Hvad er totemisme? Begrebet totem i sociologien

“Totemisme” er et begreb, man ofte støder på i studiet af urreligioner. Så hvad er totemisme, og hvornår opstod det? Hvordan har totemisme formet de oprindelige samfunds verdensbilleder?

Hvad er totem?

Et “totem” er et symbol eller objekt, der repræsenterer en gruppe mennesker, såsom en familie, stamme eller samfund. I mange oprindelige kulturer kan det tage form af et dyr, en plante eller et objekt af åndelig betydning. Dette begreb om totem menes at stamme fra oldtiden, hvor folk begyndte at danne fællesskaber og udvikle en følelse af identitet.

I mange oprindelige kulturer betragtes totems som hellige og bruges i ceremonier og ritualer for at udtrykke hver stammes unikke karakter og ånd. De tjener som en påmindelse om folkets tro, værdier, skikke og identitet.

Hvad er totemisme? Begrebet totem i sociologien
Totempæle er artefakter dekoreret med udskårne figurer, såsom dyr, mennesker og overnaturlige væsener, der repræsenterer familiens afstamning, klan eller historie for det samfund, der skabte det. (Placering: Vancouver, Canada)

Totems betydning i nutidige samfund

I nutidige samfund er betydningen af totem blevet tilpasset og nyfortolket på forskellige måder. For nogle er det blevet et symbol på identitet eller tilknytning til en bestemt gruppe eller subkultur. For eksempel har sportshold ofte maskotter eller symboler, der repræsenterer deres holdånd og identitet, hvilket kan ses som en form for moderne totemisme.

I populærkulturen er totems også blevet afbildet som magiske eller overnaturlige objekter med mystiske kræfter, såsom i Marvel Comics-universet, hvor karakterer som Wolverine har dyriske totems, der giver dem deres evner.

I nogle nutidige spirituelle praksisser bruges totems som et værktøj til personlig vækst og selvbevidsthed. Dette kan involvere at arbejde med specifikke totems, der repræsenterer forskellige kvaliteter eller aspekter af en selv, og bruge dem som en guide til personlig udvikling.

Betydningen af totemisme i sociologien

I sociologi refererer totemisme til et trossystem, hvor medlemmer af en bestemt social gruppe eller stamme betragter et objekt, et dyr eller en plante som helligt og et symbol på deres identitet.

Betydningen af totemisme i sociologien diskuteres ofte i forhold til teorierne fremsat af den franske sociolog Émile Durkheim. Durkheim hævdede, at totemisme var en form for kollektiv tilbedelse, der tjente til at styrke social samhørighed og solidaritet. Ifølge Durkheim var totemet en repræsentation af gruppens eller klanens fælles identitet, værdier og overbevisninger. Ved at tilbede totemet kunne medlemmer af gruppen bekræfte deres forbindelse til hinanden og til det større samfund.1

En anden vigtig teori om totemisme i sociologien blev foreslået af den britiske antropolog Sir James Frazer. Frazer argumenterede for, at totemisme var forankret i primitiv magi, og at totem repræsenterede en form for sympatisk magi. Ifølge Frazer mentes totemet at have magiske kræfter, der kunne bruges til at bringe held, frugtbarhed og beskyttelse til gruppen. I denne opfattelse var totemet ikke blot et symbol på gruppens identitet, men en kilde til magt og kontrol over den naturlige verden.2

Ud over Durkheim og Frazers teorier har der været mange andre fortolkninger af totemisme i sociologien. Nogle forskere hævder, at totemisme er en måde at forholde sig til den naturlige verden på, og at den afspejler en dyb ærbødighed for miljøet. Andre ser totemisme som en form for forfædredyrkelse eller som en måde at ære de dødes ånder på. Atter andre ser totemisme som et middel til at regulere social adfærd og opretholde social orden inden for gruppen.

Totemismens oprindelse

Der er ingen konsensus om, hvornår totemismen opstod, men der er flere teorier inden for sociologi og antropologi, der forsøger at forklare totemismens oprindelse.

Hvornår opstod totemisme første gang?
Selvom det ikke vides, hvornår det først dukkede op, mener nogle forskere, at totemisme er blevet praktiseret i primitive jæger-samlersamfund siden palæolitikum.3

En teori antyder, at totemisme opstod som en måde at identificere og skelne mellem forskellige sociale grupper. I den palæolitiske æra kan folk have identificeret sig med bestemte dyr, som ville blive deres totems. Denne identifikation ville tjene som et middel til at skelne en gruppe fra en anden, samt skabe en følelse af enhed inden for en bestemt gruppe.

En anden teori antyder, at totemisme blev født ud af et behov for at forklare naturen. I denne opfattelse blev det totemiske dyr eller plante set som et symbol på naturen, og folk ville have udviklet historier og myter omkring deres totems for at forklare de naturlige fænomener, som de observerede.

En tredje teori foreslår, at totemisme udviklede sig som en måde at styre ressourcer på. I denne opfattelse ville forskellige grupper identificere sig med forskellige totems, hvilket igen ville tjene som et middel til at regulere adgangen til visse ressourcer. For eksempel kan en gruppe, der identificerede sig med et bestemt dyr, have haft særlig adgang til de jagtområder, hvor det pågældende dyr blev fundet.

Totemisme i indfødte kulturer

Totemisme er en integreret del af mange oprindelige kulturer, der repræsenterer de dybe åndelige og kulturelle forbindelser mellem disse samfund og naturen. En persons totem er normalt bestemt af deres familie eller klan og fungerer som et stærkt symbol på deres forbindelse til deres forfædre og det bredere samfund. Totemet menes også at have en unik åndelig kraft, der kan kaldes til vejledning, styrke eller beskyttelse, når det er nødvendigt. Denne forbindelse mellem individet og deres totem betragtes som hellig og ses som en manifestation af deres bånd til deres forfædre.4

Ud over dens åndelige betydning bruges totemisme også som en måde at identificere og skelne mellem forskellige grupper inden for et samfund. For eksempel, i nogle indfødte australske kulturer, er et individs totemiske gruppe bestemt af deres fødested og herkomst og er ofte forbundet med et specifikt dyr eller plante. Disse totemiske grupper menes at dele deres totems åndelige kraft og energi, hvilket forstærker vigtigheden af disse hellige symboler i samfundet.

Gravpæle
Tiwi-folket i det nordlige Australien udfører Pukamani-ceremonien ved hjælp af gravpæle kaldet tutini, som ikke nødvendigvis er forbundet med totemisme. Selvom disse pæle nogle gange sammenlignes med totempæle, er deres formål at hjælpe de døde på deres rejse til det åndelige rige. På denne måde fungerer tutinien som en guide for de afdødes sjæle.
Foto: Laterthanyouthink (Wikimedia)
©️CC BY-SA 4.0

Totem og kulturel identitet

I oprindelige kulturer er totemet nedarvet gennem familielinjer. Det menes, at totemet forbinder individer med deres forfædre og hjælper dem med at forstå deres plads i verden.

Totemiske identiteter er ofte forbundet med specifikke roller og ansvar inden for stammen eller samfundet. For eksempel kan personer, der tilhører en bestemt totemisk gruppe, være ansvarlige for at udføre visse ritualer eller ceremonier, samt opretholde og videregive kulturelle praksisser og traditioner. Sådanne praksisser forstærker vigtigheden af totemisk identitet som en måde at opretholde kulturel kontinuitet på og bevare tidligere generationers viden.

Desuden spiller totems en afgørende rolle i at etablere og forstærke samfundsidentitet. Hver totemisk gruppe eller stamme har sit særskilte sæt af overbevisninger, praksisser og traditioner, der adskiller den fra andre grupper eller stammer i samfundet. Ved at identificere sig med et specifikt totem udtrykker individer deres følelse af tilhørsforhold og solidaritet med deres samfund, såvel som deres stolthed over deres kulturelle arv.5

Tabu og forbud i totemisme

I forbindelse med totemisme refererer tabu og forbud til de kulturelle og sociale restriktioner, der er lagt på visse dyr, planter eller genstande, som anses for hellige eller betydningsfulde af en bestemt totemisk gruppe. Disse restriktioner kan antage mange former, herunder diætrestriktioner, restriktioner på jagt eller indsamling af visse ressourcer og begrænsninger for brugen af visse genstande eller materialer.6

Tabu og forbud i totemisme har forskellige funktioner, herunder social kontrol og styrkelse af gruppeidentitet. For det første hjælper de med at forstærke identiteten af en totemisk gruppe ved at etablere et unikt sæt af overbevisninger, praksisser og værdier, der adskiller den fra andre grupper i det større samfund. Ved at overholde de begrænsninger, der er pålagt bestemte dyr eller genstande, bekræfter individer inden for en totemisk gruppe deres medlemskab af denne gruppe og deres forpligtelse til dens fælles overbevisning og praksis.

For det andet spiller tabu og forbud en vigtig rolle i at regulere social adfærd og opretholde orden inden for en totemisk gruppe. Ved at begrænse visse aktiviteter eller adfærd hjælper disse regler med at forhindre konflikter og fremme samarbejdet mellem gruppemedlemmer. For eksempel kan kostrestriktioner forhindre overjagt på en bestemt art, hvilket sikrer, at samfundet har tilstrækkelige ressourcer i det lange løb.

For det tredje kan tabu og forbud ses som en form for respekt for den naturlige verden og de ånder, der bebor den. Ved at behandle visse dyr, planter eller genstande som hellige, demonstrerer individer inden for en totemisk gruppe deres ærbødighed for den naturlige verden og deres tro på dens åndelige kraft.

Det er vigtigt at bemærke, at tabu og forbud kan variere meget mellem forskellige totemiske grupper og kan ændre sig over tid, efterhånden som sociale og miljømæssige forhold ændrer sig. På trods af disse variationer forbliver de underliggende funktioner af tabu og forbud i totemisme stort set de samme, hvilket tjener til at styrke gruppeidentiteten, regulere social adfærd og fremme respekten for den naturlige verden.

Den åndelige overbevisning i totemisme

Centralt for totemisme er de åndelige overbevisninger forbundet med totems, som betragtes som hellige symboler, der repræsenterer en gruppe eller individs åndelige identitet.

En af de mest fremtrædende åndelige overbevisninger inden for totemisme er begrebet reinkarnation. Ifølge denne tro genfødes forfædres ånder til nye kroppe, ofte inden for den samme totemiske gruppe eller klan. Denne idé om reinkarnation forstærker betydningen af forfædres forbindelser og kontinuiteten af kulturelle traditioner og praksisser. Det menes også, at dyrets ånd repræsenteret af et totem kan genfødes i mennesker, og at mennesker kan opnå et højere niveau af spiritualitet ved at legemliggøre deres totemdyrs egenskaber.

En anden vigtig åndelig tro på totemisme er ideen om animisme. Denne tro er tæt forbundet med begrebet totem, da totemdyr ses som manifestationer af den naturlige verdens ånder.7

Ud over disse spirituelle overbevisninger er totemisme også ofte forbundet med sociale strukturer og magtdynamikker i fællesskaber. For eksempel, i nogle totemiske samfund identificeres individer ved deres totem og må kun gifte sig inden for deres totemiske gruppe. Dette skaber en følelse af social sammenhængskraft og forstærker vigtigheden af totemisk identitet som en måde at opretholde kulturel kontinuitet på og bevare tidligere generationers viden.

  1. “The Elementary Forms of Religious Life”, Émile DURKHEIM, Oxford University Press, ISBN: 9780199540129[]
  2. “The Golden Bough: A Study of Magic and Religion”, James George FRAZER, Suzeteo Enterprises, ISBN: 9781645940210[]
  3. “Totemism of the Peoples of Altai Origin”, Kuljamal Tologonovna DJAMANKULOVA, Religion and State in the Altaic World, De Gruyter, 2022. 59-64[]
  4. “Beyond Nature and Culture”, Philippe DESCOLA, University of Chicago Press, ISBN: 9780226144450[]
  5. “Primitive Mentality”, Lucien LÉVY-BRUHL, Alpha Editions, 978-9354151521[]
  6. “Culture and Communication: The Logic by which Symbols Are Connected”, Edmund LEACH, Cambridge University Press, ISBN: 9780521290524[]
  7. Animal Animism: Evolutionary Roots of Religious Behavior” Stewart GUTHRIE, 2002[]