Oprindelsen af ​​hittitterne: Hvor kom de til Anatolien fra?

Oprindelsen af hittitterne har længe været et emne for debat blandt historikere og arkæologer. Især angående deres ruter til Anatolien, udviklingen af Proto-hittitisk sprog og interaktionerne mellem hittitterne i Anatolien findes der talrige forskellige synspunkter og teorier. Dog er der midt i alle disse argumenter en historisk kendsgerning, som næsten alle accepterer: Hittitterne blev hurtigt en af de fremtrædende civilisationer i regionen og bidrog betydeligt til Anatolien.

Anatolien før hittitternes migration

Med afslutningen af paleolitikum og istiden ser vi forskellige regioner i Anatolien overgå fra jæger-samler og nomadiske samfund til fastboende landbrugssamfund. I løbet af denne periode udviklede folk betydelige færdigheder såsom keramikproduktion og begyndte at beskæftige sig med landbrug og husdyrhold ved at etablere forskellige bosættelser.

I 5000-tallet f.Kr., sammen med kobberalderen, begyndte brugen af kobber at sprede sig i Anatolien. Under bronzealderen, der er karakteriseret ved bronzeværktøjer og artefakter, oplevede Anatolien betydelige bevægelser.

Bronzealderen markerer perioden, hvor de første civilisationer udviklede sig i Anatolien. I løbet af denne tid observeres det, at forskellige civilisationer bosatte sig i Anatolien og interagerede med lokale kulturer. I den tidlige bronzealder blev Anatolien primært beboet af lokale folk og små kongeriger som hattierne og hurritterne, der ikke var en del af de indoeuropæiske eller semitiske racer.

Hattierne, der regerede i den centrale anatolske region og blev betragtet som et oprindeligt folk, talte hattisk, et agglutinerende og isoleret sprog. Selv længe efter at hattierne forsvandt fra den historiske scene, fortsatte udtrykket “Hattis land” med at blive brugt i historiske tekster om Anatolien. Faktisk refererede selv hittitterne, der migrerede til Anatolien, til de lande, de beboede, som “Hattis land”. Som følge heraf troede filologer, der læste tavlerne i Hattusa, engang i en periode, at hattierne og hittitterne var af samme race.

På den anden side fortsatte hurriterne med at eksistere i de østlige og sydøstlige dele af Anatolien. Ved at fungere som en bro mellem Mesopotamien og Anatolien på grund af deres geografiske placering, lettede hurriterne kulturelle interaktioner mellem de to regioner. Ligesom hattierne talte hurriterne også et karakteristisk sprog. Hurritisk, et af de to sprog i hurritisk-urartisk sprogfamilie, har ingen kendt relation til nogen moderne sprog i dag.

Hittitternes oprindelse og deres ruter til ankomst til Anatolien

Hittitterne, der interagerede med de lokale folk og kulturer, der boede i Anatolien, tog det første skridt mod at etablere deres civilisation i midtbronzealderen. Ved at samle forskellige samfund i Anatolien skabte de et fleretnisk, multikulturelt og polyteistisk rige.

Dog, hvor var oprindelsen af hittitterne, et folk kendt for at være af indoeuropæisk herkomst, præcis? Gennem hvilke migrationsruter kom de til Anatolien?

Desværre har vi ikke omfattende data, der utvetydigt ville besvare disse spørgsmål. Dog antyder mange fund, at hittitternes oprindelse ligger nord for Sortehavet eller i Øst-/Sydøsteuropa. Faktisk indikerer arkæologiske fund, at hittitterne havde forbindelser til Ezerokulturen på Balkan og Maykopkulturen i Kaukasus. Derfor estimeres det, at hittitterne kom til Anatolien fra nord.

Forskning i hittitternes oprindelse kræver en tværfaglig tilgang, hvilket nødvendiggør, at forskere på dette område trækker på mange forskellige kilder. Ved at sammenføre videnskabelig evidens fra forskellige discipliner som arkæologi, filologi, epigrafi, paleografi, antropologi og genetik bidrager man til at skabe et mere omfattende billede af hittitternes oprindelse og migrationsruter. I denne sammenhæng er den fremherskende opfattelse blandt historikere, at hittitterne kom til Anatolien enten gennem Balkan eller gennem Kaukasus. Dog har nyere studier især fokuseret på Kaukasus-ruten.

James Patrick Mallory, en arkæolog specialiseret i indoeuropæiske studier, har foreslået, at folkene fra Anatolien måske nåede Mellemøsten i begyndelsen af bronzealderen via en rute via Balkan eller Kaukasus. Denne scenarie, der dateres tilbage til det 3. årtusinde f.Kr., er også forbundet med migrationer fra Jamna-kulturen til Donaudalen.

Imidlertid har forskningen fra hittitologen Petra Goedegebuure vist, at det hittitiske sprog lånte en række termer relateret til landbrug fra kulturer beliggende i østlige regioner. Dette antyder, at hittitterne muligvis har brugt en mulig Kaukasus-rute, før de nåede Anatolien.

Den tyske filolog Ferdinand Sommer hævdede, at baseret på udtrykket “hav” fundet i et religiøst dokument, der skønnes at tilhøre Muwatalli II’s regeringstid (1295-1272 f.Kr.), kunne retningen for hetitternes ankomst til Anatolien bestemmes. Teksten er som følger:

Solguden på himlens,
Menneskehedens hyrde!
Du stiger op fra havet,
Åh solgud på himlens!

Solguden, der stiger op fra havet i teksten, antyder, at havet, der nævnes, er placeret mod øst for hittitterne. Derfor spekulerer nogle forskere i, at hittitterne måske passerer vest for et hav, når de kommer til Anatolien. To mulige have, der kunne bekræfte denne spekulation, er Sortehavet og Det Kaspiske Hav. Derfor styrker dette dokument ideen om, at hittitternes migration til Anatolien måske er sket gennem Balkan eller Kaukasus.

En arv inspireret af den hattiske kultur

Hittitterne eksisterede side om side med oprindelige samfund som hattierne og hurriterne i Anatolien. Dog var dette forhold ikke begrænset til blot geografisk nærhed; det involverede talrige interaktioner på politiske, kulturelle og økonomiske niveauer.

Gennem militære kampagner og diplomati erobrede hittitterne nogle regioner og stødte på de oprindelige hattiske og hurritiske samfund. Som følge af disse erobringer opstod behovet for at sameksistere blandt forskellige etniske og kulturelle grupper, hvilket førte til langvarige interaktioner. Især har spor af hattisk kultur betydeligt påvirket hittitternes civilisation.

Hittitternes adoption af den hattiske kultur spillede primært en betydelig rolle i formningen af deres religiøse og mytologiske overbevisninger. Hittitterne omfavnede hattiske guder og integrerede dem med deres egne guddomme. Denne integration resulterede i tilstedeværelsen af hattiske elementer i hjertet af hittitternes mytologi og religiøse praksisser. For eksempel er der blandt hittitternes guder dem af hattisk oprindelse, der ofte havde prominente roller i hittiternes pantheon. Derudover brugte hittitiske præster det hattiske sprog i nogle religiøse ritualer i mange år.

Dog var hittitternes påvirkning fra den hattiske kultur ikke begrænset til religiøse aspekter, men manifesterede sig også inden for kunst og arkitektur. Hittitisk kunst og arkitektur udviklede sig og tog form under indflydelse af hattisk kunst. Især kan spor af den hattiske stil ses i de strukturelle træk og dekorationer af hittitiske paladser.

• Wikipedia contributors. Hittites. Wikipedia, The Free Encyclopedia. April 20, 2024, 08:00 UTC. Accessed April 21, 2024.
• Van den Hout, Theo. “A century of Hittite text dating and the origins of the Hittite cuneiform script.” Incontri linguistici: 32, 2009 (2009): 1000-1025.
• Ercan BAVAŞ. Hitit Devleti’nin Kuruluş Aşaması. T. C. Kocali Üniversitesi Fen Edebiyat Fakültesi Tarih Bölümü, Lisans Tezi. 2016.
• De Martino, Stefano. “The origin of the hittite cuneiform and the invention of the hieroglyphic luwian writing.” Pasiphae: rivista di filologia e antichità egee: XV, 2021 (2021): 109-116.