Indvirkningen af global opvarmning på menneskers sundhed er blevet en presserende og presserende bekymring i vores moderne tid. Med ophobningen af drivhusgasser i jordens atmosfære stiger temperaturerne, hvilket resulterer i en lang række negative virkninger på menneskers velbefindende. Disse vidtrækkende påvirkninger, der omfatter både fysisk og mental sundhed, kræver hurtig handling for at afbøde og adressere de dybe udfordringer, som følger af global opvarmning på menneskers sundhed.
Global opvarmning og menneskers sundhed
Forholdet mellem global opvarmning og menneskers sundhed er komplekst, hvilket skyldes både direkte og indirekte mekanismer. Den direkte indvirkning af global opvarmning på menneskers sundhed er tydelig gennem varmerelaterede sygdomme og dødsfald. Når temperaturerne stiger, står individer over for en øget risiko for varmeudmattelse, hedeslag og andre varmerelaterede tilstande. Langvarig udsættelse for ekstrem varme kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, især for sårbare befolkningsgrupper såsom ældre, børn og dem med allerede eksisterende medicinske tilstande.
Indirekte forværrer global opvarmning hyppigheden og intensiteten af naturkatastrofer, herunder orkaner, oversvømmelser og naturbrande. Disse hændelser resulterer ikke kun i umiddelbare fysiske skader, men har også langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser. Fordrivelse, tab af infrastruktur og forstyrret adgang til sundhedsydelser bidrager til spredningen af sygdomme, underernæring og psykiske problemer blandt berørte befolkninger. Desuden kan ændrede vejrmønstre føre til ændringer i fordelingen af infektionssygdomme, med implikationer for den globale sygdomsbyrde.
Varmerelaterede sygdomme og dødsfald
De stigende globale temperaturer forbundet med klimaændringer udgør en betydelig trussel mod menneskers sundhed, især i regioner, der allerede oplever høje omgivende temperaturer. Varmerelaterede sygdomme og dødsfald er stigende, efterhånden som hedebølgernes hyppighed, varighed og intensitet øges. Hedebølger opstår, når temperaturer væsentligt overstiger gennemsnittet for et bestemt sted og varer ved i en længere periode, ofte ledsaget af høj luftfugtighed.
Under hedebølger er individer modtagelige for varmeudmattelse, karakteriseret ved symptomer som kraftig svedtendens, hurtig puls og træthed. Undladelse af at håndtere varmeudmattelse hurtigt kan føre til hedeslag, en livstruende tilstand præget af høj kropstemperatur, ændret mental tilstand og potentiel organskade. Ældre, spædbørn, udendørsarbejdere og personer med kroniske medicinske tilstande er i øget sårbarhed over for varmerelaterede sygdomme.
Personer i risikogruppen bør undgå at gå udendørs mellem kl. 11.00 og 17.00 på solrige dage, hvor temperaturen overstiger 30ºC, og mellem 10.00 og 18.00 på solrige dage, hvor temperaturen overstiger 40ºC. Hvis de skal ud, bør de undgå direkte sollys.
At afbøde de negative sundhedsvirkninger af stigende temperaturer kræver proaktive foranstaltninger, såsom offentlige oplysningskampagner, tidlige varslingssystemer for hedebølger, adgang til kølige shelters og tilstrækkelig hydrering. Ifølge forskere kan implementering af hedebølgehåndteringsplaner sammen med bydesignstrategier, der prioriterer grønne områder og varmereducerende infrastruktur, hjælpe med at lindre byrden af varmerelaterede sygdomme og beskytte menneskers sundhed.
Mellem 30. maj og 4. september 2022 er det blevet fastslået, at mindst 61.672 mennesker i Europa døde på grund af årsager relateret til ekstrem varme.1 Portugal, Spanien, Italien, Grækenland, Tyrkiet, Cypern og Malta er blandt landene i den højeste risikogruppe.
Global opvarmnings indvirkning på naturkatastrofer
Global opvarmning påvirker vejrmønstrene, hvilket fører til en højere frekvens og sværhedsgrad af naturkatastrofer. Stigende temperaturer bidrager til intensiveringen af orkaner, storme og cykloner, hvilket udgør væsentlige risici for menneskers sundhed. Indvirkningen af disse katastrofer strækker sig ud over umiddelbare fysiske skader, og omfatter indirekte sundhedseffekter som følge af infrastrukturskader, befolkningsfordrivelse og kompromitteret adgang til sundhedspleje og væsentlige tjenester.
I kølvandet på naturkatastrofer står berørte samfund ofte over for en række sundhedsmæssige udfordringer. Forurening af vandkilder, afbrydelse af sanitetssystemer og potentialet for sygdomsudbrud bidrager til et fald i de generelle sundhedsstandarder. Begrænset adgang til medicinske faciliteter, medicin og mental sundhedsstøtte forværrer situationen yderligere, især i miljøer med få ressourcer.
Adaptive foranstaltninger, der sigter mod at reducere sundhedskonsekvenserne af skiftende vejrmønstre, involverer katastrofeberedskab og reaktionsstrategier. Forbedrede tidlige varslingssystemer, effektive evakueringsplaner og robust infrastruktur kan øge kapaciteten til at modstå og komme sig efter naturkatastrofer. Desuden er indarbejdelse af sundhedshensyn i katastroferisikoreduktionspolitikker og sikring af lige adgang til sundhedsydelser afgørende skridt i retning af at minimere indvirkningen på menneskers sundhed.
Mad og vand usikkerhed
Global opvarmning forstyrrer landbrugssystemer og forværrer fødevare- og vandusikkerhed, hvilket i høj grad påvirker menneskers sundhed. Ændringer i temperatur og nedbørsmønstre påvirker afgrødeudbyttet, ændrer fordelingen af skadedyr og sygdomme og kompromitterer tilgængeligheden og kvaliteten af vandressourcerne. Disse faktorer, kombineret med befolkningstilvækst, kan føre til fødevaremangel, fejlernæring og en øget risiko for vandbårne sygdomme.
Stigende temperaturer kan reducere afgrødens produktivitet og påvirke næringsværdien af fødevarer, hvilket fører til utilstrækkeligt indtag af essentielle næringsstoffer. Ændringer i nedbørsmønstre kan resultere i tørke eller oversvømmelser, hvilket påvirker landbrugets produktivitet og kompromitterer tilgængeligheden af rent drikkevand. Utilstrækkelig adgang til nærende mad og rent vand bidrager til underernæring, svækket immunforsvar og en øget modtagelighed for sygdomme som diarré, kolera og vektorbårne sygdomme.
Luftforurening: Den tavse dræber forstærket af global opvarmning
Global opvarmning forværrer spørgsmålet om luftforurening og udgør en alvorlig trussel mod menneskers sundhed. Efterhånden som temperaturerne stiger, intensiveres visse kemiske reaktioner, hvilket resulterer i øgede niveauer af jordnær ozon og dannelsen af skadelige forurenende stoffer såsom partikler (PM), nitrogenoxider (NOx) og flygtige organiske forbindelser (VOC’er). Eksponering for disse forurenende stoffer er blevet forbundet med luftvejssygdomme, kardiovaskulære lidelser og endda for tidlig død.
Partikler, der består af små partikler suspenderet i luften, kan trænge dybt ind i åndedrætssystemet og forårsage betændelse og luftvejslidelser. Langvarig eksponering for forhøjede niveauer af PM har været forbundet med en øget risiko for lungekræft, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og astma. Derudover kan jordnær ozon, dannet af sollys interaktion med NOx og VOC’er, udløse åndedrætsbesvær og forværre allerede eksisterende åndedrætsforhold.
Sårbare befolkningsgrupper, herunder børn, ældre og personer med luftvejs- og hjerte-kar-sygdomme, er særligt modtagelige over for sundhedsvirkningerne af luftforurening. At løse dette komplekse problem kræver en mangefacetteret tilgang, herunder strengere emissionskontrol, forbedret byplanlægning for at reducere eksponeringen for forureningskilder og fremme af rene energialternativer. Robuste systemer til overvågning af luftkvaliteten og oplysningskampagner til offentligheden er vitale komponenter til at mindske de sundhedsrisici, der er forbundet med luftforurening.
Spredning af vektorbårne sygdomme
Vektorbårne sygdomme, der overføres af organismer som myg, flåter og lopper, omfatter blandt andre malaria, denguefeber, Zika-virus, Lyme-sygdom og chikungunya. Skiftende klimatiske forhold, såsom øgede temperaturer og ændrede nedbørsmønstre, påvirker fordelingen, overflod og adfærd af sygdomsbærende vektorer, hvilket fører til fremkomsten af disse sygdomme i nye regioner.
Varmere temperaturer accelererer vektorernes reproduktions- og fødecyklus, hvilket resulterer i øgede populationsstørrelser og længere transmissionssæsoner. Ændringer i nedbørsmønstre skaber grobund for myg og andre sygdomsvektorer, hvilket letter deres spredning. Disse skift i vektorøkologien, kombineret med globale rejser og handel, bidrager til den geografiske spredning af vektorbårne sygdomme og udsætter tidligere upåvirkede befolkninger for nye sundhedsrisici.
Påvirkninger af mental sundhed: Den psykologiske belastning af klimaændringer
Klimaændringernes indvirkning på mental sundhed er indviklet og mangefacetteret, ofte sammenflettet med allerede eksisterende sårbarheder og socioøkonomiske faktorer. Visse befolkninger, især dem, der lever i fattigdom eller marginaliserede samfund, står over for øget modtagelighed for de mentale sundhedsmæssige konsekvenser af klimaændringer. Tabet af hjem, ødelæggelsen af lokalsamfundets infrastruktur og opløsningen af sociale støttenetværk tjener til at forstærke den allerede tunge psykiske belastning, hvilket bidrager til fremkomsten af vedvarende psykiske problemer, der varer ved længe efter den første påvirkning.
En af de vigtigste psykologiske virkninger af klimaændringer er en overvældende følelse af stress og angst. Den konstante trussel om ekstreme vejrbegivenheder, såsom orkaner, oversvømmelser og naturbrande, tager hårdt på individer, når de kæmper med den usikkerhed og frygt, der er forbundet med disse begivenheder. At være vidne til ødelæggelsen af hjem, naturlige landskaber og samfund forstærker yderligere følelsen af hjælpeløshed, hvilket fører til en øget risiko for at udvikle angstlidelser.
Depression er en anden udbredt mental sundhedskonsekvens forbundet med klimaændringer. Tabet af elskede miljøer og levebrød, kombineret med den dybe sorg og sorg, der er forbundet med sådanne tab, kan udløse dybtliggende følelser af tristhed og håbløshed. Den psykologiske virkning af klimaforandringer forårsaget af katastrofer kan sammenlignes med at opleve en længere periode med sorg, da individer ikke kun sørger over de håndgribelige tab, men også forringelsen af den naturlige verden, de holder af.
Posttraumatisk stresslidelse (PTSD) er endnu en psykisk lidelse, der forværres af klimaændringer. Overlevende fra ekstreme vejrbegivenheder, såsom orkaner eller oversvømmelser, oplever ofte påtrængende minder, flashbacks, mareridt og hyperarousal-symptomer relateret til den traumatiske begivenhed. De langvarige psykologiske konsekvenser af sådanne oplevelser kan forstyrre den daglige funktion og i væsentlig grad forringe livskvaliteten for de berørte.
Desuden falder den mentale sundhedsbyrde af klimaændringer uforholdsmæssigt meget på sårbare befolkningsgrupper, hvilket forstærker eksisterende uligheder. Marginaliserede samfund står ofte over for flere stressfaktorer, herunder utilstrækkelig adgang til ressourcer, socioøkonomiske uligheder og begrænset sundhedsinfrastruktur. Sammen med de forstyrrende virkninger af klimaændringer forværrer disse faktorer de mentale sundhedsudfordringer, hvilket yderligere forværrer eksisterende uligheder.
- Ballester, J., Quijal-Zamorano, M., Méndez Turrubiates, R.F. et al. “Heat-related mortality in Europe during the summer of 2022” Nature Medicine, 2023[↩]
