Vi opdager en meteorit, der fangede vores radar i sidste øjeblik. Det kommer hurtigt imod os. Ifølge vores scenarie vil den falde midt i Stillehavet om cirka et par timer. Så hvad ville være de mulige resultater af denne hypotetiske kollision? Vi spurgte den kunstige intelligens…
Hvad ville der ske, hvis meteoritten var på størrelse med et duplex-hus?
En meteoroid på størrelse med et duplex-hus, omkring 10 meter i diameter, ville brænde hurtigt op efter at være kommet ind i vores atmosfære. Ligesom de fleste små meteoroider ville den bryde op i vidt omfang i atmosfæren. Imidlertid kan eventuelle fragmenter, der kommer til jorden, stadig have en betydelig lokal indvirkning.
Den energi, der frigives under fragmenteringen i atmosfæren, forårsager en midlertidig stigning i lufttrykket og et kraftigt lydboom. Når meteoritten rammer Stillehavet i nedslagsøjeblikket, kan en chokbølge og lokal tsunami udløses i et område på flere kilometer. Denne tsunami mister dog hurtigt energi over den store overflade af havet og forårsager ikke alvorlig skade på kystområder.
Miljøeffekterne af en meteorit af denne størrelse er begrænsede. De materialer, der fordampes under påvirkningen, kan forblive suspenderet i atmosfæren i et stykke tid og forårsage en lille klimaeffekt. Denne effekt er dog begrænset til kun et par dage.
Fra et kulturelt perspektiv vil denne begivenhed få mere medieomtale og øge folks nysgerrighed på rummet. Det videnskabelige samfund stiller spørgsmålstegn ved, om sådanne kollisioner er et tegn på større trusler. Nogle samfund kan fortolke denne begivenhed som et overnaturligt tegn.
Antallet af mennesker, der dør, vil være meget lille, sandsynligvis begrænset til nogle få mennesker. Disse mennesker kan være fra skibe, der sejler tæt på det punkt, hvor meteoritten ramte.
Hvad ville der ske, hvis meteoritten var på størrelse med en 10-etagers lejlighedsbygning?
En meteorit med en diameter på omkring 50 meter forsøger at bryde op i atmosfæren før kollisionen, men det meste når Jorden. En meteorit af denne størrelse kan have lige så meget energi som atombomben, der blev kastet over Hiroshima eller mere, når den rammer Jorden.
Hvis det falder i Stillehavet, får det en stor vandmasse til at blive kastet op og skabe en tsunami i 10-20 meters højde. Tsunamien kan forårsage alvorlige skader på kystområder, især kysterne på Hawaii, Japan og Sydamerika. Disse bølger mister energi, før de når kysten, men de bliver farlige nok til at kræve evakuering af kystbebyggelser.
Atmosfæriske effekter er mere tydelige. Under kollisionen frigives store mængder fordampet vand og mineralpartikler til atmosfæren. Dette forårsager kortvarige regionale temperaturfald og sur regn. Disse effekter når dog ikke katastrofale dimensioner for hele planeten.
Fra et kulturelt perspektiv er indvirkningen på menneskeheden mere dramatisk. Frygten for trusler om rummet stiger blandt offentligheden. Derudover investerer videnskabelige institutioner mere i meteorovervågningsprogrammer. Nogle samfund kan fortolke denne begivenhed som guddommelig eller kosmisk straf.
Som et resultat af en kollision af denne størrelsesorden kan dødsfaldene som følge af tsunamier udtrykkes i hundredvis eller endda tusinder.
Hvad ville der ske, hvis meteoritten var på størrelse med en fodboldbane?
Når en meteorit på størrelse med en fodboldbane (100 meter i diameter) falder i Stillehavet, handler diskussionen ikke længere om regionale, men om globale effekter. Anslagets energi kunne svare til 10 megatons TNT. Det er 500 gange så meget som Hiroshima-bomben.
Nedslaget i Stillehavet skaber en enorm tsunami i flere hundrede meter høj. Denne tsunami rammer alle lande på Stillehavskysten og tvinger til evakuering af millioner af mennesker. Vestkysten af USA, Hawaii, Indonesien og Japan er de værst ramte.
Den enorme mængde vanddamp og mineralstøv, der frigives fra påvirkningen, kan spredes ud i atmosfæren og skabe en midlertidig “nuklear vinter”-effekt på det globale klima. Dette ville forårsage et fald i temperaturen på verdensplan i flere år og skade landbrugsafgrøder.
Virkningerne på økosystemet omfatter en stor forstyrrelse af havets liv. Mange marine arter i regionen ville forsvinde på grund af fordampning af vand i nedslagszonen. Dette ville skabe en kædereaktion i det marine økosystem.
Kulturelt set får denne kollision menneskeheden til at tage asteroidetruslen meget mere alvorligt. Der investeres globalt i rumforsvarsprogrammer, og offentligheden bliver mere interesseret i rumudforskning.
Anslåede dødsfald fra indirekte virkninger kan være i hundredtusindvis.
Hvad ville der ske, hvis meteoritten var på størrelse med Florida?
Når en meteorit på størrelse med en stat og cirka 500 kilometer i diameter rammer, er dette nu et masseudryddelsesscenarie. En kollision af denne størrelsesorden kan sammenlignes med Chicxulub-meteoritten, der udslettede dinosaurerne.
Tsunamien skabt af nedslaget i Stillehavet rammer alle kontinenter på havets kyst på få timer. Tsunamibølger kan overstige 1000 meter og rykke ind i det indre af kontinenterne. Dette truer livet for milliarder af mennesker, der bor i kystområder.
Støvet og gasserne spredt ud i atmosfæren blokerer for sollys og indleder en periode med globalt mørke. Denne “atomvinter” varer i årevis og bringer fotosyntesecyklussen på planeten til at stoppe. Dette fører til fuldstændig ødelæggelse af landbrugsprodukter og en stor bølge af sult.
De økologiske effekter resulterer i det massive sammenbrud af land- og havøkosystemer. Marinelivet lider store tab på grund af fordampningen af en stor del af havet og forstyrrelsen af dets kemiske balance.
Kulturelt vil en stor del af menneskeheden muligvis ikke overleve denne begivenhed. De få overlevende gør asteroide-nedslaget til en mytologisk fortælling. Manglen på at forhindre denne katastrofe på trods af menneskehedens avancerede teknologi kan også ryste samfundets tillid til videnskabelig autoritet.
De estimerede dødsfald fra en kollision af denne størrelsesorden er i hundredvis af millioner, eller endda milliarder, hvis vi inkluderer de indirekte virkninger.
Hvad ville der ske, hvis en meteor på størrelse med Grønland ramte?
Dette scenarie ville betyde en katastrofe på planetarisk skala. Når en meteorit, der måler cirka 1,7 millioner kvadratkilometer, rammer Jorden, ville det fuldstændig ændre planetens geologiske struktur. Når det ramte Stillehavet, ville det få havet til at fordampe og skabe et enormt krater. Denne påvirkning ville skabe et krater, der går kilometer dybt og frigiver en enorm mængde energi. Denne energi kan knække jordskorpen og forårsage et stort vulkanudbrud.
Atmosfæren ville være fuldstændig dækket af støv og gasser. Sollys ville ikke nå planetens overflade i årevis. Det ville medføre en lang vinter. Kuldioxidniveauet ville stige, og sur regn ville forstyrre den kemiske balance i atmosfæren.
Fordampningen af havet ville forårsage en stor ændring i vandets kredsløb i atmosfæren. Dette ville fuldstændig forstyrre klimasystemerne. Det ville blive næsten umuligt for livet at fortsætte på Jorden.
De få mennesker, der overlever, ville forsøge at bo i underjordiske beskyttelsesrum. Dette giver dog ikke en langsigtet løsning. Menneskehedens uddøen er højst sandsynlig.