Blå time: Det mest magiske tidspunkt på dagen

Fotografering er kunsten at fange tidens og lysets dans, og et af de mest fascinerende øjeblikke i denne dans opstår i løbet af den såkaldte blå time. I disse øjeblikke lige før solopgang og lige efter solnedgang er himlen dækket af en fantastisk blå nuance, hvilket giver fotografer mulighed for at tage ekstraordinære billeder. Så hvad er den blå time, og hvordan opstår den?

Hvad er den blå time?

Den blå time er defineret som det tidspunkt, hvor solen er under horisonten, men fortsætter med at oplyse himlen. Denne periode varer typisk omkring 20-30 minutter før solopgang og efter solnedgang.

Den blå time opstår som følge af, at solens stråler brydes og spredes i atmosfæren. Solens stråler kolliderer med molekyler, støv, vanddråber og andre partikler i atmosfæren. Disse kollisioner får strålerne til at opdeles i farver med forskellige bølgelængder, også kendt som regnbuens farver: rød, orange, gul, grøn, blå, indigo og lilla.

Når solen er under horisonten, rejser strålerne en længere vej gennem atmosfæren. Denne forlængede rejse får strålerne til at gennemgå yderligere brydning og spredning. I denne proces absorberes langbølgede farver som rød, orange og gul af partikler i atmosfæren. Følgelig er de resterende farver på himlen kortbølgelængde farver som blå, indigo og violet. Dette fænomen omtales også som Rayleigh-spredning.

En anden forklaring er Chappuis-absorption, der overvejende forekommer i atmosfærens troposfæriske lag. Chappuis-absorption refererer til absorptionen af en lille del af sollys i den synlige del af det elektromagnetiske spektrum af ozon. Denne absorption finder sted ved bølgelængder mellem 400 og 650 nanometer, hvilket bidrager til himlens blå farve. Chappuis-absorption er især tydelig under daggry og skumring, almindeligvis kendt som den blå time.¹

Hvornår indtræffer den blå time?

Den blå time kan variere afhængigt af solens position, årstiden og vejrforholdene. Den varighed, hvor solen er under horisonten, varierer med årstiderne. I sommermånederne står solen op og går ned i højere vinkler, hvilket resulterer i en kortere varighed af den blå time. I modsætning hertil står solen i vintermånederne op og går ned i lavere vinkler, hvilket forlænger varigheden af den blå time.

En anden faktor, der påvirker varigheden af belysning og skumring, er breddegraden. På steder nær ækvator står solen op og går ned i stejlere vinkler, hvilket resulterer i en kortere varighed af den blå time. Omvendt, på steder tættere på polerne, hvor solen står op og går ned i mindre vinkler, er perioderne med belysning og skumring meget længere sammenlignet med steder nær ækvator.

For ikke at gå glip af den blå time, er det vigtigt at spore tiderne for solopgang og solnedgang, som varierer over hele verden. Derfor er det første skridt at lære solopgangs- og solnedgangstider for din specifikke placering. Medmindre du bor meget tæt på polarområderne, er de blå timer typisk de sidste 20-40 minutter før solopgang og de første 20-40 minutter efter solnedgang. For mere detaljerede og præcise beregninger kan du dog bruge applikationer som BlauTime.

Tips til blå time fotografering

I løbet af den blå time er landskaber inklusive himlen, bygninger, broer, hav, flod og sø badet i et blåligt lys. Denne belysning tilføjer en dramatisk og mystisk atmosfære til billeder, hvilket gør det at tage billeder i disse timer til en ekstraordinær oplevelse for både amatør- og professionelle fotografer. Det giver dog også nogle udfordringer.

For det første er det afgørende at vælge det rigtige udstyr. De lave lysniveauer i den blå time kan føre til slørede og mørke billeder. For at løse dette problem skal du overveje at bruge følgende udstyr:

• Et stativ giver dig mulighed for at holde dit kamera stabilt, hvilket muliggør brug af lange eksponeringstider og sikrer klare billeder. Det gør det også nemmere at justere vinklen og højden på dit kamera.
• En fjernbetjening eller timer giver dig mulighed for at tage billeder uden fysisk at røre dit kamera, hvilket resulterer i klarere billeder uden kamerarystelser. Denne opsætning er særlig nyttig til at inkludere dig selv på billedet.
• Et vidvinkelobjektiv giver et bredere synsfelt, så du kan fotografere vidstrakte landskaber som himlen, byen og havet fra et mere omfattende perspektiv. Derudover forbedrer et vidvinkelobjektiv dybde og dimension i dine billeder.
• Filtre er vigtige værktøjer til at ændre farverne, kontrasten og lysstyrken på dine billeder. I den blå time kan forskellige typer filtre bruges. For eksempel reducerer et ND-filter mængden af lys, der kommer ind i dit kamera, hvilket muliggør længere eksponeringstider for at fange og blødgøre bevægelige elementer i dine billeder. GND-filteret gør halvdelen af billedet mørkere, mens den anden halvdel efterlades normal, så du kan balancere lyset mellem himlen og jorden, hvilket resulterer i et bedre toneområde i dine billeder.

En anden vigtig faktor er at konfigurere dine kameraindstillinger manuelt. Da lysniveauet ændres kontinuerligt i den blå time, er kameraets automatiske tilstand muligvis ikke tilstrækkelig. For at forhindre dette problem kan du foretage følgende indstillinger:

• ISO bestemmer kameraets lysfølsomhed. Jo højere ISO-værdien er, jo mere lys optager dit kamera. Men efterhånden som ISO-værdien stiger, øges støjen i dine billeder også, hvilket reducerer den overordnede kvalitet af dine billeder. I løbet af den blå time, når lysniveauet er lavt, skal du muligvis øge ISO-værdien en smule. Det er dog tilrådeligt ikke at indstille ISO-værdien for højt for at minimere støj. For at opnå dette er brug af stativ og længere eksponeringstider at foretrække.
• Blændeværdien, eller f-stop, påvirker, hvor meget lys dit objektiv slipper ind. En mindre blændeværdi slipper mere lys ind, men det reducerer også dybdeskarpheden i billedet. Dette kan resultere i, at nogle elementer er skarpe, mens andre er slørede.
• Eksponeringstiden bestemmer, hvor længe dit kameras lukker forbliver åben. Jo længere eksponeringstiden er, jo mere lys optager dit kamera. Øget eksponeringstid kan dog føre til sløring i dine billeder. Under dårlige lysforhold, såsom i den blå time, kan det være nødvendigt at forlænge eksponeringstiden. Men når du bruger længere eksponeringstider, er det afgørende at bruge et stativ og enten en fjernbetjening eller en timer. Derudover, hvis der er bevægelige elementer i dine billeder, er det vigtigt ikke at indstille eksponeringstiden for lang for at bevare skarpheden.

1. Wikipedia contributors. (2023, November 25). Chappuis absorption. In Wikipedia, The Free Encyclopedia. Retrieved 06:42, February 6, 2024[↩]