Forskere har afsløret eksistensen af et økosystem i Grønland, der går tilbage omkring 2 millioner år, takket være den DNA-analyse, de har lavet.
I en artikel publiceret i Nature den 7. december 2022 blev det fastslået, at der blev opnået vigtige spor for det tidlige pleistocæne økosystem i Grønland. Mange plante- og dyrearter, der levede i Grønland for 2 millioner år siden, blev identificeret ved at undersøge DNA-fragmenter fundet på en halvø kaldet Peary Land i det nordlige Grønland. I artiklen stod det, at den pågældende region i gennemsnit var mindst 10°C varmere i de år end i dag.
Opdagelsen er gjort af et hold forskere fra Danmark, England, Frankrig, Sverige, Norge, USA og Tyskland, ledet af evolutionsgenetiker Eske Willerslev og geogenetiker Kurt H. Kjær. Ved at undersøge miljø-DNA-fragmenter fra fem forskellige organisk-rige lokaliteter i Kap København-formationen beviste forskerne, at mange dyre- og plantearter var en del af det nordgrønlandske økosystem for 2 millioner år siden. Rensdyr, harer, mastodont, poppel, tuja og birk er blandt disse arter.
Miljø-DNA: DNA-prøver indsamlet fra miljømaterialer såsom jord, hav, gletsjer og endda luft.
Palæontologer fortolkede spredningen af mastodonter, der tilhører familien Mammutidae, så langt som til Grønland som en overraskende opdagelse. Man troede tidligere, at mastodonter levede overvejende i Nordamerika. Men ud fra DNA-analyse kan man nu sige, at mastodonter og rensdyr engang levede i Grønland, og der var i hvert fald vegetation nok til at brødføde dem.
Forskningen viste også, at under passende forhold kan DNA-fragmenter forblive intakte i op til 2 millioner år. Dette er blevet fortolket som “banebrydende” af mange evolutionære biologer og genetikere. Det blev oplyst, at det er muligt at få nye oplysninger om oprindelsen af mange arter, måske endda tidlige mennesker, hvis DNA-fragmenter, der har overlevet til i dag, kan findes i lerkorn i Afrika.
DNA-data kan hjælpe geningeniører
Kurt H. Kjær sagde, at han håber, at DNA-prøver kan hjælpe geningeniører med at gøre flere arter modstandsdygtige over for et opvarmende klima. Fordi de pågældende data viser, at mange flere arter kan tilpasse sig skiftende temperaturer end hidtil antaget.
Undersøgelser viser, at området, hvor DNA-fragmenterne blev indsamlet, var mindst 10°C højere i gennemsnit end i dag, og der hersker et klima mellem arktisk og tempereret klima. Geogenetiker Mikkel Winther Pedersen sagde, at han forventer, at et lignende klima vil herske i Grønland i fremtiden på grund af den globale opvarmning.
- A 2-million-year-old ecosystem in Greenland uncovered by environmental DNA, Nature, December 7, 2022