Skyternes og Hunnernes Blodsed

Skyternes og Hunnernes Blodsed

Blodsed er et ritual, normalt mellem to mænd, der giver en symbolsk følelse af tilknytning og evigt venskab. Blodsedsritualer, almindelige blandt nomadefolk i oldtiden, blev også praktiseret i faste samfund over tid. De, der praktiserer blodedsritualet, kaldes blodbrødre, og de er allierede til døden over for fjenden.

Blodsed hos Skyterne

Skyterne var et nomadefolk, der beboede de pontiske stepper og det vestlige Centralasien omkring det 7. århundrede f.Kr. Selvom det ikke vides præcist, hvor de boede før, menes det, at de kom fra øst eller sydøst.

Skyterne handlede med græske bystater i syd og vest i århundreder. De eksporterede generelt animalske produkter såsom pels, til gengæld modtog de vin og landbrugsprodukter.

Det kommercielle forhold mellem skyterne og de gamle grækere fik begge samfund til at blive påvirket af hinanden. Af denne grund er de første, der taler om skyternes sociale struktur, for det meste oldgræske historikere.

Steppens juvelerer: skytere og skytisk kunst

De første detaljerede oplysninger om skyternes blodedsritualer blev skrevet af den kariske historiker Herodot, som levede i det 5. århundrede f.Kr.

Ifølge Herodot hælder skyterne deres eget blod i en jordkrukke under blodedsceremonien. Til dette bruger de en lille piercing genstand eller sværd. Så blander de dette blod med vin og drikker det. Nogle gange tilbyder de endda denne drink til vigtige personer, der er der. Folk, der drikker eller slikker hinandens blod, betragtes som blodbrødre fra det øjeblik af. Et venskab, der vil vare, indtil døden er født for dem.

Max Ebert, professor i forhistorie, skrev, at horn nogle gange bruges i stedet for jordpotter til at drikke under blodedsritualer.1

Ifølge İlhami Durmuş, en professor i historie, er ritualerne i skyterne de samme som blodedsceremonierne i de gamle tyrkere.2

Blodsed hos Hunnerne og Xiongnu-folket

Nikita Jakovlevitj Bitjurin, en russisk sinolog, udtalte, at ceremonier svarende til skyternes blodedsritual også blev praktiseret blandt Xiongnu-folket.

I det 1. århundrede f.Kr. blev en hvid hest ofret ved den ceremoni, der fandt sted på toppen af et bjerg mellem Ho-han-ye, lederen af Xiongnu-folket, og de kinesiske ambassadører. Så dyppede Ho-han-ye sit sværd i vin blandet med blod og drak denne vin med en kraniebæger.

At organisere ceremonien på et bjerg ser ud til at være relateret til bjergkulten. Bjerge blev betragtet som hellige i mange samfund, da de blev anset for at være tæt på Gud. Derudover er ofringen af en hvid hest en almindelig tradition blandt nomadiske stammer. Fordi hesten er et af nomadernes hellige dyr. Og den hvide farve er et symbol på uskyld og renhed, som man kunne gætte.

Det er også udtalt af J.J.M. De Groot, en historiker og sinolog, at hvide heste blev ofret og blodige drikkevarer blev drukket under edsceremonierne mellem Xiongnu-folket og kineserne.3

Det menes, at blodedstraditioner spredte sig til Europa gennem stammernes migration, og lignende edsritualer blev praktiseret blandt hunnerne.

I denne sammenhæng kan blodedsceremonien mellem lederne af de syv ungarske stammer nævnes som eksempel.

Skyternes og Hunnernes Blodsed.
blodpagt, ungarere,
Fresken, der blev færdiggjort i slutningen af det 19. århundrede af den ungarske maler Bertalan Székely, handler om blodseden mellem syv ungarske ledere.

Denne ceremoni er næsten den samme som edceremonierne for både skytere og hunnere.

Blodsed og Blodsbroderskab i Andre Samfund

Blodsedstraditionerne arvet fra skyterne og hunnerne blev ligeledes videreført af andre samfund i regionen. Den britiske arkæolog Ellis Minns udtalte, at disse ritualer var almindelige blandt ungarere og kumanere.4

Med fremkomsten af göktürkerne blev sværdet og kniven mere fremtrædende i edsceremonierne. Dette ser ud til at være relateret til jernets hellighed i göktürkerne, kendt som et smedesamfund.

Abdülkadir İnan, en historiker og folklorist, skrev, at edsceremonier også blev praktiseret blandt uighurerne, og at uighurerne drak edsvin.5

Med udgangspunkt i Gisle Surssøns saga kan man sige, at man også praktiserede blodsed i skandinaviske samfund.

I Lokasenna-digtet, der menes at være skrevet i det 10. eller 11. århundrede, står der, at Odin og Loke er blodsbrødre.

Blod og Vin

Traditionen med at drikke blod, som var almindelig ved edsceremonier i oldtiden, blev afløst af traditionen med at drikke vin i mange samfund i senere perioder.

Vin er en almindelig metafor i både kunst og litteratur. I kunsten symboliserer blod kærlighed, rigdom og glæde, og i spiritisme er det forbundet med transformation.



  1. “Südrußland: Skytho-Sarmatische Periode”, Max EBERT, deGruyter, ISBN: 9783111915067[]
  2. “İskitler”, İlhami DURMUŞ, Akçağ Yayınları, ISBN: 9786055413958[]
  3. “Die Hunnen Der Vorchristlichen Zeit”, Jan Jakob Maria De Groot, deGruyter, 1921[]
  4. “Scythians And Greeks”, Ellis Hovell MINNS, Cambridge University Press, ISBN: 9780511791772[]
  5. Eski Türklerde ve Folklorda ‘Ant’“, Abdülkadir İNAN, Ankara Üniversitesi, Dil ve Tarih-Coğrafya Fakültesi Dergisi, Cilt 4, Sayı 8[]
Subscribe
Notify of
guest
1 Comment
Newest
Oldest Most Voted
Inline Feedbacks
View all comments