Enebær, et nåletræ af slægten Juniperus, er en art, der kan tilpasse sig mange klimaer. Derfor er det muligt at finde nogle praksisser, myter og folketro om enebær i mange samfund.
Enebærtræets fysiske egenskaber
Enebærtræet, som let kan skelnes fra dets modstykker ved at se på dets frugter og blade, er medlem af Cupressaceae-familien sammen med træer som cypres, thuja og sequoia. Ifølge aktuelle oplysninger menes det, at slægten Juniperus omfatter mindst 70 enebærarter.1
Mange enebærarter har spredt sig over hele Sibirien, de høje dele af Indre Asien, det tibetanske plateau, Kaukasus, Anatolien, Europa og Nordamerika på grund af dets tilpasningsevne til forskellige klimaer. Dens frugter er normalt mørkeblålige, selvom de hos nogle arter er brunlige eller rødlige. Dens stamme har en tendens til at være lysere i farven i barske klimaer. Den kendsgerning, at den let kan dyrkes selv i bjergrige og barske områder, har øget enebærens betydning for mennesker, der bor i høje højder.
Anvendelser af enebær i forhistorien og oldtiden
Det er kendt, at enebær har været brugt af mennesker i lang tid. Çatalhöyük, en af de neolitiske anatoliske civilisationer, indeholder de ældste beviser på brugen af enebær som byggemateriale.
I Çatalhöyük, hvor der bor mere end 8000 mennesker, kom boligerne ind gennem åbningerne på tagene. Disse åbninger sørgede også for, at røgen fra de olielamper og brændeovne, der brændte i huset, blev smidt ud. For at holde taget stående blev der brugt enebærpæle.
Det menes, at enebærstangen, der rejste sig fra husets gulv, fik en hellig eller overnaturlig betydning i betragtning af gravene på gulvet.
I Çatalhöyük blev de døde begravet på gulvet i huset. Antallet af skeletter, der fjernes fra husenes etager, er mellem 8 og 30 per husstand. Det menes, at ligene først blev holdt i fri luft, og efter at være blevet til skeletter, blev de begravet i gulvet.2
Hellige fortolkninger af enebær findes i senere anatoliske civilisationer.
Enebær i det gamle Egypten
I det gamle Egypten blev aromatisk olie fra enebær brugt under mumificering og til at salve kroppen. Under udgravningerne i farao Tutankhamons grav blev der fundet mange enebær.3
Den medicinske brug af enebær i det gamle Egypten går tilbage til det 16. århundrede f.Kr. I det gamle Egypten, hvor mange lægeplanter blev indtaget, blev enebær brugt til mumificering og til behandling af bændelorm.
Enebær i det antikke Grækenland og det antikke Rom
I det antikke Grækenland mente man enebær at have en forfriskende og fysisk udholdenhedsfremmende effekt. Derfor blev enebær brugt før sportsaktiviteter og under OL.4
Enebær er faktisk enebærtræets kødfulde kogler.
Romerne brugte enebær mod slangebid og mavesygdomme.
Myter og folketro om enebær
Som det fremgår af første afsnit, er forskellige praksisser og folketro om enebærtræet og enebær opstået i mange samfund gennem tiden. Den mest almindelige blandt dem er uden tvivl troen på, at enebærrøgelse holder ondskab væk.
Turkisk mytologi og sibirisk shamanisme
Enebær blev betragtet som mindst lige så hellig og rensende som ild i samfund af tyrkisk oprindelse, der spredte sig til de eurasiske stepper og shamanistiske grupper, der bor i Sibirien. Faktisk blev man sørget for ikke at tale højt, ikke at tænke dårlige ting eller ikke at skændes med nogen i nærheden af enebærtræerne. Enebæren var hellig for mange tyrkere.
Ifølge professor Figen Güner Dilek var det almindelig praksis for altajske tyrkere at sprede offerdrikke for naturens ånder, binde et stykke klæde til bøge- eller enebærtræer og bede, for at rejsen kunne gå godt.5
Det faktum, at folk i mange dele af Anatolien i dag går op til højderne for at fremsætte ønsker og binde klædestykker (çaput) til enebærtræer, viser, at folketroen om enebær fortsætter deres indflydelse selv efter tusinder af år.
I altajske tyrkere og sibiriske tyrkere blev enebærrøgelse brugt til at rense og holde onde skabninger væk. Tengrist-tyrkere troede, at sygdomme var forårsaget af onde ånder. Af denne grund kunne enebærrøgelse bruges til behandling under sygdom i fortiden.
Enebærrøgelse blev brugt ikke kun i tyrkere, men også i mange samfund til at rense og uddrive uheld. Den amerikanske folklorist Jeremiah Curtin skrev, at sibiriske shamaner røg dyr med enebær, før de ofrede.6 På samme måde er det kendt, at nogle shamaner røg deres trommer med enebær.7
Europæisk Folklore
I Europa er enebær blevet brugt i tusinder af år både til medicinske formål, rensning og beskyttelse mod ondskab. Det var en almindelig tradition at bruge enebærrøgelse til rensning, især i keltiske og nordlige samfund. Tidligere kunne skandinaviske samfund også bruge enebærrøgelse i deres ritualer til at kommunikere med forfædres ånder.
Troen på, at enebærrøgelse heler, var udbredt i hele Europa. I Skotland blev enebær brændt både for at forhindre dyr i at blive syge og for at afværge det onde øje.8 Jean De Bourgogne, hertugen af Bourgogne, anbefalede offentligheden at brænde enebærgrene og indånde røgen for ikke at fange pesten under den store pestepidemi.
En anden skik var at hænge enebær på døren for at beskytte huset mod det onde.9 Nogle italienere beskyttede deres huse ved at hænge enebær på steder som døre og vinduer, hvor onde ånder kunne trænge ind i huset, eller ved at opildne disse steder med enebær.
Enebærgrenen på døren mentes i nogle områder at afskrække hekse. Ifølge Margaret Baker mente man, at en heks, der ville ind i huset, ville føle sig nødsaget til at tælle alle bladene på enebærgrenen, der hang ved døren. Men da heksen aldrig var sikker på, at hun talte rigtigt, måtte hun berette hele tiden. Så heksen ville nægte at komme ind i huset.10
- “A comparative analysis between SNPs and SSRs to investigate genetic variation in a juniper species (Juniperus phoenicea ssp. turbinata)“, Cristina GARCÍA, Erwan GUICHOUX & Arndt HAMPE, Tree Genetics & Genomes, Volume 14, Article number: 87, 2018[↩]
- “Anadolu Neolitik Çağ Uygarlığı”, Nazmiye MUTLUAY, Alter Yayıncılık, ISBN: 9786055465551[↩]
- “Sacred Luxuries: Fragrance, Aromatherapy, and Cosmetics in Ancient Egypt”, Lise MANNICHE, Cornell University Press, ISBN: 9780801437205[↩]
- Mohamed, W.A., Mansour, M.M.A., Salem, M.Z.M. et al. “X-ray computed tomography (CT) and ESEM-EDS investigations of unusual subfossilized juniper cones” Sci Rep 11, 22308, Year: 2021[↩]
- “Altay Türklerinde Yolculuk İle İlgili İnanışlar ve Ritüeller”, Figen Güner Dilek, Cyprus International University, Folklor/Edebiyat, Cilt: 21, Sayı: 84, 2015/4[↩]
- “A Journey in Southern Siberia”, Jeremiah CURTIN, CreateSpace, ISBN: 9781511673129[↩]
- “Tarihte Ve Bugün Şamanizm”, Abdülkadir İNAN, Altınordu Yayınları, ISBN: 6057702357[↩]
- “The Treadwell’s Book of Plant Magic”, Christina Oakley HARRINGTON, Weiser Books, ISBN: 9781578638017[↩]
- “The Complete Language of Flowers: A Definitive and Illustrated History”, S. Theresa DIETZ, Wellfleet Press, ISBN: 9781577151906[↩]
- “Discovering The Folklore of Plants”, Margaret BAKER, Shire Publications, ISBN: 9780747801788[↩]