Ubır: Et vampyrlignende væsen i turkisk mytologi

Ubır

Turkisk mytologi, der stammer fra animisme, shamanisme, tengrisme og det ural-altaiske folketrossystem, omfatter en bred vifte af overnaturlige væsner, såsom Aldacı Han, Alkarısı og andre… Blandt disse væsner er Ubır, kendt for dens lighed med den nutidige vampyrarketype, skiller sig ud som en af de mest truende.

Karakteristiske egenskaber

Skiftevis anerkendt som Obur, Hobur eller Vupar, Ubır er karakteristisk afbildet som et glubende og umætteligt væsen med vampyrtræk. Det antydes, at Ubır-troen spredte sig over de eurasiske stepper gennem kiptjak-folkets migrationer efter at have haft sin oprindelse i regionerne omkring Volga-floden og de pontiske stepper.

Ubırs træk udviser betydelig regional varians. Ifølge talrige mytologiske fortællinger postuleres det, at individer, der er plettet af synd og udøvere af trolddom, gennemgår en transformation til Ubır ved at antage en dyrisk form i deres grave. Denne entitet er almindeligvis forestillet at have en forstørret kranium og en langstrakt hale i modsætning til den menneskelige norm. Væsenet er også kendt for at forblive i dvale i længere perioder, endda måneder, og er angiveligt i stand til at flyve efter eget skøn.

Derudover menes Ubır at have evnen til at antage enhver form, den vælger, inklusive infiltrerende menneskelige former. Således formodes det, at Ubır kan antage udseendet af vilde væsner til at plage mennesker eller infiltrere menneskekroppe for at få del i deres næring. Individer under Ubırs indflydelse siges at være plaget af uophørlig sult, uudslukket på trods af indtagelse, hvilket resulterer i deres progressive skrøbelighed. Ifølge den fremherskende overbevisning eskalerer Ubır, når den bliver frataget næring, sin aggressivitet og tyer til sidst til indtagelse af ådsler og menneskeblod.

Ubır er med mellemrum blevet undersøgt fra et metafysisk og overnaturligt tilbøjeligt synspunkt. Visse tyrkiske samfund har tilskrevet psykologisk nød, epidemiske udbrud og samfundsmæssig tumult til Ubır og dens varianter. Det er blevet fortalt som et ondsindet vindstød, der efterlader kaos og øde i kølvandet, og fremkalder endda vanvid hos både mennesker og dyr.

11 Skræmmende Væsner i Turkisk Mytologi

Metoder til beskyttelse

Forskellige ritualer og sikkerhedsforanstaltninger er blevet udtænkt for at beskytte de afdøde fra at bukke under for Ubırs indflydelse. For eksempel i mistænkte Ubır tilfælde graves graven op, og søm slås i kisten. Denne praksis, der minder om nutidige vampyrfortællinger, anses bredt for at være effektiv.

Tilbage i 2012 blev der gjort en fascinerende opdagelse i Bulgarien: Et 800 år gammelt skelet blev fundet med en jernstang gennem brystet, hvilket fik eksperter til at spekulere i, at det kunne have været en formodet vampyrbegravelse.
Foto: Bin im Garten (Wikimedia) ©️CC BY-SA 3.0

En alternativ metode involverer at forsone Ubır med ofring af et sort får.

Lighederne mellem Ubır og vampyrarketypen

Evigt liv og næring af livsessens: En af de centrale ligheder mellem Ubır og vampyrarketypen ligger i deres umættelige hunger efter næring, hvad enten det er blod, livsessens eller energi. Ubır er afbildet som en glubsk entitet, der fortærer ikke kun kød, men også selve livskraften fra sine ofre og efterlader dem svækket og drænet. Tilsvarende er vampyren kendt for sit behov for at fodre med menneskeblod for at forlænge sin egen eksistens.

Edvard Munch – “Vampyr” (1895) 

Formskifte og manipulation: Ubırs formskiftende evner, der gør det muligt for den at antage forskellige former, inklusive dyr, ligner vampyrens evne til transformation. Vampyrer bliver ofte portrætteret som i stand til at tage skikkelse af flagermus eller ulve, hvilket gør dem i stand til at blande sig ind i natten og skabe frygt i deres ofre. Denne delte egenskab illustrerer en universel frygt for det ukendte og det oprindelige instinkt om at være forsigtig med skabninger, der kan ændre deres former efter behag.

Frygt og sårbarhed: Både Ubır og vampyren fremkalder en følelse af frygt og sårbarhed. Forestillingen om, at disse entiteter kan infiltrere menneskeliv, bedrage sanserne og forbruge livsenergi, resonerer med den menneskelige frygt for forræderi og udnyttelse. Denne frygt overskrider kulturelle grænser og afslører en fælles menneskelig angst for skjulte trusler, der lurer under overfladen.

Kulturel symbolisme og moderne tilpasninger: Både Ubır- og vampyrarketypen har fundet deres plads i moderne populærkultur. Mens vampyrer er blevet ikoniske figurer i litteratur, film og tv-shows, overlever Ubırs arv gennem folklore og lokale traditioner. Moderne tilpasninger af disse figurer blander ofte deres traditionelle karakteristika med nutidige sensibiliteter, hvilket fremhæver deres evige relevans for at udforske den menneskelige naturs mørkere aspekter.

  • Wikipedia katılımcıları (2023). UbırVikipedi, Özgür Ansiklopedi. Erişim tarihi 20.47, Ağustos 25, 2023
  • Mehmet Berk Yaltırık. Türk Kültüründe Vampirler: Oburlar, Yalmavuzlar ve Diğerleri. Karakum Yayınevi. ISBN: 978-6052290149
  • Deniz Karakurt. Türk Söylence Sözlüğü: Türk Mitolojisi Ansiklopedik Sözlük. 2011