Medlemmer af Nordjysk Detektorforening fandt to vikingetidsskatte nær Hobro by. Arkæologer mener, at mønterne i skattene er omkring 1040 år gamle.
| Hobro Hobro er en by beliggende i den nordlige del af den jyske halvø. Det ligger cirka 50 kilometer syd for Aalborg. |
Ifølge en nylig artikel af Nordjyske Museer gjorde en gruppe metaldetektorentusiaster fra Nordjysk Detektorforening et utroligt fund på en mark ved Hobro i efteråret sidste år.1 Holdet afslørede to vikingeskatte begravet kun få meter fra hinanden, indeholdende et stort antal små sølvmønter og udskårne sølvsmykker, der højst sandsynligt blev brugt som en form for betaling efter vægt. Arkæologer siger, at disse skatte går tilbage til 980’erne, baseret på mønter præget under Harald Blåtand-tiden.
Det blev meddelt, at de to skatte indeholdt adskillige sølvstykker, herunder cirka 50 hele mønter. Men på grund af moderne landbrug og frøaktiviteter blev skattene forstyrret og spredt ud over et større område, hvilket gjorde det svært for arkæologer med absolut sikkerhed at afgøre, hvilken af de mønter, der blev fundet på marken, der hører til hvilken skat. Ikke desto mindre siger arkæologer, at det er klart, at begge skatte indeholder en blanding af tyske, arabiske og danske mønter.
Ifølge forskerne giver opdagelsen af vikingetidens skatte værdifuld indsigt i periodens økonomiske og handelsmæssige systemer. De fundne artefakter viser vigtigheden af handelsnetværk i forbindelse med at forbinde fjerne samfund og sølvets vitale rolle som et udvekslingsmiddel.
Skattene indeholder tyske, arabiske og danske mønter, hvilket beviser omfanget af vikingernes handelsforbindelser, især med Mellemøsten. Historikere siger, at disse handelsnetværk muliggjorde udveksling af varer og valutaer over store afstande, hvilket fremhæver sammenhængen mellem vikingetidens Europa og den bredere verden.
Ud over mønter inkluderer skattene også sølvsmykker, der sandsynligvis bruges som betalingsmiddel efter vægt, hvilket understreger betydningen af sølv som et byttemiddel i vikingetidens samfund.
Mønter viser kristendommens indflydelse på det danske samfund
De mest bemærkelsesværdige ting, der fangede arkæologernes opmærksomhed, var de danske mønter, der menes at stamme fra kong Harald Blåtands regeringstid. Fordi disse mønter giver indblik i Danmarks overgang fra et hedensk til et kristent samfund, som fandt sted under Harald Blåtands styre fra omkring 958 til 987.
Harald Blåtand spillede en afgørende rolle i denne overgang ved at samle Danmark og indføre kristendommen i landet. Under hans regeringstid introducerede han et nyt møntsystem med hans navn og et kristent symbol, der symboliserede landets nye tro.
Mønterne er vigtige, da de giver et håndgribeligt bevis på de kulturelle, sociale og økonomiske forandringer, der fandt sted i Danmark i denne periode. De giver også værdifuld indsigt i, hvordan indførelsen af kristendommen påvirkede menneskers daglige liv, såsom handel og handel.
Skatte kaster lys over regionens historie
Skattene fra vikingetiden er for nylig blevet fundet i nærheden af Hobro og giver nye perspektiver på regionens historie. Det antages, at disse værdifulde fund, som omfatter mønter og andre artefakter, formentlig er blevet begravet omkring samme tid, hvor Harald Blåtand byggede den nærliggende Fyrkat Vikingeplads eller kort efter Fyrkat blev forladt.
Opdagelsen af de førnævnte vikingeskatte tjener som en påmindelse om rigdommen og kompleksiteten i vikingetidens samfund og kultur. Efterhånden som yderligere analyser og forskning udføres på disse skatte og det område, hvor de findes, er det sikkert, at der vil blive lært mere om de mennesker, der boede i denne region for over tusind år siden.
Embedsmænd fra Nordjyske Museer meddelte, at udgravninger i området fortsætter til efteråret. De tilføjede også, at de mønter, der er fundet indtil videre, vil være udstillet på museet fra næste juli.1
Fyrkat
Fyrkat, en gammel vikingeborg beliggende nær Hobro by, går tilbage til 980 e.Kr. Fæstningen blev bygget under Harald Blåtands regeringstid, som var konge af Danmark og Norge på det tidspunkt. Det menes at være bygget som reaktion på de stigende trusler fra tilstødende germanske stammer og behovet for at kontrollere handelsruterne i Limfjordsregionen.
Udover at være en militær højborg fungerede Fyrkat også som et travlt centrum for handel og handel. Udgravninger på stedet har afsløret en bred vifte af artefakter såsom mønter, smykker, våben, kamme og nåle. Disse resultater indikerer, at dem i Fyrkat var et blomstrende samfund med adgang til varer fra hele Europa.
Fyrkat menes dog at være blevet forladt i begyndelsen af det 11. århundrede, omkring tidspunktet for Danmarks kristendomskonvertering. Vikingetidens tilbagegang samt den kristne kirkes voksende indflydelse menes at have spillet en rolle i fæstningens nedlæggelse.
Fyrkat, et fremtrædende arkæologisk udgravningssted i Danmark, lå i ruiner i århundreder, indtil det blev genopdaget i det 19. århundrede. Efter denne opdagelse er der foretaget adskillige udgravninger og restaureringer, som giver værdifuld indsigt i vikingetidens bosættelse.
- “Hele to vikingeskatte fundet nær Fyrkat“, Nordjyske Museer, nordjyskemuseer.dk, Retrieved 2023.04.21[↩][↩]