Animatisme, et grundlæggende begreb i studiet af urreligion, omfatter troen på en generaliseret og upersonlig kraft, der gennemsyrer den naturlige verden. Næret af begrebet livskraft giver dette trossystem både levende væsener og livløse objekter overjordiske egenskaber.
Hvad er animatisme?
Animatisme er et begreb opfundet af den britiske etnolog og kulturantropolog Robert Ranulph Marett. Opfundet inden for rammerne af hans teleologiske teori om religionens udvikling, refererer animatisme til et trossystem, der omfatter forestillingen om en generaliseret, upersonlig magt, som individer opfatter som havende en vis grad af kontrol over.1
Tilskrivningen af både overnaturlige og upersonlige kræfter til mennesker, dyr, planter og endda livløse genstande af visse kulturer kan betragtes inden for rammerne af animatisme. Disse kræfter menes at transcendere det personlige og afspejle en højere, animatistisk kraft.
I animatisme ligger en af de grundlæggende principper i begrebet mana. Som Marett hævder, repræsenterer mana en koncentreret form for animatistisk kraft. Det antages, at mana er til stede i ethvert af disse objekter, der giver succes og magt.2
Begrebet mana gennemsyrer mange indfødte trossystemer. Det fungerer som en central søjle i forståelsen af animatisme. Denne koncentrerede kraft giver objekter en transcendental kvalitet og giver dem ekstraordinære evner, der opfattes som både overnaturlige og upersonlige.
Hvem var Robert Ranulph Marett?
Robert Ranulph Marett var en britisk etnolog og kulturantropolog, der levede fra 1866 til 1943. Han ydede betydelige bidrag til antropologiens område, især i studiet af religion og dens evolution. Marett er kendt for sin teleologiske teori, som foreslog en udviklingsbane for religiøse overbevisninger. Han understregede vigtigheden af at forstå de åndelige aspekter af menneskelig kultur og udforskede forbindelserne mellem religion, samfund og individuelle erfaringer.
Manas rolle
Inden for de animatistiske rammer, som tidligere nævnt, fungerer mana som en kilde til succes, energi og kraft. Det menes at opholde sig i mennesker, dyr, planter og endda livløse genstande, hvilket giver dem ekstraordinære evner ud over deres iboende natur. Denne animatistiske kraft er ikke begrænset til specifikke individer, men betragtes som universel og omfatter hele eksistensspektret.
Mana betragtes som en overnaturlig kraft, der virker på et upersonligt niveau. Den er ikke bundet af personlig vilje eller individuel handlekraft, men opfattes som en gennemtrængende og transcendental kraft, der gennemsyrer verden. Tilskrivningen af mana til forskellige objekter og entiteter afspejler troen på et indbyrdes forbundet univers, hvor både levende væsener og livløse objekter har potentialet til at udnytte denne kraft.
Anerkendelsen og forståelsen af mana er afgørende for at forstå animatistiske praksisser og ritualer. Indfødte kulturer engagerer sig i aktiviteter rettet mod at påkalde og udnytte mana, der søger at etablere en forbindelse med de overnaturlige kræfter, der menes at bo i objekterne. Gennem ritualer, tilbud og æreshandlinger stræber individer efter at få adgang til den kraft, der er iboende i mana, og søger beskyttelse, velstand og gunst fra det guddommelige rige.
Animatisme i småskalasamfund
I nogle små samfund spiller animatisme en afgørende rolle i udformningen af kulturelle og religiøse praksisser. Disse samfund findes ofte i regioner som Melanesien og Polynesien i det sydlige Stillehav, hvor animatisme antager forskellige lokale variationer, herunder former som manaisme.
Inden for disse samfund tilbyder animatisme en linse, hvorigennem individer fortolker deres miljø og engagerer sig i verden omkring dem. Anerkendelsen af animatistiske kvaliteter i den naturlige verden etablerer en følelse af indbyrdes forbundethed og gensidig afhængighed. Det fremmer en dyb forståelse for helligheden og vitaliteten af alle elementer i tilværelsen, hvilket forstærker troen på, at hver komponent, levende eller livløs, bidrager til den indviklede balance i kosmos. Dette holistiske perspektiv påvirker forskellige aspekter af deres daglige liv, sociale strukturer og spirituelle praksisser.
I småskalasamfund er animatismen sammenflettet med det kulturelle stof. Det kommer til udtryk i ritualer, ceremonier og fælles sammenkomster. Disse praksisser bliver veje til at styrke troen på animatistiske kræfter og lette kollektive oplevelser af det overnaturlige. Sådanne ceremonier kan involvere ofringer, danse, chants og andre symbolske handlinger, der har til formål at etablere en forbindelse med den animatistiske verden.
(Billeder er blevet flettet sammen for at skabe et enkelt billede.)
Foto: Kulia Petz (Flickr) ©️CC BY 2.0
Gudstjeneste og ritualer
I animatisme involverer tilbedelseshandlingen at rette ærbødighed og hengivenhed mod specifikke livløse genstande, der menes at være tilført animatistisk kraft. Denne tilbedelse er ikke drevet af personlig guddommeliggørelse eller tilskrivning af bevidsthed til genstandene selv, men er funderet i erkendelsen af de ekstraordinære kvaliteter, der er forbundet med dem. Objekterne tjener som kanaler til at få adgang til og udnytte de animatiske kræfter, de menes at legemliggøre.
Ritualer inden for animatisme involverer ofte ceremonielle tilbud, recitationer af hellige tekster eller chants og symbolske handlinger, der betyder respekt og ære. Disse ritualer udføres individuelt eller kollektivt, afhængigt af den kulturelle kontekst, og er ofte guidet af spirituelle ledere eller shamaner, der besidder viden om det animatistiske område.
Gennem tilbedelse og ritualer søger udøvere at udnytte manaens kraft og etablere et harmonisk forhold til de overnaturlige kræfter, de opfatter som værende på arbejde. Disse praksisser er drevet af et ønske om beskyttelse, vejledning, velstand og overordnet velvære.
Animatistiske ritualers deltagende karakter forstærker de fælles bånd i samfundet ved at udvikle en følelse af kollektiv identitet.
Animatisme som et udviklingsstadium i religion
For at forstå animatisme er det afgørende at kontekstualisere den inden for udviklingen af religiøse overbevisninger. Maretts teleologiske teori kaster lys over den religiøse tankes udviklingsbane og understreger betydningen af animatisme som et afgørende stadium i denne progression.
Ifølge Marett udvikler religiøse overbevisninger sig over tid, hvor animatisme repræsenterer et tidligt og grundlæggende stadie i denne evolutionære proces. Animatisme opstår som en naturlig reaktion på de ærefrygtindgydende aspekter af den naturlige verden og den menneskelige søgen efter at forstå og forbinde med de kræfter, der styrer tilværelsen.
Animatisme fungerer som en forløber for mere komplekse religiøse ideologier, såsom animisme og polyteisme, hvor fokus flyttes mod individualiserede ånder eller guder med særskilte personligheder og handlekraft. Selvom animatisme kan forekomme forsimplet fra et moderne perspektiv, er det afgørende at anerkende dens betydning for udformningen af efterfølgende religiøse overbevisninger og praksisser.
Ved at anerkende animatisme som en integreret del af religiøs evolution, udvikler antropologer en dybere forståelse af oprindelsen og transformationerne af religiøs tanke. Dette udviklingsperspektiv giver mulighed for en omfattende undersøgelse af mangfoldigheden og rigdommen af religiøse systemer verden over.
Animatisme er anerkendt af nogle forskere som en forløber for animisme.3
Forskelle mellem animatisme og animisme
Animatisme, som tidligere diskuteret, centrerer sig omkring troen på en generaliseret, upersonlig kraft og tilskrivningen af overnaturlige kvaliteter til både levende og livløse enheder. Det understreger tilstedeværelsen af en koncentreret animatistisk kraft, mana, som gennemsyrer objekter med ekstraordinære evner. I animatismen ligger fokus i at udnytte denne kraft til personlig og fælles trivsel.
På den anden side kan animisme karakteriseres ved tilskrivning af individuelle ånder til forskellige elementer i den naturlige verden. Animisme omfatter troen på, at alle væsener, inklusive dyr, planter og livløse væsener, besidder en særskilt bevidsthed. Disse ånder ses ofte som personlige enheder med deres egne hensigter, personligheder og evner til at interagere med mennesker.
Mens animatisme anerkender en generaliseret kraft, udforsker animisme kompleksiteten af åndelig individualitet og de personlige forbindelser mellem mennesker og ånder. Animisme involverer ofte ære og forsoning af disse ånder gennem ritualer, tilbud og kommunikation med det overnaturlige rige.
En anden central skelnen mellem animatisme og animisme ligger i begrebet en sjæl. Animatisme, som diskuteret tidligere, involverer ikke troen på en sjæl som traditionelt forstået i andre religiøse og filosofiske systemer. I stedet drejer det sig om anerkendelsen af en livskraft eller animatistisk energi, der gennemsyrer alle aspekter af tilværelsen. Animisme, på den anden side, omfatter ofte troen på individuelle sjæle, der fortsætter ud over døden og har potentiale for efterliv eller reinkarnation.
Ydermere har animisme en tendens til at udvise en mere kompleks spirituel kosmologi sammenlignet med animatisme. Det involverer anerkendelse af en mængde ånder eller guddomme, hver med deres egne karakteristika og indflydelsesdomæner. Animatisme, mens den anerkender en generaliseret magt, involverer typisk ikke det samme niveau af indviklet hierarki og forskelligartet pantheon, som det ses i animisme.
Det er vigtigt at bemærke, at grænserne mellem animatisme og animisme nogle gange kan udviskes, og kulturelle sammenhænge spiller en væsentlig rolle i udformningen af trossystemers nuancer. Forskellige kulturer kan udvise variationer og hybridiseringer af disse begreber, hvilket gør det vigtigt at nærme sig studiet af disse trossystemer med følsomhed over for kulturelle specificiteter.
Er det det samme som panteisme?
Nej. Panteismen hævder, at det guddommelige er immanent i den naturlige verden, og opfatter hele universet som guddommeligt. Den betragter universet som en manifestation af en suveræn, bevidst enhed, hvori alt er indbyrdes forbundet og en del af den guddommelige essens.4
- “Cultural Anthropology: An Applied Perspective”, Gary FERRARO, Cengage Learning – 7th edition, ISBN: 978-0495461647[↩]
- “Animatism” (April 28, 2023), Wikipedia contributors, Wikipedia, The Free Encyclopedia, accessed June 30, 2023[↩]
- “Folklor Kaynaklarına Göre Eski Türk ve Slav İnanç Sistemi”, Dr. Mariia TALIANOVA-EREN, Gazi Kitapevi, ISBN: 978-6257315203[↩]
- “The Encyclopedia of Philosophy”, Paul Edwards (Editor), Macmillan / Collier, ASIN: B0017IMQME[↩]