Det egyptiske ministerium for turisme og antikviteter annoncerede opdagelsen af et observatorium, der er cirka 2.500 år gammelt.
Egypten har været centrum for videnskab og mystik i århundreder og har været hjemsted for utallige opdagelser. De seneste fund i Kafr El Sheikh kan dog fuldstændig ændre det, vi ved om astronomi i den antikke verden.
Observatoriet, der går tilbage til omkring det 6. århundrede f.Kr., er det største af sin slags på det tidspunkt og er af uvurderlig værdi for menneskets historie. Arkæologer mener, at mange astronomer i det sene antikke Egypten arbejdede ved dette observatorium lavet af muddersten for at spore solens og andre himmellegemers positioner.
Observatoriets strukturelle træk har ligheder med tempelarkitektur
Observatoriet, der ligger på det arkæologiske område Tell El-Faraeen, blev bygget på et areal på cirka 850 kvadratmeter. Observatoriets hovedindgang, der vender mod øst, var specielt designet til at se solopgangen. Når man kommer ind fra denne indgang, støder man på en åben L-formet midtsøjlehal. Denne konstruktionsstil er blevet sammenlignet med design, der ofte ses ved tempelindgange i det gamle Egypten.
Et af de mest slående elementer i observatoriet er dets store og høje adobe-vægge, der skråner indad. Disse vægge koncentrerede solens skygger og lys på visse punkter, hvilket sandsynligvis gjorde observationerne mere præcise. Strukturen har også et observationstårn bestående af fem adobe-rum, fire mindre adobe-rum og et stenrum. Det menes, at disse områder er designet til at opbevare de instrumenter, der bruges i observatoriet, og for at give astronomer behageligt arbejde under observationer.
En af de vigtigste opdagelser inde i observatoriet er det skrå stensolur, som dengang blev kaldt “skyggeuret”. Dette solur blev placeret på en række af flade kalkstensplader, der var 4,80 meter lange. På toppen er vandrette og lodrette plader skrå linjer, som sandsynligvis bruges til at spore solens bevægelser i løbet af dagen. Takket være disse linjer var de gamle egyptere i stand til at måle solens skygge og vinkel præcist.
Udgravningerne fandt også en sten fastgjort til gulvet i et cirkulært rum inde i observatoriet og yderligere to cirkulære sten, der blev brugt til at måle solens deklination. Disse resultater indikerer, at de gamle egyptere havde astronomisk viden ikke kun baseret på observationer, men også understøttet af matematiske beregninger.
Det blev brugt til både videnskabelige og religiøse formål
Med hensyn til Ayman Ashmawy, som er ansvarlig for Antikvitetsafdelingen relateret til Egyptens Øverste Råd for Antikviteter, sagde han, at dette observatorium illustrerer de gamle egypteres kapacitet til at fastsætte væsentlige religiøse og landbrugsdatoer. Dette gamle observatorium tillod sandsynligvis gamle egyptere at spore jævndøgn, solhverv og måneformørkelser, som landbrugssamfund stolede på i planlægningen af både deres ritualer og dyrkning af afgrøder.
En statue lavet under det 26. dynasti og en måleanordning kaldet Merkhet er nogle af de andre vigtige artefakter, der blev opdaget under udgravninger. I oldtiden i Egypten var Merkhet et værktøj, der blev brugt til tidsmåling og himmelobservationer. Denne enhed betragtes således som et af beviserne, der tyder på, at observatoriet tjente både videnskabelige og religiøse formål.