De første menneskelige bosættelser i Østeuropa opstod for cirka 1,4 millioner år siden, ifølge en ny artikel offentliggjort i Nature.1
En ny undersøgelse udført i fællesskab af Instituttet for Kernefysik og Arkæologisk Institut, to respekterede videnskabelige organisationer tilknyttet Det Tjekkiske Videnskabsakademi, tyder på, at de første menneskelige bosættelser i Østeuropa opstod for omkring 1,4 millioner år siden. Denne påstand, baseret på analyse af stenredskaber fundet nær byen Korolevo i Zakarpattia oblast i det vestlige Ukraine, placerer de første spor af slægten Homo i Østeuropa cirka 200.000 år tidligere end tidligere kendt.
Selvom der ikke er fundet biologiske rester i regionen, mener forskere, at de undersøgte stenredskaber er lavet af den arkaiske menneskeart Homo erectus.
Forskere anvendte en ny datingteknik ved at bruge kosmogene nuklider til at bestemme alderen på værktøjerne. Denne teknik gør det muligt at måle spor af kosmisk stråling akkumuleret på objekter og bestemme, hvor længe de forbliver på overfladen.
Resultaterne opnået fra undersøgelserne viste, at redskaberne fundet nær Korolevo dateres tilbage til midten af den nedre palæolitiske periode, det vil sige for cirka 1,4 millioner år siden. I slutningen af 2022 blev et Homo erectus kæbeben (maxilla) fundet på det arkæologiske område Atapuerca i Spanien, som også blev dateret til 1,4 millioner år siden.2
Roman Garba, leder af forskerholdet, udtaler, at Homo erectus var den første hominin, der forlod Afrika for cirka to millioner år siden og spredte sig til Mellemøsten, Østasien og Europa. Ifølge Roman Garba udfylder dateringen af stenredskaber fundet på Korolevo-stedet ikke kun det store geografiske hul mellem Dmanisi-stedet i Georgien og Atapuerca i Spanien, men understøtter også hypotesen om, at Europa blev koloniseret fra øst.
Dmanisi fossiler
De fossiler, der blev opdaget i Dmanisi, tilhører arten Homo erectus og dateres tilbage til cirka 1,8 millioner år siden.3 Disse fossiler er blandt de ældste hominin-rester, der indeholder vigtige spor om menneskelig evolution og tidlige menneskelige migrationer i den nedre palæolitiske periode. Kranier, kæbeknogler og andre skeletfragmenter, der blev gravet frem under udgravninger, der startede i begyndelsen af 1990’erne, viser, at Homo erectus migrerede fra Afrika til Europa via Anatolien eller Kaukasus.
Billedkredit: Jonathan Cardy (Wikimedia) ©️CC BY-SA 3.0
John Jansen fra Institut for Geofysik ved Det Tjekkiske Videnskabsakademi understreger, at denne nye dateringsteknik bruges for første gang i arkæologi og kan have betydelige effekter. For i modsætning til traditionelle dateringsteknikker kan den nye metode også anvendes på fragmenterede sedimentære aflejringer, hvilket muliggør en mere fuldstændig analyse af den arkæologiske optegnelse. Denne innovation kan være revolutionerende, især med hensyn til at bestemme den nøjagtige alder af små og spredte fund fundet på arkæologiske steder, som ofte er svære at datere. Ifølge videnskabsmænd vil sådanne teknologiske fremskridt i høj grad øge arkæologiens fremtidige forsknings- og opdagelsespotentiale og tillade mere præcis information om forhistoriske perioder.
- Garba, R., Usyk, V., Ylä-Mella, L. et al. East-to-west human dispersal into Europe 1.4 million years ago. Nature 627, 805–810 (2024).[↩]
- Larazon.es. Atapuerca completa el puzle con el “Homo erectus”: “Es seguro, no hay dudas”. 2023-01-29.[↩]
- Ferring, Reid, Oriol Oms, Jordi Agustí, Francesco Berna, Medea Nioradze, Teona Shelia, Martha Tappen, Abesalom Vekua, David Zhvania, and David Lordkipanidze. “Earliest human occupations at Dmanisi (Georgian Caucasus) dated to 1.85–1.78 Ma.” Proceedings of the National Academy of Sciences 108, no. 26 (2011): 10432-10436.[↩]