Arkæologer har udgravet en romersk grav i Sagalassos. Fundene tyder på, at folk brugte magi til at beskytte sig mod de rastløse døde.
Arkæologer i Tyrkiet har fundet en ikke-normativ romersk grav omkring 1900 år gammel og nogle genstande, der synes at pege på magiske praksisser.
Opdagelsen blev gjort i nekropolis øst for den antikke by Sagalassos, der ligger i den sydvestlige del af Anatolien.
Forskningspapiret om graven og fundene blev offentliggjort online i tidsskriftet Antiquity den 21. februar 2023.1
Forfatterne af forskningspapiret bemærkede, at den afgravede grav skiller sig ud for sine atypiske egenskaber.
I graven blev der fundet noget gravgods og flere brændte skeletrester tilhørende et enkelt individ.
Ifølge arkæologerne i udgravningsholdet indikerer placeringen af knoglerne, at liget blev kremeret inde i graven. Derfor betragtes dette som en usædvanlig opdagelse, da kremering for det meste praktiseres uden for graven.
Osteologisk analyse viser, at knoglerne fundet i graven tilhørte en mand over 18 år.
Foto: Sagalassos Archaeological Research Project
Bukkede jernsøm
Det mest bemærkelsesværdige blandt de genstande, der er gravet frem fra graven, er bøjede jernsøm. Forfatterne til forskningspapiret hævder, at disse søm ikke tjener noget funktionelt formål.
Ifølge arkæologerne stammede jernsømmene ikke fra en kiste eller noget gravgods af træ. Mange af dem har været brugt før eller er bevidst bøjet.
Arkæologerne mener, at de pågældende jernsøm med vilje var spredt rundt om graven. I artiklen taler de om jernsøm, der tidligere blev brugt som neutraliserende charme og om ældgamle litterære kilder om emnet.
Jernsøm som beskyttende charme
Mange forskere fortolker isolerede jernsøm i grave som charme, der beskytter den afdøde mod ondskab efter døden eller forhindrer den afdøde i at blive revenant.2
Foto: Sagalassos Archaeological Research Project
Begravelsen var dækket af Mursten
Arkæologer fastslog, at graven var dækket af 24 mursten. Da undersiden af murstenene var misfarvede, menes det, at de blev anbragt i graven, inden ilden blev slukket.
Desuden var graven ikke kun dækket af mursten. Der var også et lag kalk på murstenene.
Ifølge forskning går rødderne til traditionen med at bruge gips eller kalk i grave tilbage til yngre stenalder.
I tusinder af år har mennesker brugt kalk i grave af forskellige årsager, såsom forebyggelse af epidemier, reduktion af potentielle dårlige lugte, holde dyr væk fra lig osv.
Men ifølge arkæologerne er der intet, der tyder på, at kalken er blevet brugt af nogen af disse årsager i den usædvanlige grav i den antikke by Sagalassos. Derfor mener artiklens forfattere, at kalken i graven kan være blevet brugt til at beskytte de levende mod afdødes mulige ondsindede virkninger.
Foto: Sagalassos Archaeological Research Project
Gravskikker som kremering i gravgraven, dækning med mursten eller kalk og sprede bøjede jernsøm var faktisk almindelige i mange dele af Romerriget, siger forskerne. Men det faktum, at ingen anden romersk grav, hvor de førnævnte skikke blev praktiseret på samme tid, afslører betydningen af den pågældende opdagelse.
Blev sværdet fundet i Japan lavet til at bekæmpe onde ånder?
For nu er det et mysterium, hvorfor den afdødes tilbagevenden er så frygtet. Der blev ikke fundet spor af traumer eller sygdom i skeletresterne. Eksperter siger, at det er svært at foretage konsistente vurderinger på grund af det faktum, at knoglerne er brændt.
Sagalassos
De første spor af besættelse i Sagalassos, der ligger i den gamle Pisidia-region, dateres tilbage til det 5. århundrede f.Kr. Sagalassos, som var under Achaemenidisk styre i et stykke tid, blev erobret af Alexander III (Alexander den Store) i det 4. århundrede f.Kr. Under Romerriget steg byggeaktiviteterne i byen. Mange af disse bygninger blev ødelagt i et jordskælv i det 7. århundrede e.Kr. Tidligere troede man, at byen var forladt efter dette jordskælv, men nyere forskning peger på, at den var besat indtil det 13. århundrede e.Kr.3
- “Magical practices? A non-normative Roman imperial cremation at Sagalassos“, Johan Claeys & Katrien Van de Vijver & Elena Marinova & Sam Cleymans & Patrick Degryse & Jeroen Poblome, Antiquity, Volume 97, Issue 391, 158–175, Cambridge University Press, February 2023[↩]
- “Nails for the Dead“, Silvia Alfayé Villa, Magical Practice in the Latin West, ISBN: 9789004179042[↩]
- “The history of Sagalassos“, arts.kuleuven.be, Sagalassos Archaeological Research Project[↩]