Karakteristika for takstræer
Med en gennemsnitlig højde på 10 til 20 meter og mørkegrønne, stedsegrønne nåle vokser takstræet især i skyggefulde og fugtige omgivelser. Det har en bred udbredelse i Europa, Nordafrika og Vestasien. Den er en af de sjældne arter, der kan modstå både svagt lys og trives i tætte skyggemiljøer.
Et af de mest slående træk ved takstræet set ud fra et biologisk perspektiv er de toksiner, det indeholder. Disse toksiner indeholder kemiske forbindelser, især alkaloider og diterpener, og findes i næsten alle dele af træet. Denne funktion har udviklet sig som en mekanisme for taks til at beskytte sig selv mod planteædere og bidrager også til, at den bliver kaldt “dødens træ”. Men interessant nok er fugle ikke påvirket af disse toksiner og forbruger træets kødfulde, røde frø, hvilket tillader frøene at sprede sig.
Evolutionært set er takstræet en af de gymnospermer, der gik forud for angiospermerne (blomstrende planter). Takket være strukturen og bestandigheden af nåleblade udføres fotosyntese langsomt, men kontinuerligt. Takssymbolikken etablerer også en forbindelse med denne varighed og lang levetid og viser sig som et symbol på modstand og kontinuitet. Især dens lange levetid tiltrækker opmærksomhed med eksistensen af nogle eksempler på over 2.000 år. Takstræer symboliserer naturens kontinuitet og holdbarhed. Dette gør dem til en enhed med dyb symbolsk betydning i mange kulturer.
Økologisk skaber takstræer levesteder i mørke og skyggefulde områder med deres stedsegrønne struktur. Denne funktion giver dem en bred vifte af symbolske betydninger, samtidig med at den har funktionen til løbende at understøtte livscyklusser. Det giver et beskyttet miljø for de fleste nulevende arter, skaber et unikt mikroøkosystem og beskytter dermed livet i naturens mystiske dybder. Her identificeres takssymbolikken ikke kun med døden, men også med de beskyttende områder, hvor nyt liv fødes.
Takstræer i mytologi
Takstræet har fundet sin plads på forskellige måder i verdensmytologier. Det er normalt forbundet med død, genfødsel og evighed.
I oldnordisk mytologi identificeres taks med døden. I nogle kilder er det blevet foreslået, at Yggdrasil kan være et takstræ.
For kelterne symboliserer taks genfødsel og sjælens evige rejse. Derudover blev taks i denne kultur antaget at give beskyttelse og styrke til krigere. Takstræets lange levetid og holdbarhed gjorde det vigtigt som et fysisk og åndeligt forsvarselement. Det siges endda, at nogle krigere udstyrede sig med skjolde lavet af takstræ for at beskytte sig mod deres fjenders angreb.
I græsk mytologi var takstræet forbundet med dødsguden Hades. Tilstedeværelsen af taksgrene og -blade i gamle græske grave indikerer, at træet var forbundet med døden. Grækerne mente, at taks var en guide på dødens rejse. Her berører taksens symbolik menneskehedens ældgamle frygt, der forsøger at forstå den fine grænse mellem liv og død.
I slavisk mytologi er takstræet forbundet med overnaturlige væsener. I slaviske folkeeventyr beskrives taks som et middel til at kommunikere med skovfeer og ånder. I slaviske samfund menes ritualer udført under takstræets skygge at give kommunikation med de døde.
I tyrkisk mytologi er takstræet generelt accepteret som et beskyttende og helligt symbol. Især i det shamanistiske trossystem accepteres taks som et middel til at nå Gud.
Takssymbolik
Takstræets fysiske karakteristika påvirker direkte de symbolske betydninger, der tillægges det. Dens giftige struktur har gjort det identificeret med død og fare. I mange kulturer introducerer denne giftige egenskab den som en “dødsplante”. I denne henseende symboliserer takssymbolikken den mørke side af tilværelsen.
Med sin lange levetid og holdbarhed repræsenterer taks tålmodighed, modstand og kontinuitet. Taks, der lever i tusinder af år, udtrykker en timelighed og evighed hinsides mennesker. I denne sammenhæng er takssymbolikken ikke kun en afspejling af det fysiske liv, men også af sjælens evige eksistens.
Takket være sin skyggefulde og mystiske struktur betragtes takstræet også som en vogter, der holder på naturens hemmeligheder. De beskyttede miljøer, det giver i skoven, bærer betydningen af et “læ” i form af takssymbolik. Naturens mysterier er gemt i taksens skygge.
Træets langsomme vækst og permanente bevoksning udtrykker livets cyklicitet og uforanderlighed. I denne henseende afslører takssymbolikken menneskelivets begrænsninger, men kontinuiteten i naturens evige cyklusser.
Takstræer i kunst og litteratur
I kunstens og litteraturens verden optræder takstræet hyppigt med temaer om død, ensomhed og mystik. Især i gotiske romaner bidrager takssymbolikken til dystre og isolerede atmosfærer. I værker som Emily Brontës Wuthering Heights symboliserer taks naturens dystre og dødbringende skønhed.
Takstræet er også hyppigt stødt på i 1800-tallets poesi. Digtere brugte takstræet som et symbol for at understrege livets forgængelighed og dødens uundgåelighed. Romantiske digtere som William Wordsworth førte denne symbolske værdi af taks ind i deres værker.
Moderne kunstnere har på den anden side forsøgt at udtrykke individets indre konflikter, psykologiske dybder og dødsangst med takssymbolik.