Erliks horn, skæg og skræmmende udseende. Begge figurer repræsenterer direkte de vilde og farlige aspekter af naturen. Mens Ördög afspejler de mørke skove og dyrelivs onde kræfter, hersker Erlik over underverdenens mørke og ukendte farer.
I sammenligninger lavet med underverdenens guder i andre verdensmytologier sammenlignes Erlik nogle gange med Hades i græsk mytologi. Ligesom Hades er Erlik underverdenens konge og hersker over de dødes sjæle. Hades er dog en mere passiv figur, mens Erlik indtager en mere aktiv og straffende rolle. I modsætning til Hades forsøger Erlik konstant at blande sig i menneskelivet og opmuntrer dem til at gøre det onde. I den henseende fremstår Erlik som en stærkere og mørkere skikkelse.
I nordisk mytologi kan Erlik sammenlignes med Loke. Loke er guden for ondskab og kaos i nordisk mytologi. Han er konstant i konflikt med andre guder. Ligesom Erlik repræsenterer Loke også de mørke kræfter. Med disse kræfter sigter han mod at forstyrre universets orden. Erlik er dog anderledes end Loke, fordi han er den direkte konge af underverdenen. Erlik gør ikke kun det onde, men besidder også efterlivets herredømme.