Omkring det 10. århundrede… En vikingesoldat, der besøgte Hagia Sophia, udskåret disse ord på marmorbrystningen: “Halfdan var her!”
Vikingetogt på øer og landsbyer i det nordøstlige England i slutningen af det ottende århundrede var det, der startede vikingetiden. I det niende århundrede nåede nogle af de vikinger, der begyndte at brede sig uden for Skandinavien, endda til Islands og Tysklands kyster.
I det 10. århundrede rykkede vikingerne mod Normandiet i Vesteuropa, og i Østeuropa spredte de sig mod Sortehavet på linjen, der falder vest for nutidens Rusland, øst for Ukraine og Hviderusland.1
Vikingekrigernes præstationer var kendt over hele Europa. Faktisk var den østromerske kejser Basileios II, der var træt af sine egne soldaters illoyalitet, så imponeret over vikingekrigernes færdigheder, at han besluttede at vælge sine personlige vagter blandt dem. Disse lejesoldater, kaldet væringerne, var stationeret i Konstantinopel (dagens Istanbul) og deltog i krigene.2
Vikingesoldater, der opholdt sig i Istanbul i årevis, vendte tilbage til deres hjemlande, for det meste rige. Derfor var der mange mennesker, der ville være vagter i Byzans. Blandt vikingesoldaterne udstationeret i Konstantinopel var den kommende konge af Norge, Harald III (Haraldr Sigurðarson).
Halfdan, som sandsynligvis var en af de tusindvis af vikingesoldater, der boede i Konstantinopel, besøgte Hagia Sophia en dag af en grund. Hans formål er ukendt. Men man ved, at kristendommen ikke var almindelig blandt vikingerne på den tid. Måske var han nysgerrig efter indersiden af denne enorme, verdensberømte bygning og ønskede at se den tæt på.
Hagia Sophia
Hagia Sophia, der betragtes som et af de vigtigste symboler for byzantinsk arkitektur, blev bygget af den østromerske kejser Justinian I. Højden på katedralen, som stod færdig i 537 e.Kr., er cirka 55 meter. I 983 år var det verdens største katedral. Efter det fjerde korstog blev Hagia Sophia brugt som katolsk katedral i et stykke tid. I 1453, da osmannerne erobrede Konstantinopel, blev den omdannet til en moske. Den arkitektoniske stil i Hagia Sophia påvirkede også osmanniske arkitekter dybt, og mange moskeer er blevet bygget i en lignende stil siden slutningen af det 15. århundrede. Hagia Sophia blev omdannet til et museum af Republikken Tyrkiet i 1935, og mange historiske artefakter blev taget under beskyttelse.
Vikingesoldaten må have kedet sig så meget i kirken, at han af en eller anden grund skar noget på marmorbrystningen. Byzantinerne, som ikke var fortrolige med runerne, forstod intet af det skrevne. Selv under den osmanniske periode blev disse inskriptioner anset for at være simple marmorrevner, og de blev ikke forstyrret. Men i 1964 blev det forstået, at linjerne faktisk var runealfabeter, og forskning blev startet.
Nogle af bogstaverne var blevet slettet i de mellemliggende 1000 år. Derfor kunne teksten ikke læses fuldt ud. Der blev dog foretaget detaljerede undersøgelser, og det blev oplyst, at teksten betød noget som “Halfdan var her” eller “Halfdan huggede disse runer”.
Der vides ikke noget bestemt om Halfdans identitet eller rang. Det er dog tydeligt, at han har ætset sit navn ind i historien, omend på en uforskammet måde.
Teksten eksisterer stadig i dag på anden sal i Hagia Sophia. Teksten er beskyttet med gennemsigtigt plastik og er i centrum for dem, der kender historien.
- “Vikingii și raporturile lor cu romanicii din spaţiul Carpato-Nistrean în secolele IX-XI“, Ion TENTIUC, Stratum plus. 2020, nr. 5, pp. 205-230. ISSN 1608-9057[↩]
- “Runor: Historia, Tydning, Tolkning“, Lars Magnar ENOKSEN, Historiska Media, ISBN: 9789188930323[↩]